Læs dagbog

Frivillig

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 18. september 2020 08:22


I sidste uge skrev de i avisen, at en af genbrugsbutikkerne her i byen manglede frivillige. M sagde til mig, om vi ikke skulle gå derned i denne uge og snakke med dem, for jeg har jo så ofte snakket om, at jeg gerne vil være frivillig. Jeg tænkte over det i weekenden, og i mandags gik vi så derned.

Hende, der står for det, var der ikke, men det var godt lige at få hul på bylden, så at sige. M sagde til mig bagefter, ”hvorfor er der den samme ballade med dig hver gang. Du venter og venter og tør ikke, og når du så gør det, klarer du det bare SÅ godt. Du var bare så god til at snakke med den frivillige i butikken”. Sagt meget kærligt og med et stort smil.

Og hun har ret. Jeg har jo for pokker snakket om det her de sidste 5 år, men jeg har bare ikke turdet. Og hun har også ret i, at når jeg så først gør noget ved det, så klarer jeg det faktisk godt. Jeg kunne sagtens snakke med den frivillige og spørge hende om forskelligt. Men jeg var aldrig gået derind, hvis M ikke var gået med. Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært.

Jeg føler, at der skal ske noget nu, for jeg er simpelthen alt for fokuseret på flytning og naboer og støj, og mit liv er så forudsigeligt. Jeg har brug for nye indput. Og så vil jeg gerne hjælpe, hvis jeg kan.

Nå, men jeg var derinde igen i onsdags, hvor lederen skulle være der, men så viste det sig, at hun har ferie i denne uge, så jeg må vente til næste onsdag.

Jeg skal ikke stå i butikken, for det tør jeg ikke, men jeg vil gerne sortere tøj. Nå, men nu må jeg se, hvad hun siger. De havde i hvert fald brug for nogen om tirsdagen, sagde den frivillige. Ja, måske kan det blive meget godt. Nu må jeg se.

Jeg har også aftalt med M, at jeg skal prøve at ændre lidt på mine rutiner, så jeg f.eks. går en anden rute på nogle af mine gåture. Bare for at der sker lidt andet og for at udfordre rutinerne.

Ja, jeg må prøve at gøre noget. Jeg er lidt gået i stå, og selvom jeg er glad for værestedet, så må der også godt ske lidt mere. Jeg må jo også kun komme der 3 timer om dagen, så tiden kan godt føles lidt lang ind imellem.

Jeg var til et foredrag i tirsdags. Det var kedeligt. :) Men det vigtigste var også bare at prøve at komme mere ud. Jeg skal virkelig prøve at fokusere på noget andet og mere, end jeg gør nu.

Der er en lejlighed, jeg godt kunne tænke mig at se, men den er alt for dyr. Jeg ville skulle af med ca. 2900 kr. ekstra hver måned. Jeg vil godt kunne klare 2000 kr., men ikke 2900. Det er altså ærgerligt med de penge, eller rettere manglen på samme. Der er flere lejligheder, jeg synes lyder gode, men som jeg må lade være med at handle på pga. pengene. Ja, jeg ved ikke. Jeg kunne jo selvfølgelig godt se den, og hvis den så er virkelig god, så kunne jeg … hvad … prøve at regne igen og se, om jeg kan spare lidt flere steder. Men jeg ved ærlig talt ikke, hvor jeg skal spare mere.

Jeg har overskud på min konto hver måned, det er jo rart. Jeg ville kunne gå sjældnere til zoneterapi. Jeg kan spille mindre lotto. Jeg har sagt en unødvendig forsikring op. Jeg har sagt et lille bidrag til velgørenhed op (men har beholdt et andet). Jeg ville ikke skulle have havemand mere. Jeg har droppet et kosttilskud.

Jo, jeg kunne droppe at drikke cola, og jeg kunne spise mindre slik. Jeg kunne også stoppe med at købe et af mine ugeblade. Men helt ærligt, er jeg villig til alt det? Jeg skal jo også have livskvalitet. For den helt rigtige, nærmest perfekte lejlighed ville jeg gøre meget og undvære meget, men så skulle den virkelig også opfylde stort set alle mine ønsker. Især at der ikke skulle være støj. Hvis der ikke var støj, ville jeg godt kunne undvære cola og ugeblad. Men ellers? Jeg skal jo også leve. Og jeg skal heller ikke sætte mig så hårdt, at der bare ikke er penge til noget andet overhovedet. Der kan jo også komme uforudsete udgifter. Jeg har en opsparing, men det er jo ikke de store summer, der kan komme til at stå på den, hvis jeg får en virkelig høj husleje.

Hm ja, det er vanskeligt.

Tak for hilsener.

Imo, altså jeg tror ikke, jeg har hørt dem skændes de sidste 3-4 uger! Vildt! Men om det er fordi, de har tænkt over min henvendelse, det ved jeg så ikke. Samtalegruppen siger, at de nok holder øje med, når jeg går, og så siger de, ”J går, NU kan vi skændes”, haha. Ja, jeg har ikke de store forhåbninger om, at de stopper for evigt, men en pause tager jeg gerne med. Jeg bliver sindssyg af de hunde, og jeg har det sådan, ”nu er oldebørnene endelig blevet så store, at de ikke larmer så meget mere, og så får begge familier en gøende hund”. Det er sgu da … træls! Ja, jeg må prøve at bruge de værktøjer, jeg har, men jeg har tendens til at glemme det, når jeg er i det.
Hvor klogt at du takkede nej til den lejlighed dengang, måske var det skæbnen, eller hvad man skal kalde det, der fik dig til at tænke på brand osv., for ellers havde du ikke fået den gode lejlighed, du har nu. Ja, jeg vil virkelig prøve at huske dine ord om at glæde sig, hvor godt at du husker mig på det, tak.
Jeg er også lidt opgivende omkring corona, og jeg synes, det er bekymrende, at tallene stiger. Jeg håber bare ikke, at alting lukker ned igen, det er det værste, synes jeg. Jeg forstår godt, at du også bliver stille. Hvor fint at du har set en isfugl! Jeg husker en fra værestedet, der så en for nogle måneder siden, måske et halvt år, tiden går, og han var også meget begejstret, så nogle af os gik hen for at kigge i området, men vi kunne ikke se den. Ja, man får mange gode oplevelser i naturen.
Tak for din hilsen, og jeg håber også, du har nydt de fine sommerdage. Pas godt på dig selv! Husk på et tidspunkt er det overstået igen med corona, eller vi får i det mindste en vaccine, så vi kan få et nogenlunde normalt liv tilbage, omend det nok aldrig vil blive som før.

Juce, jeg tror ikke, jeg kommer til at arbejde med min højdeskræk. Jeg synes hele tiden, der er noget, og jeg orker næsten ikke. Men måske kan jeg få det bedre med højder, hvis jeg øver mig selv?
Hvor dejligt at høre, at du har det bedre med tankerne, men jeg håber ikke, at du er så aktiv, at du ikke har tid til at slappe af. Men det er dejligt, hvis det kan hjælpe dig, så du ikke tænker så mange negative tanker mere. Jeg forstår så godt din angst for at miste dog. Jeg kan huske, at vi har snakket om det før, og det er så forfærdeligt. Jeg må stadig bruge mine remser, når jeg bliver for påvirket af angsten. Nej, du har ret, vi kan ikke kontrollere noget, vi kan kun passe på os selv og forsøge at passe på dem, vi holder af. Men vi kan ikke kontrollere, nej, det er rigtigt.
Hvor er det bare skønt med den lille trold, og at hun nu smiler til jer. Uh, men de er så dejlige, sådan nogle små babyer, og de dufter så godt, smiler. Al udvikling er skøn at observere, og det er så mærkeligt på en måde, hvordan de udvikler sig og bare kan mere og mere. Det er et mirakel, synes jeg. Jeg er så glad for at høre, at hun trives.
Ja, jeg forstår hvad du mener med at have svært ved at tro på, at jeg eller andre bliver i dit liv, jeg har det på samme måde. Jeg har også svært ved at tro på, at folk bliver i mit liv. Og ingen af os kan jo spå om fremtiden, men jeg kan kun sige, at jeg på ingen måde er på vej ud af dit liv lige nu. Men jeg har selv oplevet flere gange at begynde at skrive privat med nogen herinde fra, og så er det bare hver gang løbet ud i sandet, og nogle gange er jeg blevet meget påvirket og ked af det. Men ja, det er nok igen det med kontrol, for vi kan jo ikke bestemme over andre, og nogle gange er det også bare, hvad livet bringer. Men du kan tro, jeg forstår dine tanker!
Tak for din hilsen, søde ven og pas nu godt på dig selv, ikke!

Chloe, jamen jeg tror ikke, at underboerne eller deres gæster tænker. For jeg har det ligesom dig, at man selvfølgelig ikke tager gøende hunde med i en lille lejlighed, og slet ikke det utal af gange som de gør. Jeg tror oprigtigt, at de er ligeglade? Jamen, jeg er også oppe i det røde felt og skruer op for tv'et, men jeg føler ikke, jeg kan gøre andet. Men hvis de kan høre, at jeg skruer op, er de måske ikke i tvivl om, at jeg bliver påvirket af det.
Jeg kan godt lide din tankegang omkring universet, og hvad man kan ”forlange” af det. Og du har selvfølgelig helt ret i, at hvis man har gjort sit forarbejde, så kan man ikke gøre for, hvis man efter et stykke tid får en dårlig nabo. Jeg ville nok tænke, hvad universet så har imod mig, siden jeg skulle have en dårlig nabo, og om det er noget, jeg har gjort mig fortjent til. Jeg kan godt lide, at du også tror på noget højere, noget der er ”over” os. Jeg bliver nødt til at tro på det, for ellers bliver jeg skør over alt det, der sker omkring os – og også det, der ikke sker. Jeg bliver nødt til at tro på, at der er en mening med det hele. Ja, jeg må tro på, at jeg bare skal gøre min del, og så gør universet sin del også. Tak for de ord.
Og tak for din hilsen, som jeg igen blev glad for! Pas godt på dig!



Kommentarer fra andre brugere

Lyder godt med intiativ til at være frivillig. Der er ofte en glæde i at få noget fra hånden. Være aktiv osv.
Mht flytning mon ikke du har styr på det. Men sæt dig endelig ikke for hårdt. Mange Produkter og dagligvarer bliver dyrere som årene går. Jeg mener ikke at førtidspension følger prisudviklingen i samfundet.. Bare et fif .. mange ikke lige tænker over.

Skrevet af Frederik40, 18. september 2020 16:59

Hej JHN .
Bare en hilsen herfra. Jeg synes det er så fedt hvis du bliver frivillig jeg skal jo også selv ud og være frivillig når jeg skal ud i praktik.
Jeg har det lidt på samme måde jeg skal ud og søge praktikpladser og det er vildt grænseoverskridende .
Men jeg er glad for du har M der kunne gå med dig det er altid rart med støtte og en der kan hjælpe dig .
Nu det med flytning husk du også skal leve . Du skal ikke opgive alt for det vil du bare fortryde senere . Der skal jo være plads til både lidt sødt og at kunne forkæle sig selv og have de gode ting i livet.
Ja vil jo bare gerne have du har det godt min ven .
Sender dig de bedste tanker .
Knus fra Mælken

Skrevet af Mælken, 18. september 2020 18:20

Hej JHN

Spændende med at være frivillig. Det var jeg da jeg var 17-20 år i en ulandsforenings genbrugsbutik. Jeg sorterede og solgte tøj. Det var temmelig billigt. Men det var ikke altid sjovt at sortere det, der kom masser af tøj og noget af det var ikke vasket. Det var klamt. Det blev så også smidt ud. Der var altid en lugt af gammel garderobe. Butikken blev flittigt brugt af hippierne 😊 Der kom også en som skulle skifte det tøj ud, han stod og gik i. Så smed han det aflagte i omklædningsrummet.

Rødekorsbutikkerne har faktisk tøj af god kvalitet. Der er også diakonissestiftelsens genbrugsbutik på Frederiksberg, der har jeg købt en stort set ubrugt skinfrakke.

Knus Åsa

Skrevet af Åsa, 19. september 2020 00:01

Det lyder da super godt! Nogen gange har man simpelthen bare brug for et 5 års tilløb. De er jo også altid så flinke i genbrugsbutikker. Jeg glæder mig til ”fortsættelsen”.

Jo, helt sikkert, underboen har ganske givet ”slet ikke” skænket det en tanke, at en gøende hund skulle være til gene. Og er blot ligeglad. Det er en besynderlig adfærd.

Er det overhovedet tilladt at have hund i Jeres ejendom? Hvis ikke, er det vel også et signal om, at den form for støj er uønsket.

Jeg synes, at det er godt, at du tror på noget ud over dig selv. Det gør jeg bestemt også. Det er helt rigtigt, at det giver en form for "mening", når nu selv samme er fraværende i ens eget liv.

Hvis der flytter en larmende nabo ind, 1 mdr. efter at du også er flyttet ind, er det således ikke fordi, at du har ”fortjent det”. Det har faktisk ikke noget med dig at gøre, men kan tilskrives omstændighederne / universet. Det er således universets ansvar og skyld.

Desuden synes jeg efterhånden også, at der må være grænser for, hvor absurd universet har lov til at agere. Der må og skal i mine øjne være en sammenhæng imellem anstrengelse / arbejdsindsats og gevinst. Det kan jo ikke være rigtigt, at du arbejder intenst på at finde et bedre sted at bo, og ender op med et, der er meget værre. Det ville jo være totalt urimeligt og meningsløst!

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 20. september 2020 17:11