Læs dagbog

som mor

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerte 3. oktober 2017 09:53

I går var en lad dag. Jeg fik dog lavet noget men lagde mig ofte og slappede af med den undskyldning eller fordi jeg er lidt syg.
Gik dog på arbejde og skal også på arbejde i aften.

Det var kun min datter, den ældste på 14, der kom hjem. Hun er meget skoletræt selvom hun ikke har svært ved skolen. Hun føler sig presset og aner ikke hvad hun vil med sit liv. Hun ser ikke meningen med alle de projekter og hun synes ikke at de lærer særligt meget af det.

Hvad kan man sige til hende? Jeg forstår hende godt. Jeg havde det også selv sådan i 9.klasse. og med alle de projekter og forholden sig til andre og stress, der er i dag til forskel fra da jeg gik i 9.klasse, ja så kræver det virkelig at de distancerer sig i stor stil, så det ikke går ind under vesten.

Hun er følsom men har også et stort potentiale og hun har en sejhed, som jeg ville ønske at hun får fat i. jeg sagde til hende at jeg ser at hun har power og hun skal huske at hun har det uanset om det går op eller ned i hendes liv eller hvordan hun ellers har det. Hun græd i går og jeg siger at det er ok. man skal jo af med noget af trykket fra kedafdetheden.

Som mor er jeg også bekymret. Tænker på at jeg i mange år heller ikke vidste hvad jeg ville og at mit selvværd og min selvtillid ligger på et meget lille sted og det har også haft indvirkning igennem mit liv, på min uddannelse og arbejde.

jeg prøver naturligvis at distancere min oplevelse fra min datters oplevelse. Men jeg tænker alligevel at hun måske får det mindst lige så hårdt som mig.

Så tænker jeg på at min mor sagde til mig at det er et hårdt arbejde at leve. Og det vil det også være for mine børn.

jeg vil gerne skåne dem ikke blot for det ydre besvær, men også eller måske især for de indre problemer, som de måske vil få.

Jeg kan ikke gøre så meget som mor føler jeg.

Kommentarer fra andre brugere

Hej hybenhjerte

Jeg synes, du gør det helt rigtige som mor - giver dine børn kærlighed og fortæller dem, at de er gode nok. Ballast til at klare de udfordringer, der jo altid vil komme til et menneske. Du lytter til dem og viser, at du er der. Det er da vigtigt. Man kan jo desværre ikke skåne sine børn hele livet, der vil altid komme problemer. Men det vigtige må være at give dem styrke til at klare det og vise, at du er der til at støtte og hjælpe.

Ærgerligt at det ikke kan løses med din bekendt, men fint at du ved, hvor du står, så du kan handle derefter.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 3. oktober 2017 17:40

Det er det sværeste at være mor, min datter er i dag 23 og jeg kan virkelig godt forstå dig, og din afmagt:( men jeg syntes du gør det imminent. Forholdende er stressende på skolerne, det var det også for mig, og jeg har stortudene gemt den pegefinger, og set indad som dig, vi vil jo gøre alt hvad vi kan, for vores poder, men virkligheden er barsk og ja til tider grænseoverskridende, og det gør det ikke nemmere at vores selvtillid ligger i randestenen og jet vi alligevel står op om morgen
og tager hul på endnu en dag. Min datter gav mig en magnet til mit køleskab for en del år siden og på en gravsten med blomster stod der:

Mothers hold their children’s hands for a short while, but their hearts forever. Uanset hvad vi går igennem, så skal vi huske at familien støtter hinanden og elsker ubetinget, det syntes jeg du beviser her:)

Godt gået mor:)

Knusss Juze.

Skrevet af juce, 7. oktober 2017 20:23