Læs dagbog

Om at sige fra

En side i dagbogen "i don't wanna be!!!"
Skrevet af Tai 10. oktober 2020 15:57

Om ikke at kunne sige fra…


jeg har i det meste af mit liv, siden puberteten haft svært ved at sige fra og sige nej…

i dag kom jeg i tanke om hvornår det skete og hvorfor det traume har så meget at sige for mig, at det har fulgt mig så længe… tilkendegivet ved en manglende evne til at sige fra og sige nej og stop…

jeg var blevet sendt på en special-skole i en større by, i nærheden af, hvor jeg boede.
Der var meget dårlig overvågning af den klasse jeg gik i og som bestod af mig selv 12år gamle og to15årige drenge… jeg var meget nem at få til alting, pga af mange års mobning og det at være udenfor og stå alene, både i skolen og der hjemme. Og der gik ikke længe før de ville have mig med til at onanere på skolens toilet… havde ikke selv seksuelle tanker på det tidspunkt da jeg jo kun var tolv og haltede lidt bagefter i udviklingen. Men de lærte en del fra sig… en dag ville skæbnen så at den anden elev, end den der havde sat mig til at onanere, ville have analsex med mig… jeg ville jo godt nok ikke, men gik med alligevel… jeg nåede dog at få sagt stop i tiden, så det ikke blev et overgreb. Men for sent. For den anden elev der havde sat mig ind i onani, havde set optrinnet igennem nøgle hullet og havde nu fortalt det til alle han kunne...

det kom til at betyde en del mobning og pres fra ansatte, til at acceptere, at jeg nu var homoseksuel, i stedet for at gå amok.. de mener i det område stadigt, at jeg er homoseksuel.. de forbandede svin, med deres evendelige løgne og rygter…

men fordi der gik så meget galt for mig socialt og i forhold til anbringelser og senere i mit møde med psykiatrien. Så går der ikke en dag, hvor jeg ikke fortryder, at jeg ikke fik sagt nej og sagt fra overfor ham i tide, selv om jeg jo på en måde gjorde…

min teori er så – men jo nok en analogi fra skam – at fordi jeg er så optaget af, at skulle huske at sige fra over for den ene ting, skulle den opstå igen. Så stjæler det alt mit fokus fra andre ting, jeg både skal og bør sig fra for… men 27 års frygt for at blive forgrebet på, har sat sin spor og er det virker som om, at stoppe min frygt, er som at stoppe et gennemkørende godstog, med bare tæer…

jeg har været vandt til, at være så meget på vagt, at jeg nærmest er afhængig af den følelse af at føle sig høj på frygt… og det er godt nok svært, at slippe den årvågenhed, når først man har lært at leve med den… omtrent lidt som at slippe styret på sin cykel og køre uden hænder, for første gang…

Kommentarer fra andre brugere

En stor del af posttraumatisk stress er jo netop at hele nervesystemet er i alarmberedskab mere eller mindre konstant, og det ligger langt dybere end man kan styre bevidst.
Så din forklaring giver god mening synes jeg.
Dit billede med at det er som at skulle slippe styret på sin cykel og køre uden hænder for første gang, kan jeg også selv genkende, og desværre vælter man ofte hvis man alligevel forsøger - fordi systemet stadig kører på højtryk udenfor ens vilje.

Og din historie er jo endnu en gruopvækkende historie om nogle voksne der burde have været ansvarlige men som fejlede totalt, mange af disse historier bliver ikke fortalt, netop som du skriver pga. bla. skam.

En side som jeg synes giver en god beskrivelse af nogle af tilstandene ved PTSD er fx denne:
https://www.kompleksptsd.dk/

Skrevet af Skovtrolden, 11. oktober 2020 03:27

jeg er glad for, at blive bekræftet i mit ræssonement, skovtrold. jeg mener at der findes mange logikker og - også en sindets logik. på samme måde som en matematisk aritmetrisk logik, er der også en økonomisk logik at forholde sig til. og da økonomi for et menneske er en aggressiv faktor. klæber vi os op af den i udmattelse og den bliver - cost benefit alike - til vores logik, i det omfang den ikke er overgået af en beriget, aritmetisk, plus minus logik, til vores logik vi anvender når vi vurdere årsagsmæssige sammen hænge i vores egne traumer og i de adfærdsmæssige symptomer, som vi iagtager i vores næste, selvom vi burde lære os selv og sindets logik at kende... det glæder mig der for at du har det på samme måde og at jeg har ramt rigtigt, i min analytiske fortolkning af min egen følelsesmæssige og adfærdsmæssige slagside... det kan da kun betyde at ikke kun jeg, men altså også du, er på rette vej... og at der altså er en lille smule hold i den logiks tilstedeværelse og giver mig endnu større energi til at arbejde videre med min forståelse af den menneskelige psyke... du må ikke misforstå mig... går kun op i mig selv... for det er jo det jeg prædiker hehe tak for feedback... Tai

Skrevet af Tai, 11. oktober 2020 20:56