Læs dagbog

Er det her mit liv?

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 2. februar 2023 23:31

Det var hyggeligt at være inde i Kulturhuset igår. På vej der til passerede jeg Shawarma'en, hvor de stort set ikke taler dansk, og havde besøg af mig, der havde forvildet mig der ind som udlænding, og hvor vi knap kunne forstå hinanden. Det var en rigtig god, sød og sjov oplevelse. Det er egentlig ret typisk mig pludselig at stå steder eller i situationer og med "ting", jeg slet ikke havde forestillet mig. Hvem skulle f.eks. have troet at jeg skulle blive ejer af familiegravstedet...
Jeg gik forbi smøgen, hvor en af mine tidligere læger havde praksis. Han delte rundhåndet ud af alskens piller; lige fra det ene præparat til det andet og kunne lige så godt ha solgt ud af det i den dunkle smøge... Den slags skødesløshed irriterer mig i dag, mange år efter.
Der var hyggeligt i huset, som altid. God stemning, jazz med en sprød saxofon fra anlægget og en lækker cappuccino. Jeg satte mig i en sofa for at drikke min kaffe. En kvinde, som jeg har hilst på enkelte gange fik øje på mig og vi sludrede lidt om løst og fast.
Jeg var der ikke så længe, rundede et par supermarkeder og købte tulipaner, snacks til hunden, rejer og laks. Jeg føler mig rig - også (?) på den slags dage - både på oplevelser, der vel egentlig ikke er noget, indtryk, liv og ja, på rejer - hah og selvforkælelse. Jeg kørte med bus gennem byen igen.
Jeg kom senere i tanke om, hvordan sådan en tur så ud for nogle år siden og jeg skriver om det senere...
Ind til da: God nu nat, dag, og vi ses igen i morgen til en ny dag..

De bedste ønsker om god bedring til dig, Frederik :)