Læs dagbog

afledninger

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerte 10. januar 2018 23:47

Skriver ikke så meget nyt. Forholder mig til min eks og mine børn og det som de nu står i. Min datter sagde i går og i dag at jeg var hendes bedste ven udover at være hendes mor. Det var ret tankevækkende. På en måde skræmte det mig lidt. Jeg har altid følt at min mor var den jeg kunne vise mest fortrolighed. Ikke med alt men med det meste. Nu er "arven" om jeg så må sige gået videre. For tiden tænker jeg på hvordan jeg viser mine børn at de godt kan leve, at jeg har tiltro til dem. Samtidig skal jeg selv leve mit liv med mine tanker og overvejelser.

Tak JHN og Synet for jeres kommentarer til min sidste db. Jeg vil kontakte læge hvis jeg når frem til at det er det jeg skal, men lige nu er det ikke det jeg skal. Jeg har tidl været omkring lægen med min depression, hvilket var godt på det tidspunkt, så jeg vil ikke sige at jeg aldrig mere vil opsøge læge og lign. Jeg har tidl. prøvet en hel det forskelligt antidepressivt medicin men det virker ikke på min konkrete udgave af dep.

Synet jeg har min stund. Om morgenen og sommetider om aftenen. For mig er det noget med at læse i en andagtsbog, i biblen og bede og være stille. Hvis det er mørkt nyder jeg stilheden.

Jeg elsker stilheden. Der er ligesom en dejlig frihed i stilheden. Jeg behøver ikke forstille mig, men kan slappe af og hvile, eller bare græde. Bare være.

I min sidste db skrev jeg om afledninger. Jeg mente ting der leder mig væk fra en spiral af negative tanker sommetider fungerer det som mental overlevelsesmekanisme. Der sommetider kan hjælpe mig igennem det svære.
Jeg bruger bl.a. gode bøger eller humor eller vittigheder. Noget komisk.
Det kan også være at se en film eller tegne.

Det er godt at glemme mig selv i et eller andet jeg foretager mig. Det er godt for mig nu.

Smerten mærker jeg sommetider. Nu gør jeg det at jeg gennemgår den fordi jeg ved at den vil fortage sig. Der er også noget ting som jeg er ked af men som jeg ikke kan gøre noget ved. F.eks. tidligere oplevelser og at mine søskene ikke har det godt. Så smerten er dog tilstede selvom jeg ikke altid mærker den intenst.