Læs dagbog

"Jeg kan ikke mere"

En side i dagbogen ""
Skrevet af JHN1 27. august 2021 20:12


...



Kommentarer fra andre brugere


Jeg var hjemme ved mine forældre i dag, fordi jeg måske skulle slå græs. Jeg bankede på og gik ind i bryggerset. Min far stod der, fordi de havde været på en lille gåtur. Han sagde meget lavt, ”hej J”, og han virkede meget svag. Han hev efter vejret og stod og støttede sig til bordet. Jeg spurgte, om jeg skulle hjælpe ham ind i stuen, men han skulle på toilettet, når min mor var færdig. Da han gik derud, klamrede han sig til væggene.

Inden min mor kom ind, sagde min far, ”jeg kan ikke mere”. Åh gulp, så sank jeg lige en klump.

Min mor har været på en miniferie fra mandag morgen til onsdag aften. Mandag kunne han køre hende til bussen, onsdag måtte hun tage en taxa hjem. Så hurtigt har han fået det meget værre.

De havde været til læge i går, da min mor insisterede på det. De var inde ved en anden læge end den sædvanlige, og det var nok godt. Min far får medicin for hævede ben, og det viser sig, at den medicin kan give lavere blodtryk. I forvejen er det lavt, men alligevel havde den første læge fordoblet dosis, så nu var hans blodtryk meget lavt. Den nye læge havde så skåret ned på det igen. Hun havde lyttet til hjerte og lunger, og det så fint ud. Han skal først til kontrol af stofskiftet om 2 uger.

De skulle i byen i dag, og det mente han nok, at han kunne. Da de kom hjem her for lidt siden, skrev jeg til min mor, at de måske skulle have vagtlæge. Det snakkede vi også om til morgen. Eller at han evt. skulle indlægges og undersøges grundigere. Hun skrev så for lidt siden, at nu havde de snakket med lægen, men når min far ikke havde feber, ville lægen ikke komme, så kunne det vente til mandag! :/

Min far kan ikke spise ret meget, han er uhyggelig tynd i forvejen, han er mega svimmel, han hoster blod op … jeg synes, det er lige til en indlæggelse??

Jeg blev virkelig bekymret for ham i dag. Bare den der ”jeg kan ikke mere”. Jeg græd hele vejen på min gåtur. Han var virkelig svag. Jeg tænkte, at han nok ikke klarede den ret meget længere, og på en måde ønsker jeg, at han skal dø nu, så han ikke skal lide. Men der står på nettet, at hvis det er pga. hans stofskifte, så kan der gå et par måneder, før medicinen hjælper. Jeg er bare bange for, at han ikke er her om 2 måneder, hvis det fortsætter på den her måde. Og HVIS han skal dø, så ønsker jeg også, at det går hurtigt.

Jeg kunne ikke lade være med at læse om ”hoster blod op”, og der stod, at det kunne være lungekræft. Han har rigtig mange af de symptomer. Svedtendens, ingen appetit, hæshed osv. Men så må jeg jo også sige til mig selv, at det ville lægen være opmærksom på, så jeg prøver at berolige mig selv.

Det er bare svært …

Jeg kan slet ikke have, når nogen, jeg holder af, bliver så dårlige … jeg blev fysisk dårlig selv, og det gik lige i maven. Jeg fik heldigvis snakket rigtig godt med M om det, så det hjalp en del.

Ja, de gamle forældre …

Jeg har været trist og rastløs i dag. Sådan lidt forstenet, samtidig med at jeg har vandret rundt for hele tiden at se, om min mor havde skrevet. Jeg har sagt til hende, at de skal ringe til vagtlægen igen, hvis det bliver værre, og at hun bare skal skrive til mig, hvis der er noget. Hvad kan jeg ellers gøre?

Hun sagde til morgen, at hun ikke ville lade min far være alene for længe, og jeg tænkte, om jeg skulle sige, at jeg kunne være hos ham, hvis det var, men jeg kan bare ikke. Jeg kan ikke, jeg tør ikke. Jeg får det dårligt bare ved tanken om det ansvar, og jeg ville ikke kunne trække vejret, mens jeg var der. Jeg havde det slemt bare med de 5 minutter, jeg snakkede med ham i dag. Jeg har det virkelig dårligt med det, men min mor siger, at det er ok. Jeg håber det. Puha, dårlig samvittighed.

Åsa, tak for din hilsen. Jeg har blokeret venneanmodningen, og han har ikke forsøgt at skrive igen, så jeg håber, at det var det. Jeg er ikke god til facebook, og hvad man kan derinde. Måske jeg skal have C til at hjælpe mig en dag, så jeg får lidt mere styr på det. Tak for dine gode råd!



Skrevet af JHN1, 27. august 2021 20:12

Jeg vil bare ønske dig en rolig nat, J

Styrke til dig, og også til dine forældre, og god bedring til din far

Skrevet af ette, 27. august 2021 21:44

Hej JHN

Du får stort et kram af mig. Det er aldrig sjovt, når det er forældrene begynder at skrante. Der er så meget magtesløshed i det.

Kh Åsa

Skrevet af Åsa, 28. august 2021 00:11

Kære JHN

Det er en svær situation. Jeg kan godt forstå, at du er i chok over hans kommentar. Den er også sindsoprivende.

Jeg håber da, at han har noget længere tid, så I kan få en bedre afslutning, og han ikke dør fra den ene dag til den anden. Det er trist.

Kh
Chloe

Skrevet af Chloe, 28. august 2021 18:03

Kære JHN, jeg forstår godt du ikke kan være alene med din far. Det er meget hårdt for en psyke, at skulle holde stand og måske overse noget vigtigt med din far. Du skal ikke ha dårlig samvittighed. Jeg levet med den angst, når ens fam. bliver syge, og jeg ved du gør alt hvad du kan for at hjælpe til. Jeg syntes som du, at de ikke kan være det bekendt, at sige han ikke skal indlægges, når han tydeligvis er meget syg.

Måske skal du forsøge at snakke med din egen læge omkring din bekymring, og se hvad en anden person siger omkring det hele? Ih hvor jeg føler med diiig, det er det rene helvede, og jeg græder osse snot, når det hele er sort i sort.

Jeg er os ked af at jeg ikke har kunne være der for dig, det må føles som en kold afvisning fra min side, men det er ren overlevelse da der er mere sygdom her i min fam. MEN UNDSKYLD for nr. 1000 gang!:X Jeg håber du kan bruge det kreative lidt her i krisen el. se noget som du ved gør dig rolig.

Hvis han skal afsted, så er det netop den "befrielse at de ikke skal lide mere" Men sorgen er den samme, vi elsker vore forældre og vil bare holdes om, som da vi var børn. Vi får det psykisk og fysisk dårligt som du beskriver, fordi vi ikke kan læse de tegn, er det kræft ? er det noget andet og hvor står vi enligt hende? Hvad er der på den anden side..

Jeg håber sådan at du ikke føler dig helt alene i dette her, det er virkelig en prøvelse for vores sjæl. Hold fast søde Knussssssss og jeg tænder et lys og sender dig healende kræfter Juze.

Skrevet af juce, 29. august 2021 18:11