Læs dagbog

Jeg tog mod til mig og bankede på i stuen. Spurgte om det var ham, der fjernede sne, (det var det) og satte containere på plads, (det var det også). Jeg spurgte også til døren, som jo var låst en dag, og hvor jeg ikke kunne åbne den. Ja, det havde han også oplevet, og han vidste ikke hvorfor, men muligvis havde noget sat sig fast. Men der var normalt åbent i kælderen. Jeg kunne altid spørge, hvis der var mere. Fint.

Jeg glemte at spørge, hvordan vi gør med rengøring af kælderen, og om der er faste tidspunkter. Men jeg besluttede at feje dernede, bare fordi der var ret beskidt. Jeg er egentlig ligeglad med, om det går efter tur. Jeg kan jo bare hurtigt gøre det, hvis der trænger.

Nå, men der var låst fra vaskekælderen og ud, så jeg er stadig lidt bekymret for, om jeg kan blive låst ude en dag. Der er dog en anden kælderdør også. Ja, jeg må håbe på det bedste.

Mine forældre skal se lejligheden i morgen. Det er spændende! Jeg håber, de får den, hvis det er noget. Jeg ville gerne med ned at se den, men jeg tør ikke spørge, for det kan jo være, de helst vil selv. Jeg må tøjle min nysgerrighed.

Nu er vinterferien snart forbi, og jeg håber, der kommer nogle mere faste rutiner med drengen nedenunder, så han ikke er her hele tiden mere. Jeg synes virkelig, han har været her meget, siden jeg flyttede ind. Altså det er jo dejligt for ham/faderen, men de havde jo sagt, at han var her hver anden weekend.

Der er okay at være her om dagen, men når vi når aften, vågner de, og så går den hen over gulvet og med høje stemmer. Og dørene bliver SMÆKKET!

Jeg bliver simpelthen nødt til at komme ud med mine frustrationer herinde. Også selvom jeg altid skriver om det samme. Jeg kan ikke holde ud at have det lukket inde i mig selv.

Jeg ved godt, jeg er sart. Det er jeg. Eller sensitiv. Men jeg synes godt nok, det er voldsomt ind imellem. Men noget af det er jo ikke deres skyld. Her må være lydt. Og de har jo lov til at snakke. Det er mest det med dørene, der undrer mig. Altså at de skal smækkes SÅ højt i. De kan jo heller ikke gøre for, at det runger oppe ved mig, når de går hen over gulvet. Og ja, børn løber jo. Det gør de bare.

Der er et sted i min stue, hvor det bare knirker SÅ højt. Heldigvis er det ude ved kanten henne ved nogle reoler, og jeg går der sjældent. Ikke hver dag. Men jeg tænker meget på, om det generer dem nedenunder. Og så undrer det mig, at de ikke også tænker på mig. Men sådan skal jeg jo nok ikke tænke, for det er jo ikke alle mennesker, der går så meget op i det, som jeg gør.

Ja, jeg må lære at tackle det på en eller anden måde.

Tak for hilsener.

Åsa, ja jeg har også hørt, at det faktisk er ret mange mennesker, der er plaget af støj. Og at det kan give stress, ja. Og det forstår jeg så godt. Jeg føler mig også stresset. Det er bare spørgsmålet, hvad man kan gøre ved det, for vi skal jo alle sammen være her. Ja, godt jeg ikke bor i Japan så! :)
Puha, det lyder voldsomt med din tidligere overbo. Der havde jeg da virkelig fået stress. Ja, så kunne jeg også få morderiske planer, hvis festerne varede hele natten. Især hvis det forekom ofte. Man skal finde sig i meget, hva! Godt hun flyttede!
Tak for din hilsen.

Skovtrolden, ja jeg ser det også som et skridt på vejen. Spørgsmålet er kun, hvor mange skridt jeg skal tage, og hvor længe hvert skridt skal vare. :) Jeg håber, jeg snart er videre.
Ja, du har faktisk ret. Det ER forskel på almindelige mennesker og så på os med misofoni. Jeg forstår ikke altid, hvordan andre mennesker kan klare støj. Det undrer mig. Men de undrer sig jo også over mig, og hvorfor jeg tager det så nært. Ja, men du har jo så ret, der er forskel på os! Ja, det kan være et helvede at have det på den måde, og det er rigtigt, man kan ikke altid afskærme helt. Nogle gange er det også bare de helt små lyde, der generer. Nabostøj er en stor trigger for mig, men også mundlyde. Jeg ville bare ønske, der var et roligt sted at komme hjem til, når verden har været for svær at være i. Jeg savner at have et helle. Men du kender det jo så godt, det ved jeg!
Bor du selv i rækkehus?
Jeg har faktisk læst om opgange, der er beregnet til stille mennesker, der er sensitive overfor støj. Jeg ved ikke, om det måske er i København, men jeg har læst om det i den der ”Vi elsker stilhed”, eller hvad hedder den, den der forening? Det ville være genialt at bo sådan et sted, det ville jeg gerne. Eller som jeg tidligere har skrevet, et sted hvor der var ro aften og weekend.
Tak for din hilsen og din forståelse.

Frederik, jeg er på ingen måde interesseret i at skabe en konflikt i forhold til mine naboer. Det er da det sidste, jeg ønsker. Så nej, jeg skal ikke begynde at støje selv. Det ville ligge mig fjernt. Det tætteste, jeg har været på det, var, da mine tidligere underboere skændtes, og jeg trampede i gulvet. Men ligefrem true med larm, hvis der ikke er ro fra naboerne, nej det vil jeg ikke. Når barnet bliver lagt i seng kl. 22.30, kan jeg jo ikke sige noget. De har jo lov til at snakke. Men jeg bliver meget påvirket af det, men det er jo en anden sag. Det ligger jo også hos mig, og det er jeg godt klar over.
Men tak for din hilsen.

Håbhaves, ja du har helt ret, jeg fokuserer overdrevet meget på støjen og lytter nogle gange også efter den. Det er noget, jeg er opmærksom på, men jeg har svært ved at lade være. Det er også helt rigtigt, at jeg skal tænke mig om, inden jeg flytter igen, for ellers kan jeg blive ved. Jeg ved jo godt, at det nok bliver svært at finde et sted, hvor der er helt stille, og jeg vil også tænke mig godt om, inden jeg eventuelt flytter igen. Jeg drømmer meget, men jeg boede trods alt 16 år det sidste sted, så det er heldigvis ikke sådan, at jeg bare kaster mig ud i noget sådan helt uden at tænke mig om. Men du har ret, jeg skal passe på med ikke at gøre noget spontant bare for at slippe for at bo her, for jeg kan ende i samme situation igen.
Tak for de tanker og for din hilsen.

Ette, hvad får man, når man blander blå med grøn? Jeg kan også godt lide grøn. Jeg kan huske noget grønt, blomstret tapet fra mit værelse i min barndom. :) Jeg kan også lide lilla og rosa, men jeg har det svært med rød og gul. :) Så mit køkken ville nok aldrig blive gult, haha, men ja, sød historie!
Jo, det er en god idé, det med at give det en chance til en bestemt dato. Jeg gør lidt det for tiden, at jeg tænker på clairvoyantens ord om, at jeg skulle flytte til juni, og så tænker jeg, at jeg bare skal holde ud til den tid. Hvis der så ikke viser sig noget til den tid, så tog hun fejl, og så skal jeg måske holde ud lidt længere. Så tænker jeg et par år, for så vil jeg også have lidt flere penge til det. Eller også skal jeg virkelig arbejde med at få det godt her. Så ja, bestemt en god idé, tak! Du har ret, det kan berolige – meget.
Værestedet er lukket for tiden pga. corona, men jo, normalt kommer jeg der 5-6 dage om ugen, og det nyder jeg virkelig meget. Jeg savner det også meget, og jeg glæder mig vildt, til det åbner igen. Det giver virkelig meget at komme ud og komme væk, og også bare at have nogen at snakke med. Heldigvis har vi jo gåture og andre aktiviteter udendørs, og det benytter jeg mig også af. I dag har jeg gået tur med en personale, jeg ellers normalt ikke snakker så meget med, men det var faktisk meget givende.
Selv tak for din søde hilsen. De giver mig også meget!