Læs dagbog

Hovedpine, drænene mennesker, ængstelighed, undertrykkelse

En side i dagbogen ""
Skrevet af catarpillar 7. juli 2018 19:03

Har hovedpine.. Når jeg er sammen med bare et menneske i flere timer så får jeg hovedpine og blir træt. Det behøver ikke være et drænene menneske. Det er mig der er noget galt med, det ved jeg godt. Det er bare så irriterende, jeg vil så gerne ændre mig så jeg kan være mere mig selv og afslappet.. Det som sker er at jeg prøver at tilpasse mig deres behov hele tiden og jeg gør ikke plads til mig selv.

Igår der lyttede jeg på en venindes problemer. Vil gerne hjælpe hende men er bange for at sige noget forkert så hun blir sur eller synes jeg er dum. Jeg er også bange for ikke at sige min mening og det bare lyder som om jeg snakker hende efter munden og så syns hun jeg er tam og svag eller intetsigende.
Jeg brænder inde med en masse jeg gerne ville have sagt og spurgt om. og så kører det hele rundt i knolden på mig.

jeg var på stranden med en anden veninde i onsdags og vi snakkede ikke ret meget men jeg havde egentlig brug for en stimulerende samtale. Hun er ikke typen der orker at snakke meget om de samme ting som mig føler jeg. Og jeg føler ikke hun har tålmodighed til at lytte på mig så jeg føler jeg skal gøre det kort inden hun når at flytte blive distræt og ikke lytte efter. Så jeg stresser igennem det jeg gerne vil sige så jeg ikke når at føle mig til grin over at have brugt tid på at fortælle noget vigtigt og så har hun ikke hørt det. Hun siger også tit "hva" når man har sagt noget, også selvom hun har hørt det. og vil sf hellere ha hun siger hva end at hun ikke hører og bare siger jaja.Men det er også udmattende og hele tiden sige ting en gang til. kan mærke min hals snører sig sammen og især hvis jeg kan mærke det er svært for hende også anden gang at være nærværende og ikke sidde med mobil eller andet.

Ved godt at det hele er mit ansvar at finde en løsning på det hele og handle men jeg har også brug for at "brokke" eller aflaste. og føler ikke jeg kan gøre det andre steder uden at folk ikke helt forstår mig eller de syns jeg selv gør noget forkert. Eller de bare ikke orker at lytte. Tit så føler jeg at det ender med jeg skal forsvare hvorfor jeg gør som jeg gør eller ikke gør. Og jeg ender med at føle mig mere udmattet end før.

Det jeg har brug for når jeg fortæller er egentlig bare forståelse accept og omsorg. Måske en spejling. Det bedste syns jeg er når folk siger "det kan jeg godt forstå" og giver plads til at man kan være sur eller græde hvis det er det man har brug for. Nogle gange når man taler med folk så mister man begge greb om hvad det egentlig er man taler om, hvad pointen er i ens samtale, hvad det er man hver især har brug for fra den anden i samtalen.

Min søvn er lige pt lidt værre. Jeg har tankemylder og falder derfor ikke i dyb søvn. Jeg håber det bare er en fase. Jeg har ikke endnu gået videre med nogle af mine drømme, jeg ved ikke hvorfor. Jeg har stress og skyld over jeg ikke gør noget. Jeg MÅ starte. Snart... Jeg ku bare ta et lille skridt.Men føler altid også jeg er for udmattet, træt eller der kommer andet i vejen jeg må ordne først. Jeg føler ikke der er tid til mine drømme selvom jeg ikke har andet end tid.

Der sker ikke noget på dating fronten rigtig. Der er kun en mand jeg ikke kan glemme og han ville ikke ha mig eller dvs jo til sex men ikke mer. Jeg følte bare en connection med ham som jeg ikke har følt med andre nogensinde. jeg følte han var den jeg ku se en fremtid med, ville ha børn med og jeg følte det som om jeg havde mødt ham i et tidligere liv og det ar meningen jeg i hvert fald skulle et eller andet med ham, vi havde det rigtig godt og han ku li mig og ville se mig igen men så valgte han at blive kærester med en pige der er 10 år yngre end ham selv og virker overfladisk og plat. Han ER en type der helst vil være i et forhold og han sagde til mig og jeg ku mærke på ham han både syns jeg var flot dejlig og interessant.. Kan ikke lade vær at tænke noget negativt om mig selv i forhold til når jeg skal regne det regnestykke ud hvorfor han ikke valgte mig. Han ville ikke fortælle mig det. Så svarede han bare ikke tilbage. ville bare ønske han ville fortælle det så¨jeg ligesom ku lægge låg på det i mit hoved. at han sagde det er fordi jeg ikke kan li det og det ved dig eller jeg er mere til sådan og sådan... men så svarer manden ikk, næe næe.

Så er der min overbo, jeg har bedt om at lade vær at spytte udover altanen fordi det rammer min altan og det er klamt ulækkert farvet spyt med stykker af noget i, ja fy føj. og han havde ellers lovet at lade vær men igår blev han ubehagelig sur og nægtede at det var ham. Han løj mig lige op i ansigtet. Det skal siges at jeg siger det pænt og venligt til ham. Ubehageligt han sad der med sin kammerat og de var begge godt påvirkede som altid af sprut og hash. Bliver bare så vred over at HAN bliver sur på mig! når det er MIG han "gør noget imod" Det er SÅ uretfærdig!! BLiver så frustreret fordi jeg kender situationen så godt fra min barndom og ungdom. Blive uretfærdig behandlet, derefter få den der uretfærdige vrede. Jeg ku tude. har også tudet det meste af dagen idag

Tak til i der orker at læse mine tanker og følelser og tak for hvis i føler med mig, kender det eller sender en go tanke min vej. Jeg bilder mig ind jeg kan mærke gode tanker og medfølelse uanset om det er på skrift eller ej så TAK<3

Kommentarer fra andre brugere

Hej catarpillar

Jeg vil bare sige, at jeg godt forstår dine tanker. Især det med at være bange for, at folk skal synes, man bare snakker dem efter munden, eller at man siger noget forkert. Det er en svær balancegang. Måske skal vi også "bare" vise, at vi forstår, ligesom du (og jeg selv) også bare gerne vil have, at andre gør. Jeg tænker, at når vi selv har nogle ønsker, så kan det være, at andre har de samme ønsker, så vi egentlig ikke behøver gøre noget bestemt for, at de skal synes, vi er ok, men at vi "bare" skal være der?

Jeg forstår også SÅ meget det med uretfærdighed. Nej, det er sgu ikke retfærdigt, at din nabo spytter på din altan og så nægter, at det er ham. Jeg forstår din vrede! Er der ikke en vicevært eller boligforening, du kan kontakte?


Pas på dig!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 7. juli 2018 19:41

Hej jhn!
Ja du har nok ret i det med at de nok bare har behov for at man forstår. Det er svært at navigere i, også i forhold til at jeg føler jeg tager det ind som de tumler med.
Det med ham der spytter, jeg har kontaktet både vicevært og kommune, nogen har talt med ham, men det har ikke gjort indtryk på ham åbenbart.., men hvis ikke det stopper så ringer jeg igen. Tror det er bedst jeg ikke selv kontakter ham mere og udsætter mig selv for det i hvert fald. Tak for du forstår! og tak for dine tanker!

Catarpillar

Skrevet af catarpillar, 8. juli 2018 23:33