Læs dagbog

Tid

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 25. juli 2020 07:54


Jeg var med min mor på rundtur i onsdags. Jeg fik set nærmere på nogle af de områder, hvor jeg måske kunne tænke mig at bo hos boligforeningen.

Den første afdeling var godt nok rækkehuse, men jeg har alligevel overvejet dem, fordi der ikke er decideret have. På den ene side er der terrasse, og så kiggede vi på den anden side også, og der var der fliser ved indgangen og to små bede. Det ville jo nok være til at overse, trods alt.

Haha, og min mor var sådan, ”vi kigger da bare”, hun er ligeglad, og mens vi stod der, kom der en kvinde, der så boede i det første hus, og vi stod bare der tæt ved hendes indgang, ups. :)

Nå, men det så sådan set pænt ud. De er i to plan, og jeg ved ikke, om det er praktisk eller det modsatte.

Så gik vi til den afdeling, hvor jeg bedst kunne tænke mig at bo, og jeg var helt overrasket over, hvor tæt på byen det faktisk lå. Jeg troede, det lå meget længere ude. Jeg har ikke været der før, men bare set det på afstand. Vi gik inde i selve området, og det så bare rigtig pænt ud. Hvis der ikke var det med hundene, ville jeg ikke tøve overhovedet med at bo der. Det er nyt, og der så ordentligt ud. Jeg var positivt overrasket over, hvor pænt der var. Ja, hvis det ikke var for de forbaskede hunde! Og så er der selvfølgelig lige den lille, bitte detalje, at der nok er mindst 5 års ventetid! :/

Mine forældre kunne også godt tænke sig at bo der, så vi kunne blive ”naboer”, og så kunne jeg bedre ”holde lidt øje med dem” (positivt forstået) og hjælpe dem. Men som min mor sagde, så kunne det risikere, at de lå i graven, før de fik et tilbud. De har kun været medlem et års tid.

Ja, men bestemt en mulighed.

Den sidste afdeling var jeg slet ikke tiltrukket af. Der så ærlig talt lidt gammelt og ghetto-agtigt ud. Der kunne jeg faktisk ikke tænke mig at bo alligevel.

Så er der en afdeling til, jeg overvejer, men den var vi ikke henne og se, for der går jeg selv forbi ret ofte. Ja, og der er også andre lejligheder rundt omkring, men dem kiggede vi heller ikke på.

Vi var også omkring de gode lejligheder, og vi fik dem set fra bagsiden også.

Det var rigtig rart at have min mor med, for ja, hun er bare sådan, ”vi gør det bare”, hun er ikke bange for det, og hvis der står ”privat”, så kan hun godt finde på at gå derind alligevel. Jeg fik hende dog stoppet lige med det, for det ville jeg trods alt ikke. :) Der er nemlig et område tæt på de gode lejligheder, der er ejerlejligheder, og de skal jo have deres privatliv.

Nå, men det var virkelig godt at få det set.

Bagefter fik vi is, og så gik jeg også med min mor ind for at handle, bare for at have selskab lidt længere. Det var hyggeligt at være sammen med hende.

Ja, jeg er stadig i tvivl pga. det med hundene, og også når jeg ved, at der er lang ventetid, men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg kan gøre. Skal jeg leje noget hos en privat? Skal jeg så flytte igen, hvis en af de her lejligheder bliver ledige, og hvis jeg ikke rigtig er tilfreds med den lejlighed, jeg måtte bo i? Og hvad så, hvis der er mange hunde, og jeg så er tvunget til at flytte til en privat udlejer igen?

Hold nu op, hvor kan man bruge mange tanker på sådan noget.

Mit håb er, at jeg inden for kort tid finder noget vedvarende, som jeg bare bliver rigtig glad for at bo i, om det så er hos en privat eller hos boligforeningen.

I går havde jeg besøg af zoneterapeuten, og det var hyggeligt. Jeg var rastløs og nervøs inden, og jeg var stort set klar, to timer inden hun skulle komme, så jeg gik en del frem og tilbage over gulvet.

Der er da sket en lille smule i denne uge, hvor værestedet har været lukket. Mandag zoneterapi, tirsdag C, onsdag min mor, torsdag … spise!, fredag besøg af zoneterapeuten, i dag skal jeg mødes til en is sammen med mine forældre, søndag ?. Ja, det er okay. Det er jo ikke noget, der har fyldt hele dagen, men lidt er der da sket.

Jeg keder mig bare lidt for meget. Jeg har for meget tid. Det er også noget, jeg har lidt fokus på. Det med tid. Jeg forsøger at fokusere mere på det end på det med støj. Jeg tænker over, hvad jeg kan lave, og hvordan jeg kan blive mere tilfreds.

Men lige meget hvor meget jeg tænker, så vender jeg altid tilbage til, ”når jeg flytter, så bliver alting anderledes”. Hvis jeg bare havde fred i mit hjem, så kunne jeg bedre bare sidde og slappe af uden at skulle have noget at lave. Måske ville det ikke ændre noget som helst, men jeg tror det.



Kommentarer fra andre brugere

Hyggeligt at læse om din tur rundt i de forskellige områder sammen med din mor.
Det giver nemlig nogle helt andre indtryk, at se og opleve stederne i virkeligheden.
Og lidt hih. Jeg ville jo sikkert, have forsøgt en dialog med kvinden, som kom gående til sit hjem, for jeg oplever som altid, at folk godt kan lide at fortælle om sig selv og hvordan de oplever deres boligområde.
Og så får man jo en hel masse, at vide på den måde og endda måske også noget spændende, som man selv ikke lige havde tænkt på (:

Det lyder også fint med stedet, hvor dine forældre har skrevet sig op.
De 5 år er vel sådan cirka, hvad der statistisk går i forhold til erfaring med, hvor mange som flytter, men det kan jo også blive før.
Hvis du skriver dig op der, synes jeg da, at det er en fin investering på et hyggeligt fremtidsprojekt sammen med dine forældre.

Den der med tid og kede sig og prøve at ændre fokus fra støj og underboere, der er vi forskellige og jeg tænker, at det vel også handler om, hvordan man tackler og forholder sig til de problemer, som er eller opstår i ens hverdag.
Hos mig fylder Covid - 19 rigtig meget og det er der så desværre en god grund til, da jeg jo er i risikogruppen og jeg bliver æskevred over, hvor tåbeligt så mange opfører sig.
For reelt handler det jo om noget så simpelt som, at holde afstand, vaske hænder eller spritte af og folk gør det stik modsatte, selvom ’kontakttallet’ som det nu så pænt hedder, er stigende uge for uge og nu er langt over 1, så epidemien er støt stigende de seneste par uger og kan hurtigt ende med et brag igen.
Jeg tænker, at folk nok og måske ikke er egoistiske, men at det er menneskeligt, at ikke orke eller gide mere, men det tænder mig alligevel totalt af.
Fordi det jo er så simpelt og skåret ud i pap, hvordan vi kan holde det her virus nede med få simple forholdsregler.

Og så kommer jeg til, hvordan jeg tackler det her i mit boligområde og det gør jeg ikke hele tiden ret godt, fordi jeg bliver dels både skuffet og vred, jeg har forsøgt dialog og så orker jeg ikke og trækker mig og det er vel også ren overlevelsesmekanisme…
For eksempel overholdes forsamlingsloven ikke på fællesarealerne og sidste weekend blev der holdt en lang fest, hvor mange blev mere end bare påvirkede og sad meget tæt sammen og skrålede til numre som Se Venedig og dø…. Og flere lignende fortidsslagere.
Temmelig mange smittede her i byen og yderligere er 5 blevet smittede de sidste 14 dage og jeg k a n ikke lade være med at skumle over, at de ’bevidst’ udsætter os andre for smittefare i opgange og dårligt ventilerede vaskekældere.
Jeg kan ikke gøre en s… ved det og det påvirker min dag meget, ligesom du er påvirket af dine underboere.
Der skal også afholdes et udskudt årligt afdelingsmøde og jeg gider ikke en gang forhøre mig om lokalet er indrettet sådan, at der er taget hensyn til risikogrupperne, for jeg kender svaret på forhånd.
Selvom det er lovpligtigt, at både afdelingsbestyrelsen og boligselskabet skal sætte sig ind i reglerne og det jo virkelig også handler om demokrati, vælger jeg at lade den ligge, fordi jeg igen ikke orker, at gøre en sag ud af det.
Så jeg løser det ved, at give en fuldmagt med, hvis der kommer forslag til afstemning.
Og så vender jeg den om, at de opfører sig sådan her, fordi de bare ikke HAR en bevidsthed og ansvarsfølelse og det kan de så desværre så ikke åbenlyst ikke gøre for….. og det lykkes mig så, at hilse på dem og smile…
Nåden har lyst over mig og jeg elsker den her låne elcykel (:
Så mange ny steder. En hel stor smuk naturfredet Fælled og først duftede det af græs og nu hø, søer, fugle og vilde blomster.
Jeg kan sidde der og glo i timevis, få fred inden i og glemme omverden.
Og når det så ikkeblæser, så er der vandet og cykelruter langs med.
Alt det giver mig så meget godt og glæde, at jeg kan vende tilbage til området igen med glæde inden i og min måde, at vel overleve skuffelsen over andre.
Ligesom du ikke ved og har svært ved at forholde dig til, hvornår du skal flytte, sådan kan jeg få det med virussen, fordi det er så svært, at nok og måske skulle i selvisolation igen, men jeg tager allerede chancer og har måske ubevidst allerede valgt, at jeg hellere vil leve og se børn og børnebørn, end at gå til i isolation.
Vi bliver alle nødt til at vælge og ingen kan gære det for en…
Kh. Imo









Skrevet af Imozopia, 26. juli 2020 08:30

Kratluskeri ved højlys dag, med en egenrådig mor, lyder som det helt rigtige, når der skal udforskes.

Et rækkehus med terrasse lyder da fuldkommen perfekt. Ingen over- eller underbo. Hvad har jeg misforstået – hvorfor er dette ikke ønskescenariet?

Mht. det gode sted, hvor der også må bo hunde. Her kunne man så flytte rundt internt, da det er både billigt og nemt (intern flytning – hvilket gerne skulle være muligt?), sammenlignet m/ en privat udlejer. Men uanset hvad, er det bestemt ikke ideelt, og en forudgående hyper-research ville nok være en god idé.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 26. juli 2020 18:17