Læs dagbog

Med mors øjne

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 21. februar 2021 09:45


Da jeg var ude at gå med min hund for noget tid siden, kommer en mor med sine børn gående imod mig..

Børnene spørger om de må snakke med hunden. De hygger med hunden og leger med den. Deres mor ser til og siger så pludselig: Mor har det jo sådan at hun er lidt bange for hunde og egentlig ikke synes om hunde

Og med ét trækker børnene sig fra hunden..

- Åh nej, tænker jeg.

De spor, der bliver sat hos os er næsten umulige at få væk og bliver for det meste dybere og bliver indimellem til gummistøvler der synker i mudder

Jeg sagde for noget tid siden til en kvinde som jeg snakker med om stort og små: Indimellem kan jeg ikke sige noget, uden at jeg lyder som min mor eller bruger hendes ord og vendinger.

- Prøv at være bevidst om det, sagde hende, jeg snakkede med.

Senere kan jeg se, at jeg ikke kun kopierer min mors vendinger og de ting hun siger, men lige så meget kopierer hendes tilgang til mange ting: Hendes syn på livet, hendes syn på andre mennesker.

Noget af det har virkelig gjort mange ting svære for mig og har givet mig problemer - men selvfølgelig kopierer vi vores forældre. Se på eksemplet med børnene ovenfor, (vi kopierer meget tidligt vores tætteste omgivelser),og meget af det slæber vi med os videre og bygger bare videre på de "sandheder" uden at tænke over det - for det er jo "vores" sandhed om hvordan alting er. For selvfølgelig er det sandheden, vores forældre står med og som børn kopierer vi vores forældre, ligesom de i de fleste tilfælde har kopieret deres forældre.

Når jeg tænker på min mor og prøver at karakterisere hende med få ord, hjælper det mig lidt med at forstå, hvordan hun har det og hvilke problemer hun har; og hvordan og hvorfor det giver mig nogle af de samme problemer.

Jeg kan ikke gå ind og se på hver eneste handling og "rette op" op og forsøge at ændre det jeg har "overtaget" og som det ville være en god ide at justere lidt på; men overordnet kan jeg være bevidst om, hvordan jeg ellers kan gribe verden an; og mange gange lykkes det.

Vores forældre sætter jo også mange smukke spor, hvor man kan sige: Sådan er min mor også. Den tilgang har min far også til det og det. Eller: De har de interesser og det menneskesyn og det er jeg glad for og sådan gør min mor også.

Jeg skal fortsætte med at male i dag. Jeg har målt op på det lærred jeg er igang med, og nu skal jeg til at blande ansigtsfarven/hudfarven, som godt kan være lidt svær at ramme, så den bliver god og kommer til at se naturlig ud.

Jeg kan huske da min mor gav mig nogle af sine farver og forsigtigt blandede dem og sagde: Nu skal du se, ette. Så blander man lidt af den farve og lidt af den. så hudfarven bliver naturlig. - God oplevelse at tænke på. Min mor har meget forsigtige bevægelser, og det har hun stort set i alt det hun gør; og selvfølgelig har hun det.
Der er en del andre ting, hvor min mor har sat sit præg, som jeg sætter pris på.

Nå, i dag ansigts- og hudfarve. Så må jeg se om jeg når at sætte en lille hat på ansigtet/hovedet af mit motiv. - En grøn hat, selvfølgelig, med skygger, måske. Grøn er min mors yndlingsfarve..



Kommentarer fra andre brugere

Hej ette

Ja, vi tager meget med fra vores forældre. Jeg oplever det også både med mere alvorlige ting (som at fordømme andre, som min mor ofte gør) eller bare med de der små dagligdags ting (som at vaske på en bestemt måde). NOgle gange kan det også irritere mig. Men heldigvis tager vi jo ofte også noget godt med os. Jeg har fx lært at være høflig og hjælpsom. Ja, det er sådan både og.

Så jeg forstår godt, hvad du mener med dit indlæg. :) En skam med moderen og hunden, sådan en angst skal man jo ikke give videre til sine børn, men det er sikkert ikke gjort bevidst.

Det lyder spændende med billedet! :)

Pas på dig!
KNus jhn

Skrevet af JHN1, 22. februar 2021 14:35