Læs dagbog

Snak, snak, snak

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 21. juni 2020 08:19


Jeg var på værestedet i fredags, og vi snakkede igen om det med at flytte. Jeg kan ikke huske, hvordan vi startede med det, men det var ikke mig, der startede det. Jeg havde dog snakket om det om torsdagen, og jeg tror, det var en fortsættelse af den snak.

Jeg sagde, at jeg godt vidste, at jeg snakkede meget om det, og de andre sagde, at ja, til sidst ville de sidde med hørebøffer, som de kunne tage på, når jeg startede. :) Ja, det var for sjov, men jeg er nu alligevel opmærksom på, at jeg ikke skal overdrive det. Det er okay at snakke om det, der fylder, men når jeg bare sidder fast i det samme og ikke rigtig udvikler mig, så kan det godt blive for meget at høre på.

Så hvordan udvikler jeg mig? Godt spørgsmål.

Jeg spurgte M, om hun kunne hjælpe mig på nogen måde, men hun var usikker på hvordan, for det er jo mig, der skal gøre arbejdet. Men vi snakkede om, at jeg skal være mere aktiv. Altså melde mig ind på BoligPortal, så jeg kan se, hvem udlejeren er, og så jeg kan komme ud og se nogle lejligheder. Og måske også se de lejligheder i det område, hvor jeg gerne ville bo, men hvor man må have hund. Altså bare for at se, om det overhovedet er noget for mig. Jeg kunne også ringe til viceværten der for at spørge, om man kan have vaskemaskine på badeværelset. Det var det, udlejningsfirmaet ikke vidste.

Ja, der er jo ting, jeg kan gøre. Jeg skal ”bare” i gang. Men jeg ved ikke hvordan, for jeg tør ikke. Jeg kan bare ikke forklare hvorfor. For hvordan kan jeg være bange for at melde mig ind på BoligPortal f.eks.? Det sker der jo i hvert fald ingenting ved, bortset fra at jeg skal af med nogle penge. Måske er det fordi, det så bliver for virkeligt, og så føler jeg mere, at jeg også skal ringe til nogle udlejere, og hvad nu hvis jeg tager ud og ser nogle lejligheder og så pludselig ender med at sige ja til noget, jeg ikke rigtig vil. Jeg tror, det er sådan noget.

En af de andre brugere fortalte om sin bror, som havde boet et sted, hvor der var så lydt, at han kunne høre, når naboen trykkede på stikkontakten. Så sagde jeg, at det kunne jeg også! Seriøst, det kan jeg. Jeg kan høre, når underboerne tænder og slukker for lyset, eller hvad de nu laver. Så kom jeg til at tænke på, at der måske bare er ekstremt lydt her, og at det jo så kun kan blive bedre.

Måske er det ikke kun mig, der er sart. Måske er her bare overdrevet lydt. Og så kan jeg jo være heldig, at jeg kan komme til at bo et bedre og mere stille sted.

Jeg har engang boet inde i selve byen, hvor der var naboer til begge sider + en underbo, og jeg havde aldrig nogen problemer. Jeg var kun generet, når under-underboerne stod og råbte ude i opgangen. Men de andre hørte jeg aldrig, og jeg boede der alligevel i 3 år. Så det kan altså lade sig gøre.

Ja, jeg snakker og snakker, og ingenting sker der. Jeg bliver ved med at tænke, at nej, jeg venter lige til i morgen, og SÅ gør jeg noget ved det, for SÅ er der nok lige den rigtige lejlighed. Men hvad nu hvis den rigtige lejlighed bare aldrig dukker op?

Puuuha …

Det er sgu svært, men jeg gør det altså også ekstra svært for mig selv, for det burde ikke være så svært, som jeg tænker, det er. Det er jo for pokker ”bare” at flytte, ikke.

Jeg tror ikke, jeg har fortalt, at min næsten-underbo skal flytte. Hun flytter sammen med sin kæreste. Det er ærgerligt, for jeg kan godt lide at have hende som nabo, og jeg er bange for, hvem der så flytter ind. Men det er dejligt for hende, og hun er glad. :) Jeg har købt en lille ting til hende for at vise, at jeg har været glad for at have hende boende her. Hun har boet her i 5 år, så det bliver da underligt.

Men hvis (når?) jeg selv skal flytte, så kan det jo selvfølgelig være ”lige meget”. Jeg håber, jeg får nye gode naboer, hvis jeg altså nogensinde tager mig sammen. Jeg er jo også rigtig glad for min nabo ved siden af, for hun er rar og hjælpsom, og jeg hører hende aldrig.

Der er 3-4 lejligheder på BoligPortal, som godt kunne være et emne, men jeg er bare alligevel ikke helt tilfreds. Jeg ville føle, at jeg skulle nøjes med.

Ja, det er status …

Tak for hilsener.

Imo, det lyder da dejligt med lånet af en elcykel. Ja, så må du da investere i en selv. Er den ikke svær at styre? Jeg har aldrig turdet prøve en, og nu tør jeg dårligt nok cykle overhovedet, så jeg går altid rundt. Men det må give dig en frihed, ikke. Skønt!
Ja, mine tanker kører meget rundt omkring flytningen. De samme tanker igen og igen. Jeg vil jo helst ikke gå på kompromis med noget, men jeg er godt klar over, at realistisk så bliver jeg nok nødt til det. Men jeg kan ikke beslutte mig for, hvor meget jeg bare insisterer på, og hvad jeg kan leve med. Det er også derfor, det er så forvirrende, for jeg tænker hele tiden frem og tilbage på, om jeg skal vente eller bare flytte nu. Jeg skulle jo ud og se nogle lejligheder, for ellers kommer jeg ikke videre.
Tak for linket. Ja, nabostøj … men jeg tror, det meste af det handler om, at jeg er for sart. Det er også det, jeg er bange for ved en flytning, altså at det vil følge mig, så det fortsat er et problem. Men det var interessant at læse om og godt at vide, at der er noget at gøre, hvis det er for voldsomt.
Jeg kan godt se, at du også er gået på kompromis med nogle ting, da du fik din lejlighed. Ja, igen, det er man jo nok også nødt til, og det er også det, jeg er nødt til at indse. For jeg lever meget i en drømmeverden, hvor min lejlighed bare er perfekt. Det var da godt, at I fik isoleret, så du ikke skal fryse om vinteren. Det er jo ikke til at leve med. Men hvordan vidste du, at det var et sted, du ville bo? Var det sådan en mavefornemmelse, eller var det praktisk tænkning? Altså som du nævner, stuelejlighed, altan osv. Lavede du simpelthen en liste, hvor du krydsede af?
Det kan også være svært at finde tidspunkter at handle på, hvor der ikke er så mange mennesker. Jeg forstår godt, du er bange, men fedt med vesten og at den bliver respekteret. Jeg går også i en større bue udenom f.eks. folk med mundbind, fordi jeg tænker, at der er en årsag til, at de er nødt til at have dem på.
Mange tak for din hilsen og dine tanker. Jeg bruger dem og håber, jeg når i mål med flytningen en dag. :) Pas godt på dig selv, ikke! Tak for din tid!

Juce, ja der er altid et eller andet, når man holder af andre mennesker, små eller gamle. Og du har endda både dine forældre, datter og svigersøn og nu den lille at tænke på. Det er livets vilkår, men det kan være rigtig svært. Jeg skal i hvert fald tøjle mine tanker ind imellem, for at angsten ikke får overtaget. Det lyder ikke rart med tungebåndet, men lægerne ved selvfølgelig, hvad de gør, og det lyder godt, at den lille ikke mærker det. Men det er alligevel svært at tænke på, det må det være.
Og så oveni købet det med skybruddet, ja det er træls, men jeg håber ikke, det blev voldsomt hos jer. Men tankerne kan få helt overtaget og angsten for, hvad der vil ske. Jeg har heldigvis ikke de store problemer her, men jeg er nede og lukke kælderdøren, når de lover uvejr. Jeg håber, det gik godt og fredeligt!
Ja, jeg skal nemlig lære bare at nyde det, når jeg spiser is eller andet usundt. Jeg har tendens til at proppe mig og så hade mig selv bagefter, men det er jo ikke sundt. Det er bare svært, når fokus er så meget på den skide vægt! Ja, jeg er også glad for, at jeg har valgt fitnesscenteret fra en periode, så må jeg se, om jeg starter derhenne igen. Man skal stadig passe på, det er helt sikkert.
Tak ja, jeg håber bare, at den rigtig dejlige og gode lejlighed snart kommer, jeg vil ikke vente mere, haha. Jeg er utålmodig, men jeg gør ikke nok for at finde den. Det er sgu underligt, eller rettere jeg er sgu underlig. :) M skubbede lidt på, men mere kunne hun ikke rigtig gøre. Jeg ved også godt, at hun ikke bare kan gå ud og finde lejligheden for mig, selvom det ville være dejligt. :)
Mange tak for din hilsen, søde ven. Jeg håber, det udover tungebåndet går godt med den lille ny. Jeg tænker på jer! Det må være fantastisk for jer alle, at hun nu er kommet.



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN

Tak for din hilsen.

Mht til underboenn har politiet været forbi nogle gange. Jeg fortalte dem, at hun ikke ville lukke dem ind. Det skriver hun på sin facebook, der er åben som en ladeport. Politiet fik navnet, så de selv kunne se hvor syg hun var. Men hun var heller ikke hjemme, da jeg talte med dem.

Senere fandt jeg ud af at hun var hos sin mor. Og nu er hun vist indlagt. Det vil være ærgerligr, hvis hun er hjemmme igen efter nogle dage. Så starter det hele forfra.

Så der har været fred i tre dage :)

knus Åsa

Skrevet af Åsa, 21. juni 2020 10:21

Hi hi jhn.
Nu har jeg været inde og kikke på lejligheder for dig i din by :-D
De ligger prismæssigt højere, end jeg havde forventet eller også har jeg lykkeligt glemt, hvordan det er, når man er på det private lejemarked.
Ved jo heller ikke, hvad du har lyst og mulighed for, at sidde for om måneden.

Så ikke på dem alle, men sorterede hurtig mange fra, enten fordi de så for kedelige ud, alt for dyre, så ud som ingen hyggelige omgivelser eller fx skrå vægge/vinduer.
Det ville være no go for mig. Ville føle at det hele væltede ind over mig og svært at møblere.
Der var en, som så hyggelig ud til en okay pris, men med fælles vaskeri.
En 2 værelses på 62 kvadratmeter og du kender sikkert dem alle ;)
Det k u n n e jo være, at man kan få lov til, at ofre et køkkenskab og sætte en vaskemaskine ind.
(Ved godt, at du nok går efter noget større, så du får et motionsrum)
Det finder man jo kun ud af, ved at tage ud og se lejligheden og snakke med udlejeren ;)
Og så faldt jeg for en i udkanten af byen, med få lejemål og udgang til egen terrasse og fælles have.
Det ser hyggeligt ud, men måske det er noget gammelt l…
Det finder man også kun ud af, hvis man tager derhen (: men går sikkert også efter, hvad jeg selv ville tage ud og se på.

Godt at du har M og hun har skubbet til dig, så du melder dig ind på BoligPortalen.
For ja. Hverken drømmelejligheden eller en som ville gøre dit liv lysere, kommer jo nok og desværre ikke flyvende hen til dig helt af sig selv.
Og så er det en rigtig god ide, at tage nogen med, når du skal se på nogle af dem.
Dels for at man har nogen, at snakke med om alle indtrykkene bagefter.
For/i mod?
Og måske den anden part, har nogle input til, hvordan noget måske kan laves om eller forbedres, hvis det ligesom kun er småting, som gør, at den ikke virker så attraktiv.
Jeg havde jo selv et årevis forløb og gik nogen gange helt i sort over en lejlighed, selvom det var økonomisk tvingende nødvendigt, at jeg fandt noget andet.
Eller beliggenheden.
Var skrevet op i 2 almene.
Det ene indgik aftale med kommunen om fleksibel husleje og så var jeg ude af billedet, selvom jeg havde stået på ventelisten i mange år.
Det andet havde kun lejligheder/rækkehuse i små landsbyer og der gik jeg også helt i sort over små byer med en kedelig hovedgade, købmand eller brugs og intet andet.
Så skete miraklet.
Boligselskabet overtog alle lejemål lige her i byen efter konkurs og jeg havde min annuitet til dem og skrev mig op til dem alle.
Og pludselig væltede det ind med tilbud!

Selvfølgelig gik jeg efter min kriterieliste og også min mavefornemmelse.
Og så SPURGTE jeg dem som fremviste lejlighederne om en hel masse:
Hvorfor de flyttede? (god måde, at finde ud af, om der var noget ved stedet, som var utilfredsstillende)
Om det var en rolig opgang, hyggelige naboer osv.
Om vand og varme a conto beløbet nogenlunde passede?
Og alle mulige andre spørgsmål, afhængig af, hvor det var eller omstændigheder.
Mange fortalt fx. spontant, hvor glade de havde været, for at bo der eller hvorfor ikke.
Og nogle gange bad jeg om, at se et lejemål igen… og nogle steder vendte jeg tilbage til og gik bare rundt, for at være der og fornemme stedet og omgivelserne.
Måske du kan bruge nogle af forslagene?

Jeg har ikke flere i dag, skulle have været i gang, men jeg synes, det hyggeligt, at skrive til dig om din kommende flytning og nye tilværelse og vise dig, at selv for mig, så lykkedes det.
Og allersidste: du har så ret.
Der er nogle steder, hvor der er meget lydt og det er belastende.
Det kan man også spørge om 
Nu får vi sommervejr og jeg glæder mig så meget.
I år får vi svømme sommer <3
Kh. Imo

Skrevet af Imozopia, 22. juni 2020 09:56

der skulle så ikke stå 'fleksibel husleje', men fleksibel udlejning

Skrevet af Imozopia, 22. juni 2020 10:03

Kan godt se, at det måske skorter en my på "handling" kære JHN. Hvis du anser det som super angstprovokerende og har vanskeligt ved at turde tage skridtet, kan du fortsætte processen med en ide om, at ”du alligevel ikke gør det”. Dvs. du undersøger, ser på boliger, melder dig ind på portaler etc., men uden noget pres om, at der skal ske noget.

På et tidspunkt skulle du så gerne snuble over en fantastisk bolig, som du bare må have. Dvs. dit ønske om boligen overstiger din uro ift. at tage det store skridt og "du bliver nødt til det".

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 23. juni 2020 18:30