Læs dagbog

Jeg ved det godt

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 19. februar 2021 18:44


Jeg tog mod til mig og bankede på i stuen. Spurgte om det var ham, der fjernede sne, (det var det) og satte containere på plads, (det var det også). Jeg spurgte også til døren, som jo var låst en dag, og hvor jeg ikke kunne åbne den. Ja, det havde han også oplevet, og han vidste ikke hvorfor, men muligvis havde noget sat sig fast. Men der var normalt åbent i kælderen. Jeg kunne altid spørge, hvis der var mere. Fint.

Jeg glemte at spørge, hvordan vi gør med rengøring af kælderen, og om der er faste tidspunkter. Men jeg besluttede at feje dernede, bare fordi der var ret beskidt. Jeg er egentlig ligeglad med, om det går efter tur. Jeg kan jo bare hurtigt gøre det, hvis der trænger.

Nå, men der var låst fra vaskekælderen og ud, så jeg er stadig lidt bekymret for, om jeg kan blive låst ude en dag. Der er dog en anden kælderdør også. Ja, jeg må håbe på det bedste.

Mine forældre skal se lejligheden i morgen. Det er spændende! Jeg håber, de får den, hvis det er noget. Jeg ville gerne med ned at se den, men jeg tør ikke spørge, for det kan jo være, de helst vil selv. Jeg må tøjle min nysgerrighed.

Nu er vinterferien snart forbi, og jeg håber, der kommer nogle mere faste rutiner med drengen nedenunder, så han ikke er her hele tiden mere. Jeg synes virkelig, han har været her meget, siden jeg flyttede ind. Altså det er jo dejligt for ham/faderen, men de havde jo sagt, at han var her hver anden weekend.

Der er okay at være her om dagen, men når vi når aften, vågner de, og så går den hen over gulvet og med høje stemmer. Og dørene bliver SMÆKKET!

Jeg bliver simpelthen nødt til at komme ud med mine frustrationer herinde. Også selvom jeg altid skriver om det samme. Jeg kan ikke holde ud at have det lukket inde i mig selv.

Jeg ved godt, jeg er sart. Det er jeg. Eller sensitiv. Men jeg synes godt nok, det er voldsomt ind imellem. Men noget af det er jo ikke deres skyld. Her må være lydt. Og de har jo lov til at snakke. Det er mest det med dørene, der undrer mig. Altså at de skal smækkes SÅ højt i. De kan jo heller ikke gøre for, at det runger oppe ved mig, når de går hen over gulvet. Og ja, børn løber jo. Det gør de bare.

Der er et sted i min stue, hvor det bare knirker SÅ højt. Heldigvis er det ude ved kanten henne ved nogle reoler, og jeg går der sjældent. Ikke hver dag. Men jeg tænker meget på, om det generer dem nedenunder. Og så undrer det mig, at de ikke også tænker på mig. Men sådan skal jeg jo nok ikke tænke, for det er jo ikke alle mennesker, der går så meget op i det, som jeg gør.

Ja, jeg må lære at tackle det på en eller anden måde.

Tak for hilsener.

Åsa, ja jeg har også hørt, at det faktisk er ret mange mennesker, der er plaget af støj. Og at det kan give stress, ja. Og det forstår jeg så godt. Jeg føler mig også stresset. Det er bare spørgsmålet, hvad man kan gøre ved det, for vi skal jo alle sammen være her. Ja, godt jeg ikke bor i Japan så! :)
Puha, det lyder voldsomt med din tidligere overbo. Der havde jeg da virkelig fået stress. Ja, så kunne jeg også få morderiske planer, hvis festerne varede hele natten. Især hvis det forekom ofte. Man skal finde sig i meget, hva! Godt hun flyttede!
Tak for din hilsen.

Skovtrolden, ja jeg ser det også som et skridt på vejen. Spørgsmålet er kun, hvor mange skridt jeg skal tage, og hvor længe hvert skridt skal vare. :) Jeg håber, jeg snart er videre.
Ja, du har faktisk ret. Det ER forskel på almindelige mennesker og så på os med misofoni. Jeg forstår ikke altid, hvordan andre mennesker kan klare støj. Det undrer mig. Men de undrer sig jo også over mig, og hvorfor jeg tager det så nært. Ja, men du har jo så ret, der er forskel på os! Ja, det kan være et helvede at have det på den måde, og det er rigtigt, man kan ikke altid afskærme helt. Nogle gange er det også bare de helt små lyde, der generer. Nabostøj er en stor trigger for mig, men også mundlyde. Jeg ville bare ønske, der var et roligt sted at komme hjem til, når verden har været for svær at være i. Jeg savner at have et helle. Men du kender det jo så godt, det ved jeg!
Bor du selv i rækkehus?
Jeg har faktisk læst om opgange, der er beregnet til stille mennesker, der er sensitive overfor støj. Jeg ved ikke, om det måske er i København, men jeg har læst om det i den der ”Vi elsker stilhed”, eller hvad hedder den, den der forening? Det ville være genialt at bo sådan et sted, det ville jeg gerne. Eller som jeg tidligere har skrevet, et sted hvor der var ro aften og weekend.
Tak for din hilsen og din forståelse.

Frederik, jeg er på ingen måde interesseret i at skabe en konflikt i forhold til mine naboer. Det er da det sidste, jeg ønsker. Så nej, jeg skal ikke begynde at støje selv. Det ville ligge mig fjernt. Det tætteste, jeg har været på det, var, da mine tidligere underboere skændtes, og jeg trampede i gulvet. Men ligefrem true med larm, hvis der ikke er ro fra naboerne, nej det vil jeg ikke. Når barnet bliver lagt i seng kl. 22.30, kan jeg jo ikke sige noget. De har jo lov til at snakke. Men jeg bliver meget påvirket af det, men det er jo en anden sag. Det ligger jo også hos mig, og det er jeg godt klar over.
Men tak for din hilsen.

Håbhaves, ja du har helt ret, jeg fokuserer overdrevet meget på støjen og lytter nogle gange også efter den. Det er noget, jeg er opmærksom på, men jeg har svært ved at lade være. Det er også helt rigtigt, at jeg skal tænke mig om, inden jeg flytter igen, for ellers kan jeg blive ved. Jeg ved jo godt, at det nok bliver svært at finde et sted, hvor der er helt stille, og jeg vil også tænke mig godt om, inden jeg eventuelt flytter igen. Jeg drømmer meget, men jeg boede trods alt 16 år det sidste sted, så det er heldigvis ikke sådan, at jeg bare kaster mig ud i noget sådan helt uden at tænke mig om. Men du har ret, jeg skal passe på med ikke at gøre noget spontant bare for at slippe for at bo her, for jeg kan ende i samme situation igen.
Tak for de tanker og for din hilsen.

Ette, hvad får man, når man blander blå med grøn? Jeg kan også godt lide grøn. Jeg kan huske noget grønt, blomstret tapet fra mit værelse i min barndom. :) Jeg kan også lide lilla og rosa, men jeg har det svært med rød og gul. :) Så mit køkken ville nok aldrig blive gult, haha, men ja, sød historie!
Jo, det er en god idé, det med at give det en chance til en bestemt dato. Jeg gør lidt det for tiden, at jeg tænker på clairvoyantens ord om, at jeg skulle flytte til juni, og så tænker jeg, at jeg bare skal holde ud til den tid. Hvis der så ikke viser sig noget til den tid, så tog hun fejl, og så skal jeg måske holde ud lidt længere. Så tænker jeg et par år, for så vil jeg også have lidt flere penge til det. Eller også skal jeg virkelig arbejde med at få det godt her. Så ja, bestemt en god idé, tak! Du har ret, det kan berolige – meget.
Værestedet er lukket for tiden pga. corona, men jo, normalt kommer jeg der 5-6 dage om ugen, og det nyder jeg virkelig meget. Jeg savner det også meget, og jeg glæder mig vildt, til det åbner igen. Det giver virkelig meget at komme ud og komme væk, og også bare at have nogen at snakke med. Heldigvis har vi jo gåture og andre aktiviteter udendørs, og det benytter jeg mig også af. I dag har jeg gået tur med en personale, jeg ellers normalt ikke snakker så meget med, men det var faktisk meget givende.
Selv tak for din søde hilsen. De giver mig også meget!



Kommentarer fra andre brugere


Du skal ikke true. Men først bede om ro. -Dialog. -

Hvis det ikke hjælper. Handle konsekvent indenfor gældene husregler. Så kan folk få deres egen medicin.
Trusler og tom snak føre ingen steder.

Hvis anmodning ikke imødekommes.
Konsekvent handling i en til to uger.

Mange af de værktøjer osv man kan lære hos en psykolog og andre mht urimelig støj. Føre ingen steder i den virkelige verden. Hvis folk er ligeglade med dialog og at det er - Alle mod alle.- Må man tage kampen eller flygte. Eller forsøge at være i det. Men umuligt for mange.

Sæt dialog igang. Kig evt på lydisolering. Tal med dem.om at de sænker loftet med lydisolering og du hæver gulvet. Søg løsninger.

Alternativet er at ende i en offer rolle.
Med tab af selvværd og velvære.
Du er værd at blive respekteret. Deres liv er ikke vigtigere end dit. Selvfølgelig kan børn.lære at tage hensyn. Mange børn i dag tror at de er konger og dronninger.

Tag dialogen med. Og husk at dit liv er noget værd. End ikke med at være fange i en offer rolle. Er ikke et værdigt liv.
Husk. Dit liv et ligeså meger værd som deres

Og sidst. Spar op til flytning. God Weekend

Skrevet af Frederik40, 19. februar 2021 22:36

Hej Frederik og JHN

Det er fint med forsøg på dialog. Men min erfaring med pædagogisk dialog hjalp ikke.

Jeg har skrevet henstillingsbreve, men de blev ikke hørt. Jeg har oplevet, at der blevv skruet op, når jeg bad dem skrue ned. Støjsenderen på 1. sal, drev en overbo på 4.sal til vanvid. Jeg har sendt et hav af klager til bestyrelsen, som så har sendt henstilling til støjsenderen uden at det hjalp. Fællesnævneren er alkohol i stride strømme og det var ikke nybegyndere.

Støjsendere vil ikke ofre penge på lydisolering. Det er man selv nød til at udføre. Væg-til-væg tæppe tager meget lyd, hvis underboen er problemet. Ellers kan man google mht loftets lydisolering.

Heldigvis var den ene i pengenød og solgte sin lejlighed. Den anden døde lige pludselig. Man ved aldrig hvornår en nabo/genbo flytter, og hvem der flytter ind. Det er ulempen ved lejligheder.

Knus Åsa

Skrevet af Åsa, 20. februar 2021 01:13

God Morgen, JHN

Jeg håber du har haft en nogenlunde nat. :)

Jeg synes ikke at du hverken skal forklare eller undskylde, hvis du skriver meget om det. Det fylder jo meget hos dig - så det er godt at du kan gi det plads her. :)

Det er da flot at du gik ned til din underbo og snakkede med ham. Det er da lidt grænseoverskridende og kræver da også noget - så flot at du fik det gjort. Det må være en lettelse. Det lød også som om at du klarede det fint :)

Jeg er ikke god til at blande farver, men ved lidt - meget lidt :) Man kan hurtigt komme til at lave sine egne farver - haha - hvis man bare blander og mixer - og det er nemt at komme til at gøre det :)

Har man en lidt lys blå og blander lidt grønt i - og er man heldig - skulle man får turkis :) Eller noget i retning af turkis - hahaha :)

Hvis ikke det lykkes prøver man bare igen eller opgiver lortet.

Ha' en dejlig og nu er sneen væk. Så skal vi da i det mindste ikke tænke på om vi falder :)

Knus

Skrevet af ette, 20. februar 2021 09:09

Kære JHN

Jeg synes, at det er rigtig godt, at du skriver om dine kvaler mht. støjen og naboerne. Os, der læser det og kan genkende problematikkerne, bliver også klogere. Det giver på en eller anden måde god mening, at dele noget man er fælles om og kan nikke genkendende til.

Du er nok sensitiv ift. støj, men slet ikke urimelig. Jeg synes, at du tager det flot!! Jeg ville personligt være mindre tolerant og langt mere ”undrende” ift. larmen. Når man bor i lejelighed, er det kun rimeligt, at man tager hensyn til sine naboer. Dvs. man vælter ikke buldrende op og ned i trappeopgangen, man taler behersket, man "spiller" ikke hverken violin, klaver eller bongotrommer, benytter ikke udendørsfodtøj indenfor etc.

Og ja, kan også kun være enig i, at der ikke er nogen grund til at smække dørene indenfor!

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 20. februar 2021 16:37

Jeg tror personligt, at "almindelige mennesker" har en margin – en mental beskyttelse, de ville også blive irriterede over støjen, hvis den blev ved og ved og altid var for meget, på et tidspunkt bryder "pyt-knappen" jo sammen, men det sker ikke eftersom deres nervesystem er elastisk og fleksibelt og selvregulerende – så længe det ikke går over gevind med støjen.

Men os med misofoni er bare tyndslidte/uden margin – eller den er i hvert fald meget lille, og hver eneste trigger-lyd rammer direkte ind i nervesystemets alarmberedskab og "urhjernen" reagerer som om man er i livsfare nærmest, og det er helt umuligt at "lade være at blive påvirket af det".

Og ja misofoni er ofte spiselyde og menneske-lyde, men det kan jo også være alle mulige andre lyde, jeg er allergisk overfor mange forskellige lyde, jeg har boet i lejligheder og har flyttet meget rundt, og til sidst flyttede jeg langt ud på landet. Her er også for meget støj, men jeg tror ikke det fås fredeligere, prisen er at man bliver mere ensom når man bor langt væk, men når jeg tænker på at jeg ikke kan holde ensomheden ud, så husker jeg mig selv på at støj trods alt er værre..... så tja.. man kan ikke få det hele, men altså – nogle ville sagtens kunne bo i et rækkehus, det kommer jo an på hvor "allergisk" man er, hos mig er det fx også trafikstøj osv, og så bliver det svært at bo tæt, for der er jo næsten altid en parkeringsplads eller en vej i nærheden.

Og det lyder da interessant med de "stille-boliger" - skønt hvis der bliver en mere udbredt forståelse for behovet for fred og ro. :)

Skrevet af Skovtrolden, 22. februar 2021 21:28