Læs dagbog

Liv eller død og katastrofetanker

En side i dagbogen "hmmm"
Skrevet af Januar 24. november 2016 20:00

Jeg skulle snakke med min behandler i dag. Jeg troede jeg havde lagt det på hylden det der skete i går. Det havde jeg åbenbart ikke. Jeg havde ellers snakket det igennem med en anden veninde (L), hun blev meget sur. Er nu bange for hun vil gøre et eller andet som kan vendes om mod mig..
Men mens jeg sad i venteværelset begyndte tankerne at flyve. Det blev til kaotiske tanker. Var hun sur på mig? vil hun ikke med til Paris? Har jeg gjort noget? Vil hun overhoved være venner? var det en form for udnyttelse? Hvis hun ikke vil mig, kan jeg ikke leve. Jeg sad direkte og planlagde min død over det her dumme pigefnidder. Jeg begyndte at svede og ryste. fik kvalme og sløret syn. Jeg kunne mærke der var et angstanfald på vej. Før det skete kom min behandler. Lige i det jeg trådte ind i lokalet begyndte tårerne og hyberventilationen. Hun fik ro på mig og vi snakkede det igennem.
Kan dog ikke slippe følelsen af hun er sur på mig. Jeg skulle ikke have snakket med L om det..
Samtidig, så den fyr min veninde (hende der er sur på mig) havde noget kørerende med (de ses i længere) men det var ham jeg var i byen med sidste fredag. Jeg tør ikke sige det til hende. Der er ikke noget mellem os, vi snapper sammen og så var vi i byen sammen, men det det.
En dag da jeg var hjemme hos hende snappede jeg med ham og hun sagde til mig: "Jeg vil gerne vide hvis der er noget mellem jer.." Det forstår jeg godt men der er ikke noget. Det snakkede jeg så og med L og en anden veninde om. Nu er jeg virkelig bange for at der er nogle der nævner det. Jeg er så bange. Det er en liv eller død (bogstavelig talt) situation jeg er havnet i. Ved godt jeg ikke skal tænke over det og hvis virkelig er venner skal vi nok overleve det. Kan bare ikke slippe tanken, er så frygtelig bange..
Vi skal alle til fødselsdag i morgen og frygter der er en der siger noget. HVORFOR KAN JEG IKKE BARE HOLDE MUND?!
Føler angst hele tiden, er ked af det og føler trang til at græde. Ved ikke hvad jeg skal gøre.. Det noget værre rod og jeg er selv skyld i det, det næsten det værste..
Selvmords tankerne svæver rundt og har en masse tvangstanker. Har det virkelig dårligt..
Og det her er bare en lille ting i forhold til verdens problemer, hvis ikke jeg er stærk nok til at håndtere en lille situation hvordan skal jeg så kunne klare at være ude i verdenen? Måske det var bedre hvis jeg ikke var til..
Prøver at slå tankerne væk med musik, film, snacks. Det hjælper lidt, men tør ikke gå i seng. Ved mine tanker bliver for meget.
Suk...
Ved også at ligeså snart jeg kommer til den fødselsdag så bliver det enten godt eller dårligt. Enten er der ingen problemer eller så er mine katastrofetanker virkelige. Kun i morgen kan give svaret..
Det bliver en lang nat..