Læs dagbog

Alvorligt?

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 23. september 2021 19:52


...



Kommentarer fra andre brugere


I går var vi til lægesamtale.

På vej ud til sygehuset fortalte min mor, at min far nu også har fået blodforgiftning. :/

Da vi kom til stuen, blev vi mødt af en rigtig sød sygeplejerske, som talte pænt til min far, og som lige rullede medpatienten ud på gangen til middagsluren. Vi skulle være på stuen. Okay, den bekymring mindre. Hosteren var i øvrigt sendt hjem, godt så!

Lægen kom ind, og med det samme brød jeg mig ikke så meget om hende. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Men følelsen holdt sig, fordi hun ikke besvarede vores spørgsmål, men bare sådan fortalte en masse, som ikke rigtig gav mening, i hvert fald ikke for mig. Min mor sagde også bagefter, at det fik vi ikke noget ud af.

Nå, men fakta er, at min far som sagt har blodforgiftning, og det får han antibiotika for, og det hjælper godt. Jeg kan læse, at det kan skyldes både lungebetændelse og blærebetændelse, så måske er der en forklaring der.

Han har væske omkring de indre organer. Lægen sagde, at det kunne være fordi, han er så tynd. Jeg har også selv googlet, at det kan skyldes kræft.

Blodforgiftning kan man åbenbart også få pga. kræft.

Pet scanningen var aflyst, fordi den åbenbart skulle udføres på et center, der så havde vurderet, at det ikke var nødvendigt. Lægen mente dog, at det var det, så hun ville presse på. Min mor har også lige skrevet, at han skal det allerede i morgen.

Lægen sagde lige ud, at hun tænkte, der kunne være noget alvorligt galt med min far, fordi han ser så syg ud, har tabt sig osv.

Forhåbentlig kan scanningen vise noget. Nærmest ”lige meget” hvad det er, så er det bedre end at gå og ikke vide noget.

En eventuel demensudredning ville de først foretage, når de vidste, hvad der var galt fysisk.

Ja, så lidt fik jeg da ud af samtalen …

Men jeg spurgte, om den væske i bughulen var farlig, og så var det, at lægen kom med en eller anden mærkelig forklaring og i hvert fald ikke besvarede mit spørgsmål.

Nå …

Måske er det bare mig, der ikke forstår mig på læger, lægesprog osv.

Sygeplejersken skulle snakke med os om min fars pleje, når han på et tidspunkt skulle udskrives. Hun sagde, om vi havde tænkt på aflastning, og min far sagde, ”ja, det vil jeg VIRKELIG gerne”, sådan helt begejstret, haha. Jeg tror, det måske mest er for min mors skyld, men jeg ved det ikke. Det lød bare sjovt. Sygeplejersken vidste ikke, om han var dårlig nok til det, men det ville vise sig, når datoen for udskrivelsen nærmede sig. Hun vidste heller ikke, om det ville være et par dage eller et par uger.

Jeg tænker bare, at han umuligt kan komme hjem, som han har det nu …

Vi var der kun en halv time, og jeg var ked af at gå, hvis min far nu havde brug for at snakke, men ham og medpatienten skulle jo sove til middag, så vi kunne ikke være på stuen. Ja, men dårlig samvittighed. Jeg tror også, at min far var nervøs inden samtalen, for han knyttede næven i sjov og sagde, ”jeg er kampklar”.

Nå, men min mor skulle med ham i morgen. Så ved jeg ikke, hvad der sker bagefter? Udskrivning (forhåbentlig ikke)? Vente på svar på scanningen først? Endnu en lægesamtale? Jeg tænker, at jeg vil køre med derud i weekenden, hvis min mor skal derud. Og jeg vil også med til den lægesamtale, som jeg tænker, der kommer igen. Så må vi tage den derfra.

Jeg har læst og læst og googlet og googlet, og jeg har alle mulige tanker om, hvad det kan være. Jeg skal lade være med det, men jeg kan ikke. Jeg kan hverken lade være med at læse eller at tænke.

Okay, jeg må bare skrive det her også … nogle gange synes jeg, at min mor bliver … pinlig. Hvad skal jeg kalde det? Lægen sagde til min far, at hans kone jo hjalp ham meget, og min far sagde ja, at det gjorde hun virkelig, og at han ville være lost uden hende. Så sagde min mor, ”ej, sikke mange roser” og grinede sådan selvcentreret (min opfattelse). Jeg tænkte bare, at det var som om, hun skulle være i centrum, og det var jo ligesom min far, der skulle være det.

Hvorfor påvirker det mig? Jeg kan jo være ligeglad. Jeg synes bare, at lidt ydmyghed ville være på sin plads. Men hvorfor tænker jeg sådan? Hvis det nu gør hende glad og stolt, at min far roser hende, er det så ikke okay, at hun gerne vil have, at lægen og sygeplejersken skal se hende? Jeg tror, min mor har lavt selvværd, selvom hun ofte udstråler det modsatte. Og jeg tror, at det påvirker mig, fordi jeg kan genkende noget fra mig selv, men ikke rigtig vil være ved det. Måske?

Jeg ved bare, at hvis det var mig, der fik den ros i lige præcis den situation, så ville jeg bare sige tak og så lade opmærksomheden hvile på min far igen. Måske derfor bliver jeg irriteret?

I øvrigt er det rigtigt, at min mor gør et kæmpe stykke arbejde. Hun skal da have ros, og det giver jeg hende også, men det er måden, hvorpå hun tager imod roserne, der irriterer mig. Bare fordi det var lægen og sygeplejersken, der var der, så skulle hun være sådan ”iihh tak”. Ja, hun irriterer mig ofte, det gør hun faktisk.

Nå, men noget helt andet. Jeg går jo til noget motion to gange om ugen. Det er noget, der er startet op for væresteder og lignende steder i byen. Jeg vil virkelig gerne støtte op om det, men jeg KEDER mig. Badminton er okay, men ”dans” er virkelig trægt. Det er ikke rigtig dans, men mere gymnastiske øvelser, og det er bare det samme, det samme. Instruktøren bruger de samme trin og bevægelser til mange sange, og det er bare dræbende. Jeg har sagt det til hende flere gange, men der sker ikke noget. Det er som om, hun kun kan få trin, og dem bruger hun så hele tiden. Jeg skal jo heller ikke ”brokke” mig, hvis de andre er tilfredse, og jeg kan faktisk rigtig godt lide instruktøren, men jeg overvejer virkelig meget at stoppe. Det er bare så ærgerligt, for jeg vil så gerne noget mere end bare at gå og gå. Ja, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.

Tak for hilsener.

Ette, ja det er lidt udmattende faktisk. Selvfølgelig mest for min mor, men jeg har godt nok også mange tanker. Og det er svært, fordi jeg ikke kan gøre noget som helst. Jeg kan bare vente.
Jamen, det var da en sød tanke, det med brunkagerne, men nej, han vil ikke have andet end suppe og proteindrikke.
Jeg kan da prøve en dag at finde det selvhypnose og så se, om jeg kan få noget ud af det. Og ellers håber jeg, at det bliver bedre til næste terapitime. Der er det også omkring 1½ time, det skal vare, så der skulle jeg da forhåbentlig få lidt mere ud af det. Tak for tippet.
Haha, jamen hunden skal da også have opmærksomhed. Ja, de er garanteret skønne og sjove at være sammen med.
Mht. naboer og støj så går det lidt op og ned. Nogle dage er jeg ved at slå dem, og andre dage synes jeg ikke, jeg hører dem så meget. Der er hver dag smækkende døre, og det generer mig, og så er det svært, når børnene er her. Men da de havde drengen nedenunder sidste gang, hørte jeg ham næsten ikke, så det kan altså lade sig gøre. Jeg prøver at finde strategier, så jeg kan være i det, men jeg drømmer stadigvæk om en støjfri lejlighed. Måske urealistisk, men alligevel.
Tak for din hilsen og knus til dig og klap til hunden.

Studerende, ja det er synd for min far, ja og også for os andre. Jeg synes, der er så meget, der er synd for ham, for han bryder sig virkelig ikke om at være væk hjemmefra, behandlinger, undersøgelser osv. Der er nok ikke mange, der synes, det er sjovt at være på sygehuset selvfølgelig, men ja, jeg synes, det er synd for ham. Men han tager det virkelig flot. Jeg har læst, at når man har problemer med at synke, så kan man fejlssynke og på den måde få lungebetændelse. Jeg ved ikke, om det er derfor, han har fået det igen, men det er bare en tanke.
Ja, jeg vidste godt, at hypnose er en slags visualisering, men jeg var skuffet over, at den var så overfladisk og hurtig. Forhåbentlig bliver det mere givende, når det varer længere tid. Tak også til dig for tippet om at finde det på nettet. Måske får jeg mod på at prøve en dag. Det er garanteret godt.
Tak for din hilsen og alle de gode tanker.



Skrevet af JHN1, 23. september 2021 19:52

Hej J

Øv, altså, at være til lægesamtale og ikke få noget ud af det..

Jeg forstår godt de tanker du gør dig m.h.t. din mor, at det ville være mere "passende" (?) at være mere i baggrunden i forhold til din far i den her situation..hm, ja..

Din fars finurlige træk med at være klar til kamp - sidst var det vist Jeg nægter og korslagte arme. Hah :) Det er i sådanne situationer jeg får lyst til at give intuitive kindknus og sige Hvor er du skøn. - Herligt, altså.

Jeg kender godt det med Googleriet. Man ved godt at man måske skulle lade være, men gør det alligevel

Det er sødt af dig at ville støtte motionsprojektet. Jeg fik underlige billeder af meget ældre damer i tylskørt og gymnastikdragt på nethinden, da du skrev om det hold der var trægt....Ha. :) nej, vi skal seføli alle være her, med eller uden tylskørt

God Weekend, J :)

Skrevet af ette, 25. september 2021 12:42

Kære JHN

Jeg kan godt se, at det virker noget kaotisk og ganske enkelt horribelt, med alle de ting der evt. er galt med din far. Jeg synes snart, at der skal være en afklaring.

Det er interessant, at man bare ikke kan lide nogen mennesker. Jeg kender det godt, men det plejer bare sjældent at holde stik m/ mine forudanelser.

Irriterende, at lægen ikke var specielt oplysende.

Jeg kan godt se, at det virker lidt forkert, at din mor sidder og soler sig i alt rosen, når det nu handler om din far. Jeg tror altså ikke, at det er helt forkert, at din mor har et ganske stort potentiale i at være irriterende...

Jeg synes du klare det flot.

"Træg" dans lyder som den afsluttende scene i Fantasia med dansende flodheste?! Let og elefant på flodhestemaner.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 25. september 2021 19:20