Læs dagbog

At miste sin eneste livline

En side i dagbogen "Ung med bipolar"
Skrevet af emma2794 5. august 2015 16:28

Jeg tænkte jeg lige ville skrive her, måske havde en stået i samme situation? Jeg er i hvert fald ret rådvild og sønderknust over det.

I dag var sidste samtale med min psykiater. Min helt igennem fantastiske psykiater. Har snart set hende i et år. Hun var den første, der hjalp mig. Hun er den eneste, der har været der hele vejen igennem siden.

Hun er den eneste, jeg kan være ærlig overfor. Jeg kender ikke et menneske, der kan reagere bedre, end måden hun gør. Vi klikker bare så godt sammen..

Åh, jeg kan virkelig ikke klare tanken om, aldrig at se hende igen. Hun er min eneste livline. Den eneste jeg kan fortælle, hvis det hele ramler. Hvis selvmordstankerne er der. Hun har bogstaveligt talt reddet mit liv. Jeg kan slet ikke holde ud at miste hende. Hun er jo min eneste livline..

Hvordan skal dog kunne klare, at miste sådan en person?

Kommentarer fra andre brugere

Der er faktisk kun en ting at gøre, du skal finde en ny der kan indtage hendes plads. Det lyder måske lidt enkelt, men det er det mennesker gør hele tiden, lige siden de mistede den bedste ven i børnehaven, og måtte finde en ny i folkeskolen.

KH
Bambi

Skrevet af Bambi-Manden, 5. august 2015 19:22

Hej Emma

Jeg forstår dig fuldt ud. Det er forfærdeligt. Jeg tænker, at du måske kan prøve at tænke på alle de ting, hun har givet dig med. Når du er i krise, så prøv at tænk på, hvad hun ville have sagt. Forestil dig evt, at du snakker med hende.

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers kan sige, men jeg ved, hvor slemt det er. Jeg føler med dig!

Jeg håber, du vil finde en ny livline!

Knus og tanker jhn

Skrevet af JHN1, 5. august 2015 21:19

Kære Bambi-Manden

Du har godt nok dine momenter :-)

At du kan sige det så enkelt og så sandt - det var en af de hersens øjenåbnere for mig.

Kh Augustha

Skrevet af Augustha2, 6. august 2015 06:46

Hej søde

Jeg kan godt huske hvor svært det var for mig at sige farvel til min kp. Hun var der da jeg havde det aller værst.
Men man kommer videre. Og jeg håber at du får en ny som kan hjælpe.
Men det er en svær periode som du skal igennem men du er stærk og skal nok klarer det. For du er sej

Du er ikke alene. Jeg savner stadig min gammel kp

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 6. august 2015 11:45