Læs dagbog

Bente-Mor

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 4. april 2021 08:17

Min mor havde for mange år siden en veninde der hed Bente.

Jeg kon hos hende allerede fra jeg har vaeret 4 år.

Hun havde noget som de andre omkring mig ikke havde så meget af. Hun var naervaerende og hun havde en ro omkring sig og gav sig tid.

Hun sagde ikke så meget, men var sådan varm og naervaerende. Jeg kan huske hvordan hun en dag ville give pomfritter; bare sådan hende og mig. Jeg var ikke ret gammel og det var helt specielt at nogen tog sig tid til mig på den måde - et menneske som jeg måske slet ikke ventede det fra.

En anden gang jeg skulle besoege Bente og hvor min mor skulle noget andet en aften, havde Bente planlagt at hun og jeg skulle i biografen sammen. Sikke en overraskelse og så dejligt for et barn som mig med en voksen der tog sig tid på den måde. Hun havde koebt slik og vi sad der i moerket og så film sammen.

Da jeg var teenager kunne Bente finde på rulle et taepe sammen og laegge det under mine knae, når jeg f.eks. sad med benene oppe i hendes sofa, eller hun kunne saette sig i den anden ende af sofaen og begynde at massere min foedder lidt. Der var absolut intet seksuelt i det hun gjorde, men det var underligt for mig, da min mor ikke havde eller har den samme opmaerksom på mig eller på andre mennesker, og jeg kan heller ikke huske at jeg havde den samme kontakt til andre voksne mennesker.
Materielt manglede jeg ikke noget; men jeg savnede den gode kontakt.

Jeg kan huske hvordan Bente og jeg havde lange snakke i telefonen og hvordan vi skrev håndskrevne breve til hinanden. Jeg har gemt brevene og det foeles lidt som at have en bloed kattekilling imellem haenderne, når jeg ser og laeser nogle af brevene. Jeg har taenkt på at jeg vil saette et af brevene i en ramme og haenge det op - hun var også god til at tegne og tegnede tit små krummelyreblomster eller sjove tegninger på papiret også. Det kunne vaere rart at gå og blive mindet om hende og taenke på hende, når jeg ser et af hendes breve med tegning på vaeggen.

Når jeg taenker på, hvad det var Bente havde som de andre ikke havde, er det, at hun tog sig tid og at hun viste interesse for mig - på en måde som andre ikke gjorde det. Og måske vigtigst: Det virkede som om at hun gjorde det af sig selv uden at foelse sig forpligtet til det.

Det dyrebareste vi kan give andre mennesker er noget af vores tid. At vi gider andre mennesker, helt af os selv og gider at tage noget af vores tid og bruge den på andre.

Jeg taenker på det med at tage bare lidt af os selv, når et barn pludselig foelger med når jeg er ude at gå med hunden og når barnet fortaeller og fortaeller og fortaeller og at gi nogen lov til at fortaelle på den måde. (At jeg skal blive bedre til at "lukke ned igen" - isaer for voksne mennesker - er en anden ting.. hmm.. ) Og at en voksen goer det, i forhold til et barn - måske er der ikke ret mange andre der goer det eller har tid eller taenker på hvor vigtigt det er.

Kommentarer fra andre brugere

Hej ette

Ja, at blive set og hørt og rummet, dét er bare vigtigt, både for børn og for voksne. At blive holdt af, bare for den man er, det betyder meget. at man mærker, at det er dejligt, man er til, og at andre gerne vil gøre noget for en. Jeg forstår dine følelser og tanker omkring det.

Lever Bente stadig?

Jeg får det også sådan helt "årh", når jeg holder et af min mormors breve til mig i hænderne. De var ikke lange, men det var sådan, "du er min store pige, jeg elsker dig", og det betød meget.

Dejlig dagbog. :)
Knus jhn

Skrevet af JHN1, 4. april 2021 16:37

Tak for at du deler. Det er så opmuntrende at læse om et menneske som Bente og så fint beskrevet.

Skrevet af kirsebær, 7. april 2021 09:34