Læs dagbog

Sorteper

En side i dagbogen "....."
Skrevet af ette 31. december 2020 09:55

skal videre og sendes derhen hvor den hører til.

Jeg har fået det kort i min familie lige fra begyndelsen. Jeg har aldrig vidst hvorfor - jeg fik det bare, og kunne intet gøre.

Jeg havde ikke "det kort" i andre forbindelser - og bliver mere og mere ulykkelig over at have det kort når jeg var sammen med min familie. Det har været så hårdt. Og jeg er blevet den sære - DER i hvert fald, fordi jeg er blevet gjort til den sære.

Jeg har rodet lidt rundt i noget slægtsforskning - men meget lidt - og pludselig kan jeg se - nogle sammenhænge og mønstre i familien, som jeg ikke har kunnet gøre noget ved.

I mange år har jeg haft lyst til at fortælle min familie, hvordan jeg har haft det med dem og hvorfor jeg er blevet skubbet udenfor - helt tidligt - uden at vide hvorfor. Jeg er ikke blevet holdt uden for i andre sammenhænge.

Jeg har skrevet et meget sobert brev om hvordan jeg har haft det sammen med dem og at jeg er ked af at jeg har fået den rolle som jeg har haft hos dem, uden at kunne gøre noget. Jeg har også skrevet at jeg ikke vil sidde med Sorteper mere, men at den skal videre og derhen hvor den hører til..

Som voksen har jeg ikke længere lyst til eller brug for at være sammen med min familie; men jeg har brug for at fortælle, hvordan jeg har haft det sammen med dem..

Nogle bliver mobbet i skolen, nogle på deres arbejde, andre bliver mobbet, selv som barn, i deres familie - andre slipper måske helt fri..men man påvirkes helt utrolig meget af det - bliver deprimerede, former sig også ti efter mobberollen - mobbing fører også til selvmord i nogle situationer..

Min familie består af meget dygtige mennesker i høje stillinger og de er meget velfungerende på mange områder.. På det menneskelige område er de ikke ret store og næsten afstumpede..

Mobbing foregår alle steder. I mange år har jeg været i tvivl om det der forgik i familien mon virkelig var rigtigt, og om det var min egen fejl. Børn tager altid skylden på sig. Men det var rigtigt, det der skete, uanset hvor grimt og lavt det var - for det var helt utrolig lavt. Det er ALDRIG barnets skyld, det det udsættes for. Det er altid de voksne der har ansvaret.

Omsorgssvigt er alles ansvar



Kommentarer fra andre brugere

Meget fint skrevet. Godt Nytår

Skrevet af Frederik40, 31. december 2020 10:50

Hej ette

Ja, det er mærkeligt, som ens familierelationer nogle gange falder ud. Jeg mener, hvorfor skulle det lige være dig, der var sorteper. Jeg synes, man nogle gange hører, at folk, der er virkelig højt uddannede, kan have det svært med følelser. IKke alle selvfølgelig, men som det lyder så i hvert fald i din familie, som du også selv er inde på.

Du har fuldstændig ret - det er ALDRIG barnets skyld, og hold fast i det! Jeg har også i mange år tænkt, at min mor havde ret, når hun sagde, at jeg var et hysterisk barn, men nu tænker jeg, at der måske var en grund til det, hvis jeg virkelig var det. Måske var jeg bare et helt almindeligt barn. Jeg synes, det er flot, at du også er nået til den erkendelse, at det er de voksne, der ikke har gjort deres arbejde godt nok.

Fik du sendt det brev, du skrev, og fik du respons?

Jeg håber, du har det ok, selvom du har fraskrevet din familie. Nogle gange er det bedre at undvære, ikke.

Godt nytår til dig fra jhn

Skrevet af JHN1, 31. december 2020 12:33

Jeg har ikke sendt brevet endnu, JHN

Jeg har tænkt på i mange år om jeg skulle skrive til dem; men det skulle også være på en nogenlunde godt måde at jeg skrev.

Det er nogle år siden, at jeg har set min familie.

Jeg kan huske hvordan jeg gik forknyt rundt når jeg var hos dem og hvor forkert jeg følte mig sammen med dem. Der var også en del ting jeg ikke måtte sige for mine forældre - og der var og er en del skyggesider i familien. Pludselig kunne jeg blive bange for at jeg skulle sige noget forkert eller noget jeg ikke måtte sige, når jeg var sammen med dem.

Når jeg husker tilbage på dem i dag, husker jeg dem som mennesker med et stort overskud, og også det jeg kender til dem i dag, er der ikke det de ikke kan klare og på nogle områder virker de som supermennesker. Kontrasten til skyggesiden og de mørke sider er så stor det virker helt absurd. Og det er mærkeligt at sådan en lille Trunte har fået lov til at futte rundt og være usikker, uden at nogen greb ind - de kunne jo klare alt! Næsten!

Før jeg besluttede mig for at skrive til dem, skulle jeg også være sikker på at jeg egentlig ikke ønskede at få hævn eller at jeg ikke skriver for at komme af med en masse lort -

Nu skriver jeg; fordi jeg vil ikke bære på de tunge hemmeligheder. Jeg vil ikke sidde med dem - så må de frem! Jeg har også brug for at fortælle hvordan jeg havde det, når jeg var sammen med dem og hvor meget jeg ønskede at være en del af det de havde.
Og at jeg var ked af at føle mig så anderledes sammen med dem.

Jeg ønsker ikke noget svar fra dem eller nogen genforening ell. lign - heller ikke at vi får snakket det igennem. Men jeg vil ikke slæbe rundt på alt det der tunge længere..

Godt Nytår til dig også, JHN. Og uuh, spændende med nøglen til din nye lejlighed! Jeg håber sådan for dig at du får det godt i lejligheden og kan gå og have det godt der.

ps. Nej da! Selvfølgelig var der ikke noget galt med dig. Der er jo en grund til at børn reagerer som de gør! :) Der har været noget galt eller noget du ville sige. Måske har din mor ikke kunnet finde ud af hvad hun skulle gøre :)

Nå, jeg får ikke lige rettet fejl i teksten. Haai :)

Skrevet af ette, 31. december 2020 13:23

fortsat - lidt.. Nu hvor jeg skriver til dig, JHN;

kan jeg se, at jeg ikke var ønsket der - fordi jeg mindede dem om en masse ubehageligt, som de ikke ville mindes om - og det har jeg da kunnet mærke, og det har de andre da også kunnet mærke; at der, mig, var noget som ikke var så populært. Og uanset hvad jeg gjorde mindede jeg dem om det. Heldigvis - har jeg ikke mindet noget om noget lign. i andre forbindelser, og det er godt! :D

Tak for hjælpen; JHN :) Godt eksempel på, hvor meget man kan få ud af skrive :)

Skrevet af ette, 31. december 2020 13:45

Hej igen

Jeg forstår så godt, det du skriver. Jeg tror, det kan være en sund proces at sende det brev, når du er parat en dag. Jeg er helt enig med dig i, at der ikke behøver komme svar eller genforening, men det er vigtigt at få ud, hvordan man har det. LIge sige, "I så mig ikke, I hjalp mig ikke, det påvirker mig sådan og sådan". Sobert, ja. Ikke hævngerrigt. Jeg forstår det SÅ godt.

Pøj pøj med det! Ja, det er dejligt at skrive og anskue ens tanker og problemer på den måde. Jeg elsker det også.

Gode tanker til dig! Og tak for din interesse i min flytning. :)

Skrevet af JHN1, 31. december 2020 15:10