Læs dagbog

Så jeg blev udskrevet efter præcis en måned. Jeg var stadig lidt hypomanisk, da vi snakkede udskrivelse. Jeg var helt frisk på at blive udskrevet, da der ville blive godt vejr den uge. Så kunne jeg jo nyde den flotte natur (jeg er ekstremt indemenneske normalt, men hypomane Emma syntes det var helt fantastisk).

Hypomanisk gik over efter et par dage, og for første gang i to år, følte jeg mig helt tilpas og normalt glad. Det var en helt uvant men god følelse.

Efter et par uger begyndte jeg at sove mindre. Det udviklede sig til 1-3 timers søvn om natten. Jeg begyndte at stable møbler og dekorere (ligesom jeg gjorde på afdelingen). Jeg bestilte et bord fra IKEA, som jeg mirakuløst vist fik samlet helt alene. Det løb helt af sport. Jeg endte med at gå rundt derhjemme og råde om, hvor genial jeg var.

Min mor endte med at ringe til psykiatrisk skadestue, som bad hende køre mig derind i morgen, hvis ikke jeg fik sovet den kommende nat.

Det sagde jeg så, at jeg gjorde. Jeg havde jo ikke tid til at blive indlagt, når jeg havde så mange fantastiske ting at nå.

Det blev så normalt igen og jeg sidder nu og skriver fra varmen. 30 grader, hvor er det skønt! Mit humør svinger hele tiden. Fra lige på grænsen til hypomani, til på grænsen af depression.

Jeg har det langt bedre, end jeg havde før indlæggelsen. Jeg fik den hjælp, jeg havde brug for, og hvor er jeg dog taknemmelig. Jeg kunne ikke have gjort noget bedre for mig selv!

Jeg kommer ikke til at være meget på depnet. Jeg vil ikke trigge en depression, men skal nok komme med en hilsen en gang i mellem til de fantastiske mennesker, jeg har lært lidt at kende herfra :)

God dag til jer alle! :)