Læs dagbog

Mit personlige verdenskort?

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 11. januar 2021 10:01


Den allerførste gang jeg mødte den behandler jeg har nu, var det som om at lægge et kort over mine tanker foran hende. Hun kiggede på kortet over tanker og sagde: men det der er jo bare dine tanker og du behøver ikke at være bange for dem.

Siden jeg var der første gang, har jeg rodet rundt i gamle minder, oplevelser, fortalt, undret mig og læst om hvordan kroppen og psyken reagerer når sådan og sådan og hvordan man kan handle - anderledes - når sådan og sådan

Det seneste jeg har lavet, er at sidde med noget der ligner et stort kort over mine slægtninge. Hvordan de levede med deres udgangspunkt der rakte tilbage i andres udgangspunkter. Jeg kan bedre se hvordan de forskellige har påvirket hinanden og i sidste ende mig - som egentlig bare er en lille brik i et stort puslespil - men for mit vedkommende, er den lille brik, den vigtigste brik. For det er jo mit liv. Det giver mig forståelse for mange flere ting der handler om mig og ikke mindst - det giver mig også en meget bedre forståelse for menneskene - min familie - i mit stamtræ

Jeg har aldrig indkredset min historie som nu og det er en lettelse og giver et overblik som jeg ikke har haft før..

Kommentarer fra andre brugere

Hej Ette

Det lyder som en god behandler og som en god proces for dig. Ja, det er godt sagt, at lige den brik jo er den vigtigste for dig. Det lyder som om, du får noget ud af have det nye overblik, og det er da dejligt.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 11. januar 2021 13:28

Hej JHN

En af de bedste behandlere jeg nogensinde har haft.
Det er rart at hun ikke bare tilbyder piller, når der er et eller andet, men derimod kommer med alternativer til hvad man kan gøre.

Det skal lige siges, at selv om hun sidder inde med en rigtig stor viden og med et godt engagement i sine klienter - for det har hun, så har jeg selv skullet meget af arbejdet: DET her skal frem, og DET vil jeg gerne arbejde med osv osv.. Hvorfor reagerer jeg sådan og hvad er det med mine forældre og den historie skal frem. Man kan få værktøjerne og så arbejde med dem. Men jeg har været vildt glad for at være hos hende - og taknemmelig - og jeg er imponeret over hvor meget et menneske kan og sidder inde med af viden. Det er ikke sikkert at jeg nogensinde bliver færdig med at arbejde med mig selv; det bestemmer man jo også lidt selv - men det har været hele sliddet værd. Jeg tænkte på den anden dag, om du mon stadig ser din gamle læge. Det er op til dig at fortælle, men jeg kan huske at det gav dig en masse at du kom hos hende.

God fornøjelse med udpakningen

hej hej

Skrevet af ette, 11. januar 2021 14:34

Hej igen

Helt bestemt - arbejdet ligger hos en selv. Men jeg tror også, du er god til at arbejde med dig selv og gerne tager , ja sliddet, som du selv siger. Jeg er glad for, at det er det værd. Man kan komme langt, hvis man vil. Og nej, man bliver nok aldrig helt færdig med arbejdet. En god behandler betyder virkelig meget, en som formår at møde og rumme en, og som skubber på.

Jeg ser ikke min tidligere læge lige for tiden (du må gerne spørge), da jeg mistede modet til at tage derud. Jeg har ikke set hende i 2 år. Men vi mailer jævnligt sammen, sådan hver 4-6 uge. Så jeg får stadig hendes gode råd, og det værdsætter jeg. Jeg har ikke opgivet at se hende igen, men lige nu er angsten dominerende, desværre.

Skrevet af JHN1, 11. januar 2021 17:57