Læs dagbog

Travl weekend

En side i dagbogen "tandlæge"
Skrevet af Mælken 14. august 2017 14:27

Ja puha det har været en travl weekend .
Fredag havde vi bryllupsdag og Lørdag havde manden fødselsdag . I går var vi så ude hos nogen af mandens tidligere kollegaer .

Ja Fredag hyggede vi jo bare og spiste lidt god mad stille og roligt . Ja og manden gik tidligt i seng han er jo meget træt .
Lørdag var vi ude og spise med min mor på en lækker Dansk restaurant fik alt for meget mad ha ha og vi hyggede og havde en super dejlig dag .
I går var vi så ude hos nogen af mandens kollegaer det var hyggeligt men også lidt hårdt en lang dag med meget larm og snak og mad og det hele . De er meget søde men det er bare lidt hårdt når vi sidder 10 mennesker sammen og alle snakker på en gang .
De kunne heller ikke rigtig forstå det med at jeg skal læse teologi og de grinte lidt af det jeg blev sq lidt ked af det . De var bare sådan *nå ja så skal du være præst men går du da i kirke hver søndag og tror du på gud * ... og de grinte lidt men de ved jo ikke noget som helst om studiet .. men det gjorde bare lidt ondt .
De er jo også alle sammen omkring 65 -70 år og tror de ved alt ha ha ... men det gør de jo bare ikke .
Nå men ellers var det jo super hyggeligt og vi skal ses igen i November hvor vi skal i teateret og se Annie Get Your Gun. Det er fint nok passer mig godt vi bare skal se på noget og ikke snakke så meget ha ha men vi skal nok ud og spise bagefter men det er fint nok .

I aften skal vi til beboermøde jeg kan næsten ikke overse det og jeg ved manden har travlt på arbejdet . Der er åbenbart en der blev fyret i Fredags og det er jo ikke så smart nu hvor de allerede har sygt meget travlt på arbejdet og så skal min mand nok lave endnu mere og det er altså svært at være i flere afdelinger på en gang stakkels min søde skat .

Sender en kæmpe krammer til søde JHN og håber så meget du får det bedre det er så synd for dig du har det så skidt nu . Jeg sender dig en masse frøkager tror du har brug for det ja jeg vil så gerne hjælpe men jeg har ingen kræfter for tiden søde ven.

Kommentarer fra andre brugere

Ja alt det her med at have så travlt har også fået mig til at tænke på når jeg starter skole igen . Ja kan mærke jeg bliver stresset og mega træt når jeg oplever så meget som jeg har gjort i weekenden.
Så når vi starter så vil jeg kun gå til det allermest nødvendige der er jo en masse sociale aktiviteter lige når vi starter hvor vi bla skal spise sammen og feste og ud i byen men jeg vil bare gå til rundvisninger og foredrag og så nok med til den der immatrikulations fest . Så jeg ikke går helt kold lige fra starten.

Skrevet af Mælken, 14. august 2017 14:48

Hej Mælken

Ja, du har da godt nok været social! Det kan godt blive for meget, ja især hvis der er rigtig meget snak. Man kan godt blive helt ør i hovedet! Selvom kollegaerne er søde nok, så kan man jo godt blive ret træt alligevel. Så håber jeg, du har kunnet slappe lidt af i dag!

Ej, hvor træls at de grinede af dig. Det kunne de da ikke være bekendt! :/ Det er godt, hvis du kan grine lidt af det, men det er da klart, at du også blev ked af det. Nej, de ved jo ikke noget om studiet. De kunne jo have spurgt i stedet for at grine af dig. Måske var de bare misundelige, fordi du skal i gang med et spændende studie. :)

Det er da godt, at I sådan generelt hygger jer sammen, og det lyder spændende med teater næste gang. Ja, du må prøve at tage det sådan lidt oppefra og ned, eller hvad man skal sige. Tænke at de ikke ved bedre.

Er der mødepligt til mødet i aften? Ja, det kan garanteret godt være hårdt at komme igennem sådan nogle møder. Jeg håber, du klarer det!

Mange tak for kermitkager. :) Jamen, du hjælper mig da bare ved at være her, så det skal du ikke tænke på. Jeg kan jo heller ikke gøre andet for dig end at lytte og forsøge at støtte. Vi gør det jo så godt, vi kan, og vi ved, at vi er der for hinanden. Det er det vigtigste.
Kan du passe godt på dig selv!
Mange tanker og krammer fra jhn

Skrevet af JHN1, 14. august 2017 19:41