Læs dagbog
"Kære mads og monopolet..."
En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 15. september 2017 10:57
Jeg har lidt af angst og depression gennem nogle år. Jeg har helt bevidst afholdt mig fra at få en kæreste, fordi jeg har tænkt at jeg ville få styr det godt selv først. Og så fordi jeg ikke ville byde min værste fjende at gå igennem det her, så derfor har jeg tænkt at det ville for hårdt, hvis jeg kom til at trække en jeg holder af ned i det sorte hul sammen med mig.
Jeg syntes egentligt at det gik virkelig godt i en lang periode. Jeg fik mere selvtillid, en masse succesoplevelser, en bedre fornemmelse af mig selv og mere overskud i hverdagen.
Så mødte jeg en kanon fin fyr og jeg sprang ud i det. Vi blev kærester. På trods af lidt start vanskeligheder, havde jeg en fornemmelse af at det kunne blive rigtig godt.
Vi er stadig sammen, men jeg har fået et tilbagefald og jeg kæmper for at holde sammen på stumperne af den jeg er, for ikke at blive den som angsten siger jeg skal være.
Det betyder at jeg har svært ved at være der for min kæreste og at jeg ikke rigtig kan mærke ham på den måde jeg plejede. Han hjælper mig så godt som han overhovedet kan, men jeg kan mærke at det er hårdt for ham.
til mit dilemma:
Bør jeg slå op med ham, så jeg kan fokusere udelukkende på at få det bedre og så jeg kan sætte ham fri af det her? Eller skal jeg kæmpe for at holde fast i det jeg troede der var og håbe på at jeg/det/følelserne kommer tilbage?
Jeg håber i vil hjælpe mig med nogle gode råd. Tak.
Kommentarer fra andre brugere