Læs dagbog

Følelser er farlige. i hvert fald dem, der ikke giver smil på læben. Det lærte jeg da jeg var lille, for jeg fandt hurtigt ud af at det rigtige svar på hvordan det gik var 'fint' - uanset hvad.

Når man lader som om det ikke eksistere, kan vi alle sammen rende rundt og lade som om livet egentlig er meget godt. Vi passer vores hverdag og snakker om vejret og alt er 'fint'.

Men alting er ikke fint altid. Og hvis man ikke kan snakke om tingene hober de dig op indeni.

Det føles som en badebold der hele tiden prøver at komme op til overfladen, mens man forgæves prøver at holde den under vandet.

Mine følelser er der! Jeg bliver også ked af det, træt, forvirret, trist, vred (den øver jeg mig på) og alt muligt andet. Følelserne er farlige fordi de er svære at genkende. Jeg er ikke vant til at give dem plads og jeg er ikke vant til at lytte til hvad de prøver at sige.

Så de giver mig en knude i brystet og koncentrations-besvær, fordi jeg ikke kan finde ud af hvad de vil og hvad de betyder.

Det er virkelig svært, for jeg har aldrig lært det. Det er sådan noget man lære som barn og ens forældre viser en at man er god som man er, uanset om man har lavet lort i den, man er ked af det eller man har klaret det godt.

Nu er jeg voksen og skal lære mig selv det. Det gør mig træt, for det er et stort og svært arbejde.