Læs dagbog

Lappede lyshuller i mit sind

En side i dagbogen " "
Skrevet af Støvsuger 2. januar 2021 19:33

Jeg føler et overtryk i min krop. Min krop kan ikke udvides mere. Jeg vil livet, men tør ikke forestille mig fremtiden.
Jeg er overvældet nu.
Jeg forholder mig til intet. Jeg forholder mig ikke til min omverden. Jeg møder ikke verden, men føler mig adskilt fra den.
Jeg ville ønske at jeg kunne fungere som en støvsuger. Altid have et undertryk i mig, så jeg kan suge verdens indtryk til mig og føle samhørighed med den.
Bevidstheden om hovedpinen rundt om hjørnet har medført at jeg ikke forholder mig til særlig meget længere.

Jeg er et stort uforløst potentiale, og hvem kan bruge det til noget? Jeg arbejder ikke hårdt og er ikke udholdende.
Hvis jeg ikke kan sætte ind og realisere del- og større mål i livet, hvad er da meningen med min tilværelse og meningen med mig?

Jeg har forsøgt at finde en mening, som kan forankres i min tilværelse og som jeg kan gribe efter, når livet bliver svært.
Jeg har forsøgt at tale med Gud, selvom jeg ikke har været religiøs det meste af mit liv.
Jeg kigger desperat op i mod Ham, selvom jeg ikke er hans Åsyn værdig og beder om Hans omsorg.

Jeg har brugt det meste af min fritid som fantast. Jeg opholder mig i en højere sfære- i dagdrømmeriets verden. Deroppe er jeg et stærkt selv som er en del af verden.

Der sker det at problemerne af og til ophober sig og trænger mig op i en krog. De tvinger mig til at tage stilling til mit liv.
Jeg ser så hvor tomt mit liv er.
Hvis mit ynkelige liv blev forfattet, ville det have den hurtigste fortællertempo nogensinde.

Lyshullerne i mit sind er næsten alle lappede. Jeg søger stadig en drivkraft.

Kommentarer fra andre brugere

Det lyder meget bekendt, det du skriver.

Jeg er selv god til at leve i en fantasi verden og drivkraft til at udrette noget, det er der ikke meget af. Jeg ved ikke om det er noget man kan aktivere i sig selv, men jeg mistænker, at det er sådan nogle af os bare er født?

Måske er der ikke andet at gøre, end at acceptere det faktum og lære at leve med at ens potentiale er begrænset.

Skrevet af Fighterinde, 2. januar 2021 20:14