Læs dagbog

Har rigtig mange stemmer og larm, de er nedgørende og siger jeg ikke fortjener at være så glad, og bare skal gå ud foran et tog. måske jeg skulle tag en pn.

Jeg er stadig glad inden i, og føler det er mig der skal/kan redde verden for alt det der sker og er sket af dårlig domme.

Søster og hendes kæreste er meget efter mig ang. min vægt og siger at jeg bare skal gå nogle ture og spise børne potioner, men jeg har sukkersyge og hvis det var helt rigtigt skulle jeg spise ca seks gange om dagen, små postioner, Men de mener ikke jeg skal spise noget rigtigt, og bare bevæge mig, så får jeg det jo så godt når jeg taber mig, og så bliver jeg fri for snorken og vågne op og ikke kan få luft. De har nok ret men de bruger en hver lejlighed til at fortælle mig om det samme pladder igen og igen, jeg blir sku lidt træt i ansigtet.

Jeg overvejer meget at skride, og flytte hen til en ven, godt nok er det ikke lykken, men der kan jeg i det mindste være mig selv, og ikke skjule når jeg har det skidt.

Ind af det ene øre og ud af det andet, jeg vælger ikke at at lade mig gå på af deres evige høje forventninger og standarter, jeg bliver ikke som dem hvor det hele skal handle om at gøre som dem, og handle om penge, vil ikke med på den vogn.

Jeg er mig og hvis ikke det er godt nok så skal jeg dælme nok pak mine ting og forsvinde ud af jeres liv for altid, glæder mig til jeg en dag kan lukke min egen dør, og selv bestemme hvem jeg vil have der skal være en del af mit liv.

holdme