Læs dagbog

Brok

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 23. februar 2021 13:06


Nå, nu kommer der lidt mere brok, haha.

Jeg er lidt ked af, at her er fælles skraldespand/skraldecontainer, for de andre kommer ret meget i, og det er svært at få plads til mit affald. Allerede onsdag var der faktisk fyldt op, og den tømmes først mandag.

Ja, det er måske en lille ting, men det er lidt frustrerende.

Underboerne er ret rodede. Det generer mig ikke, men det er meget tydeligt. Der RODER på deres repos. Kasser, sko, skraldeposer, skidt, små papstykker og papirstykker. Det undrer mig, at de kan leve med det, men det er selvfølgelig ikke mit problem. Det generer mig som sagt ikke, men det kribler i mig for at feje deres trappe, når jeg går forbi, haha.

Jeg har et skab stående på min repos og en stol, der ikke var plads til andre steder. Når jeg vasker sengetøj, kan jeg finde på at hænge noget over stolen, hvis der ikke er plads på et af de to tørrestativer. Jeg har også et lille håndklæde liggende til at tørre vand op fra skoene. Så jeg er ikke bedre selv, haha.

De er flinke, underboerne. Jeg har hilst på dem nogle gange, og de hilser altid høfligt og kommer nogle gange med en lille bemærkning.

Det er mig, der er sart i forhold til støj. De larmer jo nok ikke mere end andre mennesker. Jeg kan jo ikke forbyde dem at snakke kl. 22.30, selvom jeg er gået i seng. Jeg kan heller ikke forbyde, at drengen engang imellem løber hen over gulvet. Det er jo heller ikke deres skyld, at det runger oppe ved mig, når manden går over gulvet.

Og ja, børnene i stuen støjer ret meget, men det er også tre drenge, og hvad skal man stille op med det? Jeg vil nødigt blive hende den sure på 2. sal, der forbyder børn det og det.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg godt er klar over, at det er mit problem, og at jeg ER sensitiv. Jo, børnene larmer en del, og man kunne måske godt opdrage dem lidt bedre, men altså, sådan er det jo i mange børnefamilier. Jeg ønsker ikke at sige til nogen, at nu skal de tage hensyn til mig, fordi jeg er sensitiv og ønsker ro. Jeg vil bare gerne være en god nabo.

Jo, hvis de hørte høj musik døgnet rundt eller råbte og skreg, så var det noget andet. Men jeg vidste jo, at der boede børn, så det er jo min egen skyld.

Men jeg har stadigvæk bare behov for at komme ud med mine frustrationer herinde. Ja, og andre steder. Men det er ikke for at skyde skylden udelukkende på naboerne. Det er bare for at få luft. Som sagt ved jeg godt, at den også ligger hos mig selv. Så det er ikke for at sige, ”se, hvor nogle irriterende lorte naboer jeg har”. Det er bare for at fortælle, hvor meget det påvirker mig.

Jeg er ikke god til at snakke med nogen om, hvis de generer mig med et eller andet. Jeg er bange for at blive uvenner, og at det bliver værre. At de ”tager hævn”. Og jeg ved også godt, at jeg kan være urimelig i min tankegang og ikke rummelig nok.

Ej, den anden dag var jeg i Rema, og da jeg kom op til kassen og så kassedamen (som jeg nogle gange veksler et par ord med) og hendes visir, gik det op for mig, at jeg havde glemt at tage mundbind på. Shit! Kassedamen sagde, at jeg ikke var den første, men det var da pinligt. Jeg var flov. Nå, det kan jo ske, men det er nu første gang. Jeg er heldigvis god til at huske det – normalt.

Tak for hilsener.

Frederik, ja jeg er med på den med dialog, men jeg er ikke så god til det. Jeg føler, at den ligger hos mig, og at det er mig, der er sart. Og hvis det ikke virkede, ville jeg aldrig give igen og bare støje ligeså meget, for jeg tænker, at det ville skabe en unødvendig konflikt, som jeg ikke ville være interesseret i. Så der er jeg ikke helt enig med dig. Men jo, en dialog omkring f.eks. det med at smække dørene højt i, det kunne være en god idé. Det tror jeg bare ikke, at jeg kan. Jeg føler ikke, at jeg kan forlange noget.
Jeg vil ikke gå i gang med at lydisolere her, når jeg allerede nu tænker, at jeg af mange årsager ikke skal bo her i alt for mange år. Så vil jeg ikke bruge penge på det. Hvis jeg ejede en lejlighed og vidste, at jeg gerne ville blive gammel der, så ville det være noget andet, og så ville det være en god idé. Ja, jeg vil med sikkerhed spare op til at flytte igen. Det kommer jeg til på et tidspunkt, det er helt sikkert.
Tak for din hilsen.

Åsa, jeg tror heller ikke nødvendigvis, det hjælper at klage, for hvis folk bliver sure over det, så gør de måske bare ekstra meget ud af at larme, som du også har erfaret. Så skulle det være så grelt, at de blev opsagt, men jeg tror, der skal meget til, og hvis folk ejer deres lejligheder, som der hvor du bor, kan man vel reelt ikke gøre noget? Ja, du har ret, man ved aldrig, hvem der flytter ind. På de værste dage her ønsker jeg også, at både dem i stuen og på 1. sal skal flytte, men hvem ville så komme ind, og er de så endnu værre. Det er ikke til at vide. Det er sgu svært med naboer nogle gange!
Tak for din hilsen.

Ette, tak jeg har sovet godt nogle nætter. Det er heldigvis ikke hver aften, at jeg hører, når drengen bliver lagt i seng, og nu er ferien også forbi. Og tak for din forståelse, ja det hjælper meget at komme ud med mine frustrationer. Det kan godt være, det ikke hjælper på støjen, men det giver lidt luft.
Ah ja, turkis – med lidt held, ja haha. Altså jeg kan også huske de (få) gange, hvor jeg har malet, at jeg har fået lidt alternative farver ud af at blande nogle gange. Ofte sådan en (undskyld udtrykket) lortebrun, haha. Jeg er ikke god til det. Men det lyder til, at du hygger dig med det, og det er jo det vigtigste.
Jeg elsker, at sneen er væk! Jeg kan gå i kondisko i stedet for de lidt dårlige støvler, og ja, man skal ikke tænke på, om der er glat. Jeg nyder meget mere at gå! Går du meget? Ja, med hunden sikkert?
Tak for din hilsen.

Chloe, tak, ja jeg kan også godt selv lide at læse, når folk skriver om problematikker, jeg kan genkende. Det er rart ikke at føle sig så alene. Jeg synes, det hjælper mig at vide, at andre kan have det på samme måde som mig, selvom jeg selvfølgelig ikke ønsker, at nogen skal have det svært.
Ja, du har helt ret, det er kun rimeligt, hvis man tager hensyn til sine naboer. Det gør jeg også selv. Men der er nok bare nogen, der ikke tænker over det, eller også er de ligeglade. Jeg tror ikke, mine underboere er ligeglade egentlig, men jeg tror ikke, de tænker på det. Det er bare et gæt. Det bedste ville være, hvis jeg turde gøre opmærksom på det, ja dialog som Frederik siger, men det tør jeg bare ikke, for jeg føler mig urimelig. Jeg ved heller ikke, om de har fodtøj på, dem nedenunder, men det lyder godt nok højt, når han går hen over gulvet. Men måske er det bare fordi, han er lidt ”tung” i det. Det med at buldre op af trappen og smække dørene højt, det undrer også mig, altså at man ikke tænker længere. Men igen, jeg tør ikke sige noget, ikke engang venligt. Jeg er meget konfliktsky. Men måske ville de tage det godt, det er jo ikke til at vide. Men så skal jeg lære dem bedre at kende først, tror jeg.
Tak for din hilsen.

Skovtrolden, ja det er rigtigt, der ER forskel på ”almindelige” mennesker og på os med misofoni. Jeg føler mig virkelig også i konstant alarmberedskab, ligesom du siger. Hos mig er det også stort set alle lyde, der kan genere. Det er umenneskeligt.
Ja, jeg vil godt tro, at det kan være svært på landet også, fordi der så bare er andre lyde eller andre ting, der kan være et problem. Ensomheden, ja, men jeg tror, jeg ville have det som dig, at det ville være at foretrække frem for støjen. Jeg ved også, at jeg ville finde det svært rent praktisk at bo på landet dog, da jeg ikke kører bil og helst hverken cykler eller tager bus. Men at bo et sted uden tætte naboer, det ville være paradis støj-mæssigt. Jeg forstår godt, hvad du mener med rækkehus, og at der ville være trafikstøj. Det har jeg det heldigvis ikke voldsomt svært med, men det er måske fordi, jeg ikke har prøvet at bo i København eller lignende steder, smiler. Her hvor jeg bor nu er der heldigvis ikke trafikstøj, ligesom der var i min tidligere lejlighed, så der er jeg jo alligevel heldig.
Ja, flere stille-boliger, det ville være dejligt. Det kunne være godt for sådan nogen som os.
Tak for din hilsen. Det er rart at høre fra lidelsesfæller. Forståelsen savner jeg ofte andre steder fra, så den er rar at få, tak.



Kommentarer fra andre brugere

Hej JHN

Støj er altid en plage og vi har alle forrskellige tolerancegrader.

Ved mig "over gården" er der en beboer, som boet der hele livet. Under hende, er der en børrnehave. Det har dog en ende hver dag ved 17-tiden. Vil man have en middagslur, er det dog til støjende børn.

Man kan udholde mere, når man ved at larmen stopper på et bestemt tidspunkt.

Ham, der endte med at blive smidt ud, boede til leje. Det var meget heldigt for andelsforeningen. Han havde hash-handel, og der stank af hashrøg fra lejligheden. Lejligheden er nu solgt som andelslejlighed. Det er - som du er inde på - enormt svært at smide en andelshaver ud.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 23. februar 2021 15:01

Hej JHN,

hehe - ja, brok endelig. Der er ikke nogen grund til at
det hober sig op i dig.

Eller også "fortæller" du bare om det. Og fordi at det fylder meget hos dig, selvfølgelig; det du fortæller og brokker dig om dig.

Når nogen er nyforelskede fortæller de om deres kærlighed konstant, eller tit i hvert fald. Det kan da være lige så træls - jeg synes ikke at dit "brokkeri" er træls; men det kan da være lige så belastende at høre en nyforelsket eller når nogen har fået et lille barn. Ej, men bliver de da aldrig færdige! haha :)

Jeg går mindst to gange om dagen. Nogle gange meget lange ture. Min hund elsker at gå og gå og vil, hvis det stod til den, trave rundt hele dagen. Jeg ville give den meget mere kvalitetstid, men nu skal jeg jo også andre ting indimellem. :)

Hav en god dig og knus til dig :)

Skrevet af ette, 24. februar 2021 12:23