Læs dagbog

Erindringsglimt om grundlovsdag

En side i dagbogen ""
Skrevet af Martin1982 6. juni 2019 22:25

Min lille favorit kandidat kom i folketinget lige med e yderste af neglene, det var jeg glad for og hun må have kriller i maven og nok ikke rigtigt har opfattet den virkelighed. Et forholdsvis ukendt blad og nu i folketinget. Nogen siger det er en ny æra, personligt vil jeg da håbe det.


nok politik for denne gang. For grundslovsdag har betydet en del. Det var der jeg flyttede i min egen lejlighed ret sent i livet, men sådan skulle det så være, det kan man have alle mulige teorier om, hvorfor dykke ned i det? Det var ellers planen i hvert fald for andre end mig, at jeg skulle på institution, for sådan nogen som mig. Har læst min sag igennem og begrundelse var ret skræmmende, man havde ikke råd, begrundelsen var ikke at jeg ikke havde lyst og var for velfungerende og Jeg kunne sagens overtales til det jeg ville bøje mig til sidst, Jeg kan ikke forestille mig at det ville være godt for mig at være på sådan et sted.

Jeg glemmer aldrig den tid på et behandlingssted jeg var åbenbart syg, jeg følte at man havde patent på mit liv og efterhånden mine tanker og meninger følte ikke at jeg var til stede på en måde gjorde hvad andre forventede jeg gjorde også det men at spille dum og naiv, så jeg kom ud i voldsom identitetskrise. Omkring Grundlovsdag tilbage i 2011 forlod jeg dette Behandlingssted som ikke så ud til der var en ende på. Jeg har brugt lang tid på at kommer over dette, og alligevel lurer det altid lidt i baggrunden som en kold vind, som en irriterende tanke som pludselig dukker op.
Jeg glemmer aldrig, men det er del af en mørk tid i mit liv, det er umuligt at glemme.

Grundlovsdag det må være i 2010 var også sidste dag på Højskole, det smukkeste vejr efter et ophold jeg ser tilbage med glæde stolthed og en lille smule vedmodigt, man levede en boble og man glemte lidt at alt dette sluttede en dag, og man fik et lettere chok der der kun var en måned tilbage. Men hold da op et fantastisk halve år som jeg aldrig får igen. Hvor vi alle sagde farvel som det allersidste fik grædt færdigt, det var et rørende øjeblik og jeg var meget ydmyg i situation og det var surrealistisk den grundlovsdag glemmer jeg aldrig.