Læs dagbog

Det koster ikke noget at være venlig

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 19. september 2021 12:48

Jeg kender godt talemåden og ved godt hvad det betyder
Jeg ved ikke hvor konkret det skal forstås, og måske er det mere en reminder om lige at være lidt venlig

Hvis man er i underskud af alting, i dårligt humør, ked af det og stresset kan det koste en del (overskud) at skulle være venlig.

Det kan også være en halvdyr affære at være glad på andres vegne, over noget de er glade for og når noget lykkes for dem. Jeg kender ikke nogen mennesker der ikke bliver glade for at andre bliver glade på deres vegne
Det gør da bare ekstra glad. Jeg har tænkt på hvorfor det kan være så svært..
Måske fordi man selv står tomhændet og godt kunne bruge lidt mere glæde selv eller mere succes..Jeg ved det ikke...

Kommentarer fra andre brugere

Der skulle i virkeligheden (har jeg læst) ikke være forskel på om man føler glæde på andres vegne eller medfølelse for andre. Glæde er glæde og medfølelse er medfølelse og had er had. Følelsen skulle være den samme, lige meget om den er rettet mod andre eller en selv
Tankevækkende : )

Skrevet af ette, 19. september 2021 13:05

Hej ette

Jeg har det selv sådan, at jeg har nemt kan glæde mig på andres vegne, hvis det er mennesker, jeg holder af. Hvis det er folk, jeg har det svært med, kan jeg godt have svært ved at finde de positive følelser frem. Eller hvis det er mennesker, der praler eller er arrogante omkring det, de har opnået. Sådan noget.

Ja, og måske savner man også selv lidt glæde, det kan du godt have ret i, at det kan have indflydelse.

Jeg øver mig i at være glad på andres vegne, selvom jeg ikke bryder mig om dem, men det er svært. :)

Ja, og som du siger, hvis man selv er i underskud, så kan det godt være rigtig svært at være venlig. Så har man da naturligt nok mere lyst til at vrisse lidt. :)

God aften til dig!
KNus jhn

Skrevet af JHN1, 19. september 2021 18:50