Læs dagbog

et lidt rodet udtryk, for en generaliseret frygt!

En side i dagbogen "i don't wanna be!!!"
Skrevet af Tai 9. januar 2021 20:35

Jeg er bange for, at være noget, jeg frygter succes… kan fx ikke klare ros… en fjende ved man alligevel hvor man har, for de kan kun være en fremgang.. i mens en ven eller lignende kun kan være en tilbage gang..

jeg tænker meget over, hvad andre tænker om mig… det kan give en psykotisk oplevelse af, at andre kan læse mine tanker, eller, vil manipulere med mig…

jeg gør det hver gang. Hver gang jeg bliver i tvivl om hvor jeg har mine omgivelser, bliver jeg bange for hvad de mener om mig… det er så værdi-ladet og jeg forestiller mig altid, at de siger/tænker de værste ting om mig…

men jeg bliver fanget i det hver gang… og det er det der er problemet…
jeg er bange for at det kan skyldes mobning, eller min mors evindelige skam påførsel...

Det at blive mobbet, har gjort, at jeg altid siger/tænker de værste ting om mig selv. For at ”toughen up...” hvis jeg hele tiden er den værste, kan de ikke ramme mig hårdere end jeg selv kan, og deres(mobberene) angreb vil prelle af på mig…

en anden dimension, kunne være, at nu efter min fars død, står jeg tilbage med min mor.
Det betyder, At jeg ubevidst og tiltider bevidst, forestiller mig hendes hån og spot og skæld ud.

Hvad tror du ikke folk tænker, forestiller jeg mig hende gjalde. Hvad tror du egentligt folk mener om dig.. jeg har hørt på mange sådanne ting siden jeg var 5. plus at min mor altid har syntes at jeg var meget klam og ulækker og, at det kun var pga af min far, at hun talte ordentligt til mig. Altså i mens han var der… ellers var hun nedsættende og truende. Vrissende og fuld af afsky..

jeg bliver grebet i panik når jeg ”tror” at andre vil mig det ondt, på værdi kontoen, og bliver angst… tror at det hænger sammen med nogle leve principper jeg selv har fundet på…
fx handler det om at tage tiltag til mobning i opløbet(det bedste forsvar er et angreb) og at man ikke skal finde sig i noget, fra nogen!!!

er så bare udstyret med et fucked op temperament, så taber ofte hovedet i mit selv-forsvars forsøg og hvis jeg vil tage til genmæle og det er self extra bange for at komme til, nu hvor jeg er indlagt men jo også for fremtiden…. Tåler ikke mobning OVERHOVEDET…


jeg prøver at sige til mig selv, at der er mange provokerende der ude og det beroliger mig faktisk.
Jeg prøver også at sige til mig selv, at jeg er lige glad med, hvad andre mener, tænker, syntes og tolker i mig… men det er svært, at overkomme, fordi jeg er så fragil og sårbar. Det skulle man måske ikke lige tro.. men det er jeg altså…

noget siger mig, at min problem så drejer sig om mod… modet til at være en kylling…
modet til at ligge sig, modet til at være ligeglad og modet til at glemme, min lyst til at være den store…

jeg har seriøst et skam/stolthed problem… det er også derfor jeg var voldelig giver psykologen mig ret i… har kun ære i hovedet..

får jeg tæv fx, føler jeg ikke frygt eller sorg. Men skam… jeg syntes det er mere nedværdigende end smertefuldt, at få tæv af andre…

jeg tror jeg benægter et eller andet, jeg total overser.. vil gå mig selv efter… ses...

Kommentarer fra andre brugere

Ven. Du har rod i hovedet.
Og det har man engang i mellem.
Men du forsøger. Og du skriver om det
Og du forsøger at finde løsninger
Så...
Du er godt på vej til at rejse dig.
Bliv ved.
For jeg tror på, at du finder den vej du skal gå.
Din mor og dine mobbere definerer ikke dig.
Men det gør du.
Kram fra Cirkushesten her.
.... og pas på dig selv ikk?

Skrevet af cirkushesten, 10. januar 2021 01:59

mange tak cirkushest

Skrevet af Tai, 10. januar 2021 10:23