Læs dagbog

Jeg elsker min kæreste, men kan ikke mere

En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 18. oktober 2017 09:36

Jeg elsker min kæreste. Og jeg har ondt overalt over at vi ikke skal være kærester mere.

Jeg elsker så mange ting ved ham.
hans interesser
hans skæve smil
hans bjørnekram
hans entusiasme over de små glæder
Hans umiddelbare glæde over hverdagsting
at vi kan opleve ting sammen
at vi kan være stille sammen

Han kan det hele og jeg ville det hele.

Men han var mig utro. Og nu elsker jeg en mand jeg ikke kan tilgive og som har revet mig i tusind stykker og givet mig tilbagefald af angst.

Og jeg føler mig forkert fordi jeg ikke kan forstå hvorfor jeg ikke kan tilgive.

Jeg er et dårligt menneske, når jeg ikke kan tilgive en person jeg elsker.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg kan mærke at jeg en milimeter fra et tilbagefald til depression og hvis det sker, ed jeg simpelthen ikke om jeg nogensinde kommer op igen. Så ved jeg ikke om jeg kan leve.
Jeg kan nærmest mærke depressionen komme i hjernen. Det der sted foran, som bare lukker ned og bliver tomt og gør at forbindelserne i hjernen ikke vil snakke sammen mere.

Jeg orker det ikke. Jeg kan ikke.

Men jeg aner heller ikke hvad jeg skal gøre for at forhindre den lurende depression i at vinde. den er på vej og jeg har ikke kræfterne til at stoppe den, for jeg er et svagt og dårligt menneske, der ikke kan finde ud af lykke.

Kommentarer fra andre brugere

Kære PernilleH,
Har du nogen at snakke med det her om?
Om utroskab, tilgivelse og depression?
En som ikke er din kæreste. Måske i en form for gruppeterapi?

Du er ikke et dårligt menneske - vi gør alle det bedste vi kan
kh

Skrevet af lunaea, 18. oktober 2017 12:13

Hej Pernille

I stedet for at være vred på dig selv, så skulle du måske give dig selv lov til at være vred på din kæreste. Han har gjort dig ondt. Rigtig ondt. Har du ikke ret til at være rasende og frygtelig ked af det? Hvem siger, at man skal tilgive alt?

Jeg synes, du skal passe rigtig godt på dig selv, og hvis det bedste er at forlade din kæreste, så skal du gøre det. Der vil komme nye kærester, men hvad hvis du ikke kan finde dig selv igen og blive glad igen, hvis du bliver hos ham?

Jeg er enig med lunaea - snak med nogen om det!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 18. oktober 2017 13:37

Det er da ikke dig, der er et dårligt menneske. Det er din kæreste, der har svigtet den tillid og fortrolighed I havde som kærester. Det er ham, der har gjort noget forkert. Du behøver da virkelig ikke at tilgive det, og jeg tror du skal redde digselv. Måske skal du tænke på, at når man har været utro een gang, kan man også gøre det igen. Kan du leve med det?
Håber du kender et menneske, der bakker op om DIG og hvad, der er sundt og godt for dig. Take care. Du er mere værd end det, han byder dig. Han ved jo du er skrøbelig. Held og lykke med at komme videre.

Skrevet af altidalene, 19. oktober 2017 20:51