Læs dagbog
Paris
En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 20. april 2016 12:04
Idag skal jeg til Paris med min familie. Min fætter, der er fransk, fylder 30 på lørdag og vi skal til surpriseparty for ham.
Jeg glæder mig til at holde fri og komme ud og opleve noget nyt.
Jeg er lidt loren ved at skulle være sammen med min familie uafbrudt indtil søndag hvor vi kommer hjem igen. Men jeg har indstillet mig på at 2 af mine søstre bare ikke forstår at sætte sig ind i hvad depression er og at mine forældre ikke helt kan rumme det. Jeg har besluttet at selvom de ikke forstår der, skal de ikke have lov at få mig ned med nakken med deres kommentarer om at jeg skal tage mig sammen eller at jeg må klare mig selv hvis jeg skal være 'sådan'.
Sidst vi var sammen allesammen var til påskefrokost med familie og nogle venner af familien. Jeg har hjulpet med at planlægge og lave mad og det hele. Vi sidder ved bordet og spiser og snakker og midt i det hele skal min søster selvfølgelig minde mig om hvad jeg er ved at spørge foran alle "tager du så stadig piller?". Det er ikke alle gæsterne der kender til min situation og sådan ville jeg gerne have det skulle være.
Hvorfor skal de hele tiden minde mig om at jeg er den der besværlige der tager piller, skal tage mig sammen, hende der er besværlig fordi der skal tages 'hensyn', eller må se at blive voksen, i stedet for at give mig et klap på skulderen for at jeg kæmper røven ud af bukserne?
Anyway, JEG vil gerne have en god tur ud af det og jeg vil sige fra hvis de starter på noget og så må jeg tage ud og opleve en masse der kan gøre det til en god tur for MIG.
Kommentarer fra andre brugere