Læs dagbog

Ja så er begravelsen overstået ... det var hårdt og smukt på samme tid .
Jeg tog derop med min mor og på vej derop ringede en tidligere kollega til mor og spurgte om vi ville følges med dem derop og det gjorde vi så .
Så kom vi op til kirken og udenfor stod datteren og svigersønnen til min reservemor . Hun var klart meget ked af det men glad for vi kom for at sige farvel .
Kirken var næsten helt fyldt og det var jo dejligt at se så mange kom for at sige et sidste farvel .
Efter begravelsen tog vi hjem til mors tidligere kollega for vi orkede ikke at være sammen med mange mennesker og vi kendte jo ikke rigtig nogen . Nå men det var smukt og vi fik sagt godt farvel .

Men nu venter skolen på Mandag ... jeg orker det næsten ikke ... Men jeg har skrevet til vores studievejleder for jeg kan ikke se noget skema klart nok ha ha .. så jeg ville gerne ind i den gruppe og kunne se hvad fag vi starter med og alt det der ... Er belastende man altid skal bede om alting at de ikke bare selv kunne gøre lidt .

Nå men altså jeg tror jeg kommer til at være alene uden min veninde hun skal vist ud og arbejde istedet .

Heldigvis har jeg min mand og det er jeg så taknemlig for vi forstår bare hinanden .

Men jeg er bare træt og hoster lidt igen .. og sover dårligt ... og mit sår bløder ja fedt nok gider ikke mere ...

Ja det er hårdt men det går nok det hele .

Sender en kæmpe krammer til søde JHN ja jeg håber virkelig du finder et super dejligt sted at bo . Ja jeg ved hvor svært det er alt det med at flytte og når man så er mega sensitiv så stresser det extra meget .
Åh ja jeg tænker tit på dig ... får du egentlig set skiskydning ?? ...
Ja jeg sender dig alle de bedste tanker og vi kæmper videre sammen søde ven .
Knus fra Mælken