Læs dagbog

Skole start

En side i dagbogen "tandlæge"
Skrevet af Mælken 4. september 2017 19:03

Ja så er første dag på skolen sørme overstået.
Det var hårdt men også godt at komme igang.
Ja først mødte jeg to fra min klasse udenfor skolen og vi fulgtes ad ind . Men det var altså ikke sådan lige til at finde lokalet men da de endelig lyttede til mig så fandt vi det he he .
Der er bare en hun skal have ret hele tiden og hun snakker rigtig meget ... Måske vil jeg prøve at sidde sammen med nogen andre i morgen og lære dem bedre at kende hvem ved .

Ja først skulle vi jo have Græsk .. hold da op hvor er det svært ... alle de nye bogstaver og vores lærer kørte meget hurtigt igennem det men jeg vil sætte mig her en af dagene og øve alfabetet det bliver ikke i aften he he. Selvom vi skal bruge det igen i morgen .Jeg har lige en grammatik prøve jeg skal have afleveret først .Ja jeg vil ikke stresse skal nok lære det og følger jo med så godt jeg kan .
Men vores lærer er rigtig sød og virker rigtig dygtig så det er jo godt .

Bagefter havde vi Almen filosofi ... Altså jeg tror vores lærer er meget god men han er meget *tør* og han snakker altså lidt *gebrokkent* dansk tror han er spansk måske nå men altså det gik fint nok men han er bare lidt kedelig at høre på men heldigvis har de andre det på samme måde men lad os nu se tiden an . Vi er jo også rigtig mange på Filosofi holdet omkring 70 tror jeg ja det er sq mange he he .

Nå men i morgen skal jeg så have Græsk igen og så bibelkundskab hvor vi alle skal være der på en gang . Det skal nok blive godt .
Glæder mig ....

Men jeg er dødtræt nu men jeg skal lave lektier faldt altså i søvn da jeg kom hjem men jeg laver den der prøve vi skal aflevere og så må jeg se på resten i morgen skal jo først møde kl 10 det er skønt for jeg mødte kl 8 i dag .

Sender en kæmpe krammer til søde JHN og jeg håber du har haft en god dag og jeg er rigtig glad for din støtte her i starten af mit *nye liv* . Ja jeg er rigtig glad for skolen selvom det er hårdt og lidt overvældende her i starten ... men lidt kage det hjælper altid og i morgen har jeg frokost pause måske kunne jeg købe en kage he he eller noget slik til undervisningen bliver en lang dag i morgen fra 10 - 15 .

Kommentarer fra andre brugere

Hej Mælken

Dejligt at du er kommet godt fra start. Der er nok mange indtryk, der lige skal kaperes, men der kommer nok lidt mere ro på med tiden.

Ja, du kan da sætte dig ved siden af nogle andre, så du måske kan lære nogle andre at kende også. Man er også ekstra "sårbar", hvis man kun er sammen med få. Jeg var selv mest kun sammen med en, da jeg læste på Uni, og det var nok ikke så sundt i virkeligheden. Og hun lyder jo også lidt anstrengende, hende der skal have ret. :)

Det lyder som nogle spændende fag. Jeg håber, de bliver interessante. Ja, det kan være svært, hvis man ikke har en god underviser, men måske skal de også lige i gang.

Jeg håber, du får styr på alt det, du skal lave. Der er nok en del af det, men du må tage det lidt ad gangen.

Jeg er også rigtig glad for din støtte. :) Jeg er ked af, hvis min hilsen er lidt "kort for hovedet" i dag, men min pc spasser helt op, så jeg er frustreret, haha. Jeg tænker på dig og ønsker dig en god dag i morgen!
Mange tanker og en masse kram fra jhn

Skrevet af JHN1, 4. september 2017 20:14