I dag startede med at jeg vågnede op i min seng kl. ca. 8:00, det er der som sådan ikke noget unormalt i. Det som dog var unormalt var de absurd høje lyde, som mest af alt mindede om et barn der skreg, i en absurd høj tone. Jeg skyndte mig ud i køkkenet og rullede gardinet for. Ind strømmede solens varme stråler og jeg blev i et kort sekund helt blændet. Det næste jeg så, var et syn der på et og samme tidspunkt, jog et skræk igennem mig og fik mig til at grine højlydt.
Det var min kat Buster, som tilsyneladende i en magt demonstration overfor nabokatten, havde gjort sin hale og ryg dobbelt så stor. Jeg nåede lige at åbne døren og få stoppet den kamp, der få sekunder efter helt sikkert ville have været i gang. Jeg fik Buster ind i varmen igen og gav ham noget kattemad, det lod til at gøre ham god igen. Buster elsker at få rigtig Whiskas i stedet for tørfoder, men det er vel ikke så meget anderledes end andre katte.
Herefter tog jeg min cykel og cyklede ind til bageren i Ølgod, som uden tvivl laver det bedste brød og kage her på egnen. Jeg købte et frisk franskbrød og en kajkage, som jeg rigtig kunne hygge mig med. Som sædvanlig var der intet interessant i fjernsynet, andet end udsendelsen med Dr. Phil.
Jeg er blevet diagnosticeret med en agiteret depression, som har været meget svær for mig at håndtere, hvilket også er grunden til at jeg er arbejdsløs for tiden. Depressionen kunne eksempelvis betyde at jeg kunne støvsuge i flere timer, bare fordi jeg ikke kunne sidde stille eller havde lyst til at lave noget.
En sen nat søgte jeg lidt rundt på nettet, primært for at finde ud af om der var andre der havde det sådan. Det var denne nat, at jeg fandt denne fantastiske side, hvor jeg kan finde inspiration og stille de spørgsmål, som jeg ikke kan stille til andre mennesker. Jeg synes det er godt at folk som mig, har et sted at komme til, hvis man har noget på hjerte.
Efter kl. 12 startede jeg med at arbejde (jeg har faktisk et lille arbejde hvor jeg arbejder som skribent for hjemmesiden Støvsugertest.dk). Det var netop min mani med støvsugning, som resulterede i at jeg fandt frem til jobopslaget. Jeg søgte efter en støvsuger som ikke larmede særlig meget, da jeg ofte kunne støvsuge hele natten. Jeg ansøgte og fik jobbet, hvor jeg er ansat til at skrive generelt om støvsugere, men laver en sjælden gang i mellem også selv en
støvsuger test. Jobbet er rart og meget fleksibelt, da jeg selv kan bestemme hvornår jeg arbejder.
Efter at have arbejdet et par timer, var jeg ude at cykle en lang tur rundt om Ølgod. Ruten var vel sammenlagt på en 8-10 km. - det er altid rart at komme ud og få rørt sig lidt. Den kolde vind, får altid mine kinder til at blive helt røde.
Aftenen stod på en hyggelig aften hjemme hos min mor, hvor min søster også var med. Det er noget af det bedste min søster og jeg ved, når vi kommer hjem til mor og hun har lavet lækker mad. Vi fik frikadeller med brun sovs, præcis som hun altid har lavet dem - det er nok min livret. Efter maden så vi lidt tv og snakkede om løst og fast. Da tiden havde nået de sene timer, cykelde jeg hjem til mit lille rækkehus hvor Buster ventede uden for døren.