Læs dagbog

Ikke mere nu

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 21. september 2021 19:35


...



Kommentarer fra andre brugere


Så har min far fået lungebetændelse – igen! Ja, og så lige en blærebetændelse oveni! :/ Han er meget træt, skriver min mor.

Ikke mere nu! Lad ham blive rask eller få fred!

I morgen skal vi til lægesamtale, hvis det ikke bliver aflyst. Han får vist ikke den pet scanning alligevel, men hvorfor ved jeg ikke. Måske er det fordi, han er syg? Jeg har skrevet nogle spørgsmål ned, men det er svært, hvad jeg skal spørge om, når jeg ikke på forhånd ved, hvad lægen vil sige.

Jeg ved heller ikke, hvordan det kommer til at foregå. Min mor sagde, at vi skulle mødes med lægen på stuen, men så finde et fredeligt sted at snakke, men min far skal jo være med, og han kan da ikke bare blive hevet ud af sengen, når han er så dårlig. Hvad mon de så gør? Skal vi så være på stuen, mens den anden mand sover til middag. Eller skal min far i en kørestol og pakkes ind i tæpper. Eller hvad mon? Ja, det tænker jeg også på.

Ja, ikke mere om det i dag.

Jeg fik jo en ”mini hypnose” ved terapeuten i fredags, men det var en skuffelse. Det var bare en lille visualisering på 5 minutter, og den gav mig ingenting. Næste gang skal jeg så prøve en rigtig hypnose, og jeg håber, at det vil være anderledes. Men jeg er bange for, at jeg vil være for meget i kontrol, så at jeg ikke kan slappe rigtig af og bare lade det komme, der nu kommer. Jeg er bange for, at jeg vil tænke for meget undervejs og også hele tiden tænke, om det nu er ”rigtigt”. Ja, jeg ved ikke. Jeg må se, hvad der sker.

Jeg skriver jo ned hver aften, hvad der har været af gode ting ved dagen, og det er altså godt. Jeg bliver mere bevidst om, at der faktisk også sker noget godt, selvom det ser lidt sort ud nogle gange. I dag har jeg spillet kort på værestedet. M har igen spurgt til min far (så sødt af hende). Jeg var til badminton (det motion jeg går til, hvor der er lidt forskelligt, noget godt, noget kedeligt), og der var en personale med fra værestedet, og vi holdt på et tidspunkt bolden kørende 162 slag, ha. Ja, der er da gode ting også. Det siger jeg til mig selv, når tankerne kører hen på det negative. ”Husk nu på de gode ting også”.

Ette, tak for hundens hilsen. :)

Skovtrolden, tak for begge dine hilsener. Nej, du har helt ret, jeg havde ikke set den kommentar, du havde lagt under ”Paranoid”, det beklager jeg! Det lyder dejligt med lidt ferie, men trist at høre at du har haft det skidt psykisk. Jeg tænkte også, om det var sådan noget. Du skal jo kun skrive, hvis du har tid og overskud, så jeg ”efterlyste” dig kun, fordi jeg var bekymret. :)
Det lyder logisk nok, at du på en ferie er mere ”opsat”, som du skriver, så du ikke har brug for slik. Jeg kender det også fra mig selv. Når jeg er sammen med andre, bruger jeg også energi på en anden måde, så jeg bedre kan undvære slik. Ja, men det er svært derhjemme, men hvis det bare er på et nogenlunde ”normalt” niveau, så går det jo. Jeg spiser godt nok usundt for tiden, og jeg føler slet ikke, at jeg kan ændre på det. Det lyder godt, at du formår at få noget sundt kørt ind også, ja så er det spændende, om det holder ved, men det håber jeg da for dig! Ja, ens udseende ændrer sig med alderen, det har jeg også hørt flere sige. Så det kan nok se ud som om, man har tabt sig, selvom man ikke har.
Jeg har heldigvis ikke hørt mere fra ham på facebook, så jeg håber, at det var det. Men jeg syntes, det var ubehageligt, når jeg slet ikke kender ham, altså at han sætter hjerte ved alle mine opslag. Lidt klamt på en måde, synes jeg. Men ja, det er jo nok normalt. Jeg er ikke så kendt med facebook, ha.
Ja, jeg prøver også at overbevise mig selv om, at det kunne være sjovt at støvsuge eller vaske trapper, så jeg på den måde kan lokke mig selv til det, men det virker ikke, ha. Men måske en dag jeg bare gør det. Jeg tænker, du har ret i, at det bare er energien, der vil en anden vej. Man har jo kun så og så mange kræfter, og hvis de går til noget andet, så er der ikke så meget tilbage.
Ja, jeg ved, at det kan være svært at rumme de ting, jeg fortæller om min far, men C fortæller også rigtig mange ting, som kan være svære for mig at rumme, og ja, så forventer jeg jo på en måde, at det går begge veje i et venskab. Hun er sød, når vi er nogle stykker, der snakker sammen om det, men hun spørger ikke selv til det. Men ja, jeg kan måske også blive bedre til at spørge til hende, det ved jeg ikke. Nogle gange kan det være svært at få det gjort, og det er måske det samme for hende. Jeg holder jo stadig af hende, så der er ikke noget der.
Ja, jeg har også læst, at visse fysiske sygdomme kan give demenssymptomer, så vi kan jo håbe, at det er det, der er sket for min far. Det ville ikke være til at bære, hvis han virkelig skulle blive dement. Det er bare, at han har været forvirret siden jul, og jeg ved ikke, om han ligeså længe f.eks. har haft for lavt stofskifte. Altså om der er en sammenhæng der. For hvis der ikke er, så kan det jo godt være demens. Men vi må vente og se.
Jeg er ked af, at din far også var så syg, det er jo næsten ikke til at holde ud, når det er nogen, man holder af.
Ja, jeg ville heller ikke kunne holde det ud overhovedet, hvis jeg skulle ligge på stue med en, der hoster. Min far var også hele tiden ”på vagt”. Sådan ”åh nej, vågner manden nu og begynder at hoste mere” (han hostede også, mens han ellers lå og sov). Det er jo umenneskeligt. Jeg håber, at denne mand er kommet hjem nu, så min far kan få lidt fred.
Jeg synes ikke, min mor normalt har svært ved at tage imod gaver, men jeg tænker, at det måske kan handle om, at hun er lidt fraværende for tiden, så hun måske bare havde glemt det igen, selvom hun lige havde fået gaven få minutter før. Jeg ved ikke, om det er sådan noget. Hun virkede lidt ligeglad. Måske ville hun hellere have haft noget andet. :)
Ja, det går lidt bedre med at være her, men jeg bliver stadig påvirket af støjen. Især når dørene bliver smækket, eller når børnene råber. Men hele dagen i dag har de længere nede ad vejen tømt en have for træer og lavet det til flis, og det har ikke generet mig, selvom jeg har kunnet høre det ret meget. Det er sjovt, som der bare er lyde, der er ligegyldige, og andre der generer så voldsomt meget.
Tak for dine hilsener. Jeg er glad for at høre fra dig igen, men ja, kun når du føler for det. :) Pas godt på dig selv!



Skrevet af JHN1, 21. september 2021 19:36

Hej J

Det er voldsomt, som du skriver, alt det der sker med din far
- Svært at se at han går i kramper og blive forskrækket og ikke vide hvad der sker

Man bliver så tyndhudet og udmattet og man ved ikke hvad der sker som det næste.

Det nytter ikke ret meget at forsøge at opmuntre med brunkager hvis din far ikke kan spise og har mistet interessen for der. ( Den havde jeg misset )

Jeg håber du får en nogenlunde rolig dag og uge

Det er ærgerligt når man går fra terapi og føler at man ikke har fået noget ud af det
Man kan lave selvhypnose og visualisering hjemme og bare hente det på nettet. Jeg håber det bliver bedre med terapi næste gang. Held og lykke med det. :)

Min hund ville pludselig have opmærksomhed da jeg forsøgte at skrive til dig. Hunde er altså skønne

Skrevet af ette, 22. september 2021 13:39

Hvor er det dog synd for din far og for jer. Det lyder til, at der aldrig er kommet bugt med infektionen til at starte med. Øvøvøv. I forhold til hypnose: der er sådan set bare en lang selvvisualisering. Du kan øve dig med hypnoseklip fra YouTube. Det er ganske udmærket. Jeg havde svært ved at give slip de første gange, men lige pludselig kunne jeg. Pas nu rigtig godt på dig selv.

Knus herfra

Skrevet af studerende21, 22. september 2021 16:13

Går det forresten ok med støj og naboer ?

Knus til dig, J :)

Skrevet af ette, 22. september 2021 17:15