Læs dagbog

En god bekendt (?)

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 19. juni 2020 11:57

For nogle år siden trappede jeg ud af noget medicin.
En god ven som kender mig rigtig godt, og som tit følger med i hvad der sker i mit liv vidste at jeg var ved at trappe ud af min medicin.

Mine gode ven begyndte at spørge til, hvor langt jeg var nede i medicin - og fulgte godt med - meget intenst og spurgte også til hvor meget jeg var nede i medicin - sådan pr. mg..

En dag spurgte jeg min ven hvorfor han fulgte SÅ meget med i udtrapningen af medicin. Han fortalte at det var vores fælles bekendte der stod på sidelinjen og fulgte med og lod min ven spørge ud for ham - igen og igen.

Jeg blev simpelthen så ked af det, da jeg fik det at vide og jeg blev ked af at min ven havde "svigtet" på den måde og at vores bekendt havde "snadret" i mit privatliv på den måde.

Jeg ser indimellem min bekendt, og det er så svært for mig bare at stå og spille gode mine til slet spil og jeg har indimellem haft lyst til at fortælle ham, hvor ked af det at jeg blev over hans snagen i mit privatliv. Men det er ikke sikkert at der kommer noget godt ud af det.. Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg skriver det.. måske for at få luft..

Kommentarer fra andre brugere

Jeg synes det lyder som om din ven har nogle generelle problemer mht. at stå ved sig selv og stå fast.
Den ene ting er at han lader sig bruge som mellemled imellem fælles venner og dig, dette skulle han have sagt nej til.
Men det andet er, at han fortæller dig det da du spørger om årsagen, det er også lidt sært, og kommer til at virke som om han grundlæggende er meget usikker på sig selv og måske alt for meget gør hvad andre beder om.....

Jeg tror det ville være rigtig fint hvis I kunne få snakket det igennem, man kan undskylde og forklare hans handlinger 100 gange, men det ændrer ikke på at det du var udsat for var et virkelig groft tillidsbrud mht. jeres venskab.
Jeg kan godt forstå dit behov for at få luft.

Skrevet af Skovtrolden, 19. juni 2020 16:57