Læs dagbog

Depression igen?

En side i dagbogen "Nord"
Skrevet af Nord 11. april 2018 08:06


Åh nej! Jeg kender den her følelse. Jeg har det som jeg havde det de gange jeg har haft depression.

Jeg har ingen energi. Jeg føler mig trist og ked af det og kan ikke finde nogen rigtig grund til jeg har det i den grad.. Det hele føles ligegyldigt, orker ikke tage stilling til om mine handlinger fører noget godt eller dårligt med sig. Jeg er ligeglad, vil bare have fred. Koncentrationen er væk, jeg kan ikke læse.

I små glimt kan jeg mærke hvor jeg egentlig vil hen, hvad det er jeg vil. Men følelsen af hvad nytter det!? Tager så hurtigt over..

Jeg får førtidspension. Der er ikke udsigt til jeg vil kunne klare en uddannelse, eller få et job - selv om det er det jeg ønsker mig mest i verden. Jeg sidder bare her og er i stykker..

Jeg har været 101 gange hos min psykolog. Det har været det bedste jeg har gjort for mig selv!! Men også hårdt at få min mentale redningsplanke revet væk - Det "normale" liv bliver en mulighed en dag. Jeg er gået for meget i stykker til at kunne tage en uddannelse, kunne arbejde, få børn (ikke at det sidste et et stort ønske).

Min elskede kat blev jeg nødt til at få aflivet for et par uger siden. Det var frygteligt, men der var ingen anden udvej, hun led. Jeg savner hende ubeskriveligt meget. Hun har været en del af mit liv i 13 år. Jeg tør ikke tænke på at mine andre to katte også er 13 år..

Jeg føler mig så ensom. Men trætheden. Angst. For mange indtryk. Det hele! Mig. Det er ikke så nemt.. Når jeg går ud til et arrangement eller noget i den stil, føler jeg mig så underlegen.. Jeg er ikke god nok. Jeg kan ikke tale med om hverdagen.

Jeg har dårlig samvittighed over jeg lever godt. Vores økonomi er god, og vi kan gøre som vi vil. Andre førtidspensionister og folk der (fucking!) burde have førtidspension kan ikke få det til at hænge sammen.. Og her sidder jeg som en prinsesse, og udnytter ikke engang mine muligheder(når jeg bebrejder mig selv, vil jeg ikke se, at jeg jo for helvede ikke kan).

Jeg føler mig meget grim. Jeg ville ønske at jeg var ligeglad. For der skal jo også være plads til dem der ikke er så flotte! Jeg føler bare at det er min pligt ikke at være så grim og tyk (jeg er meget tyk). Hvis jeg ikke kan være noget, nogen. Så kan jeg i det mindste være flot!

Jeg føler min problemer er banlige. Jeg føler mig barnlig. Beskyttet. Måske er mit liv omvendt? En barndom og ungdom i det pure helvede. Og så et voksenliv som overbeskyttet. Pakker jeg mig selv ind i vat?

Jeg er bare så træt

Kommentarer fra andre brugere

Hej Nord
Jeg kender udmærket til dine følelser.
jeg føler med dig, håber det bedste for dig.

Sender dig de største og bedste tanker.

Skrevet af CC, 11. april 2018 10:29

Tak!

Sender de bedste tænker tilbage.

Skrevet af Nord, 11. april 2018 14:05