Læs dagbog

Jeg er vred og jeg er ked af det. Hvorfor for jeg det ikke bedre? I 10 år har jeg kæmpet. Jeg er træt af at kæmpe, mens det synes så nemt for alle andre. Jeg er træt af at føle sådan her. Jeg er i terapi og på 3 slags medicin, hvorfor er det ikke blevet bedre, i stedet for værre? Jeg gider snart ikke mere...

Jeg er så bange for at det her er det bedste jeg får. At jeg aldrig får det bedre, at det kun går ned af bakke herfra..

Har hele mit liv vidst at jeg sikkert ikke når at blive 25 år. Hvad hvis jeg når at blive 25, hvad så derefter? De år jeg har levet har ikke været meget værd. Nu med følelsen af at mine venner ikke er ægte og en familie der ikke interesser sig. Hvordan skulle jeg holde i 25 år mere?

Jeg er vred på mig selv fordi jeg føler mig svag. Græder og kunne ikke lade vær med at hamre mig selv i hånden i går på trods af jeg havde lovet mig selv det var slut, måtte alligevel en tur på skadestuen.. Syntes det var flovt at skulle forklare hvad der var sket og hvorfor jeg gjorde det..

Er vred på omverdenen, fordi den frastøder mig. At der er en højere magt der er ude efter mig, der giver mig alt det dårlige så andre kan få det gode.. Jeg er vred fordi jeg ved det ikke er sandt, Jeg kan jo se der er andre der ikke har det godt, men det føles bare så virkeligt.

Håber dagen bliver bedre end den er startet.
Skal have hentet min medicin i dag. Ved at det går helt galt hvis jeg ikke får den i et par dage. På ingen måde jeg skal tilbage på psykiatrisk afdeling igen.