Læs dagbog

depression?+opd

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerte 9. januar 2018 08:09

Jeg tror at jeg har fået en depression igen. Jeg har ondt i brystet/hjertet og græder ofte. Ofte når jeg er alene sidder jeg og kigger ud i luften og tænker triste tanker.
Udadtil tror jeg at jeg fungerer fint. Og en bekendt sagde til mig at at jeg så godt ud og at jeg ikke havde grund til at bekymre mig. Det tror jeg er rigtigt men jeg gør det alligevel.

Jeg har ikke en oplevelse af at jeg giver nogen noget og hvis de kendte mig, hvis de kunne se indeni mig, ville de se en udslukt, smertefuld, træt person, der bare forsøgte at rejse sig op, og hvad vil folk sig til det? De vil måske ikke ane hvad de skal stille op. De kan jo heller ikke stille noget op. Og mine børn, hvis de så min intense smerte, så ville de bare blive påvirkede af det på en negativ måde. Ok de må godt se at jeg er flad og træt men selv det er jeg bange for at vise dem. Men de må godt se at jeg er et menneske, bare ikke den dybe smerte.

Jeg har også lagt et nyt profilbillede på fb hvor jeg ser glad og oplagt ud. Ser ud. Det er et ydre billede. Indeni er der en soldat der er faldet og såret meget og som stadigt forsøger at rejse sig for det er det eneste jeg kan gøre. Det er som bølger af intens smerte. Som om jeg har en betændt smertebyld af kød og materie og der netop er stukket et ganske lille hul på hinden og smerten pibler ud, intenst.

Min bror spurgte mig i går om, hvordan det gik. Min psykiske smerte er peanuts i forhold til hvor svært han har det og jeg skammer mig lidt over at have ondt af mig selv og føle denne smerte. Jeg svarede (lidt grinende som når jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig) at jeg kunne have det værre. Men jo, jeg bekymrede mig jo så meget ( sagt med en vis selvdistance).

Gid jeg kunne tage tingene lidt fra oven og ikke være så forbandet seriøs.
Jeg har tænkt over hvad det er der kan hjælpe når jeg har det sådan her og det er at aflede mig.

Det hjælper mig ikke ikke at lave noget. Og jeg kan lave noget selvom det ikke nødvendigvis går hurtigt. Medicin hjælper heller ikke har det vist sig. Så skulle der noget ulovligt til, med en risiko for at jeg blev mere syg. Det ville bare føre til ødelæggelse. Alkohol, det samme. Ingen løsning og smertelindring på sigt med det.

Og jeg har talt med psykologer, hvilket jeg mente var godt dengang. Men det er ikke det der skal til nu.

Denne gang skal jeg afledes og så gå igennem depressionen og tro på at det bliver bedre før eller siden. Jeg kommer ud på den anden side før eller siden.

...det er morgen og ved at blive lyst. Jeg kan bedst lide når det er mørkt om morgenen. jeg synes faktisk det er hyggeligt.

...opd: Så er dagen næsten gået. Jeg har været flad idag. Ikke sagt så meget. Jeg kan godt være på arbejde men giver ikke så meget. Yder ikke det store. Med mine børn ligesådan. Jeg siger jeg elsker dem og det mener jeg, men jeg føler ikke at jeg kan støtte dem som jeg gerne vil. Min nabo spurgte om hjælp til noget. Vi snakkede lidt men igen. Jeg kan ligesom ikke.

Kommentarer fra andre brugere

Hej hybenhjerte

Ja, det kunne da godt lyde som en depression. Selvom du ikke synes, det hjælper med medicin og samtaler, skulle du måske alligevel gå til lægen? Måske har han et godt råd til dig, eller måske kan det hjælpe bare at sige højt, at du har det skidt?

Ja, det bliver godt igen, det er jeg også sikker på, og det er selvfølgelig godt at tænke sådan, men måske har du brug for lidt mere end det? Nogle gange kan det godt hjælpe at dele tankerne med nogen, ligesom du også gør her. Måske har du brug for et par samtaler med din læge bare?

God bedring og pas på dig selv!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 10. januar 2018 07:30

Det gør mig ondt at læse!
Nogen gange kan det hjælpe mig, at gribe tilbage til en "selvhjælpsbog", f.eks. om mindfullness, og læse lidt i den.
Have den liggende på natbordet, slå op på en tilfældig side hver aften, og læse det langsomt....

Skrevet af synet, 10. januar 2018 07:54