Læs dagbog

De sidste 8 måneder

En side i dagbogen ""
Skrevet af Malleus 17. juli 2017 10:20

De sidste måneder har været en rutschebane af følelser som; Frustration, afmagt, utilstrækkelighed, afmagt, sorg, ensomhed, vrede, lykke, eufori, glæde, varme, kærlighed, forhåbende, heldig, uhørt, fanget, forrådt.

Det har været en rutschebane alright.

For 8 måneder siden cirka, halloween nat, vågnede jeg i min stue ved nogle meget høje lyde. Jeg troede først at det blæste meget voldsomt, da det lød som tagsten der faldt ned.

Men da jeg lyttede efter kunne jeg høre at det kom fra den anden side af væggen.
Jeg gik over til væggen, og kunne mærke med det samme at der var meget varmt.
Jeg åbnede døren ud til min entré og der kom en mur af røg flydende ind igennem døren. Jeg blev instinktiv, tog mine bukser og min telefon i hver hånd, løb igennem den mur af røg, ned af trapperne, og udenfor. Mens jeg ringede 112, bankede jeg de andre naboer op jeg kunne, ude i gården og råbte at det brænder.

Brændvæsenet og politiet kommer efter ganske få minutter, de får redet alle folk ud,
pånær derinde hvor brænden startede. De fik hende ud, og prøvede at genoplive hende, men hun var død på det tidspunkt da de fik hende ud.

Min nabo var faldet i søvn med en cigaret, og der var gået ild i hendes seng. Hun brændte inde, men tog næsten flere andre personer og familier med i døden.

Jeg tog op til en ven den nat, efter at have stået uden for i bare tæer i 2 timer. Hvor jeg kunne være sammen med nogle jeg havde tæt.


Efter et par timer fik jeg det dog en anelse skidt, og det trykkede for brystet, så vi tog en tur på skadestuen, og jeg havde fået en smule kulilte forgiftning, det var ikke noget der var alvorligt, men jeg lå der til observation natten over.


De næste par dage var jeg hos lidt forskellige venner, indtil jeg fik udsigterne til hvornår jeg kunne flytte tilbage ind i min lejelighed.

Udlejer sagde først 1 måned. Så var min lejelighed klar.

På det tidspunkt, takkede jeg ja til at blive genhuset af min forsikring, og jeg blev indlogeret på et hotel. Fik penge til at købe lidt tøj for, og madpenge.

Min lejelighed var ikke brændt, men den var total røg og sod skadet.

Imens alt det her forgår, oplever jeg et brud fra en jeg havde tæt.
Og der crasher min verden fuldstændigt.
Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle være i mig selv, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Og det kom til udtryk på nogle meget ukonstruktive måder.

Men jeg er alene der på det tidspunkt, og ved ikke rigtigt hvordan man agere som menneske mere. Jeg føler mig som en tom robot på det tidspunkt, der gør de basiske funktioner, som at stå op, på i bad, spise, eksistere, per automatik. Dagene flyder sammen.


Der går en måned, min udlejer og skadefirmaet siger at udsiger er max 3 måneder nu.

Jeg blier rykket over på et billigere hostel, i stedet for hotel, af forsikringen, da udsigterne bliver længere og længere.

Efter 3 måneder er der stadig ikke sket noget.


Nu får jeg ikke længere at vide hvor lang tid der vil gå, de fortæller intet.

Under det her, møder jeg faktisk tilfældighvis en kvinde igen.
En fantastisk kvinde. I starten snakker vi konstant i telefon, 4 timer om dagen i hvert fald.

Vi har de samme interesser, det samme livs syn, de samme ideér, alting sad vi bare og var enige. Og jeg husker tydeligt hvordan hun sagde, om nogle ting jeg havde sagt "Det er jo lige præcis sådan som jeg ville have sagt det, er du mig?"

Vi mødes efter et par dage, og alt klikker også i virkeligheden, det slår gnister.
Og vi har det godt sammen, vi er sammen mere eller mindre hver dag, og vi klikke bare på alle måder, fysisk, mentalt.
Vi tager på dates, tager ud og oplever ting, naturen, vi tager til foredrag sammen, på markeder sammen, vi laver rigtigt mange skønne ting.

Jeg bliver introduceret til hendes familie, hun bliver introduceret til min. Hun møder mine venner. Og før en fest hos mine venner, spørger hun om jeg vil være hendes kæreste.. Det ville jeg selvfølgelig gerne, for det her føltes fantastisk.


2 Uger efter sidder jeg hjemme ved hende.. Kan se hun har det skidt. Hun siger ikke meget, kan ikke komme tæt på hende.

Det ender så med, at hun fortæller hun har haft sex med sin eks-kæreste mens vi har været sammen. En person hun sagde der havde været alt der var dårligt for hende, hvorimod jeg havde været alt der havde været godt for hende. Og i min forblindet kærlighed, tilgav jeg hende. Hun blev glad, hun sagde det var mig hun ville være sammen med, og kun mig, Og det andet var stoppet.

2 dage efter dropper hun mig, med de ord at hun ikke noget føler for mig, og hun stadig elsker sin eks.

Og der braser min verden igen sammen.

Den laveste fællesnævner i mine brud, er jo mig. Jeg begynder at tro jeg ikke er god nok, ikke kan finde ud af forhold. Jeg har fuldstændigt mistet troen på mig selv.


Det her sker for lidt over en måned siden, i de sidste 2 måneder, havde jeg opsagt min gamle lejelighed, min genhusning er stoppet og jeg bor midlertidigt hos nogle venner mens jeg søger lejelighed.

Jeg finder en lejelighed her til 1. Juli og flytter ind..

Men jeg sidder her, hvor jeg burde være glad, men jeg føles faktisk meget tom indeni.

Der er sket for meget de sidste 8 måneder, og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal bearbejde det ordenligt.

Jeg er sikker på jeg nok skal komme ovenpå igen på et tidspunkt. Men lige nu.. Er det bare tomt.


Jeg må bare kæmpe videre.