Læs dagbog

nervøsitet og ro

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerte 10. oktober 2017 11:23

Skal snart ud at gå en tur. Vil gå når jeg har skrevet det her.

I aften skal jeg være på. Jeg er nervøs, som jeg plejer. Må også øve inden.

På søndag har jeg sagt ja til at være på et nyt sted med noget jeg ikke har gjort sådan før. Er også nervøs for det. Men jeg vil gøre og det og helst også klare det.

Jeg er bange for mange ting, især for noget jeg opfatter som præstationer. Jeg skal ikke gøre for meget i det, der kan opleves som en præstation, men det er svært for jeg opfatter meget som det.

Bare at leve, at være, uden at tænke på hvad der er rigtigt at gøre, uden at vurdere ustandseligt.

Jeg tænker meget på min alder. måske overgangsalder. Jeg har læst at man skal være på forkant med udviklingen og træne og spise rigtigt. masser af styrketræning og grøntsager.
jeg gider ikke styrketræning men opfatter det som noget jeg skal.
Jeg vil hellere gå en tur sommetider. og så hygge indendørs med musik, puslespil, bibliotek. Jeg har googlet noget om det og på nettet skriver mange at de får det såååå godt at at bevæge sig. Og deres selvtillid får også et boost.


Jeg overvejer at blive medlem af et fitnesscenter. Men jeg har altså svært ved at slippe de 200 kr/mdr som et af dem koster. De penge vil jeg gerne bruge på andre ting.

Jeg tænker dog også at jeg har fri hver formiddag i hvert fald til kl 11. og der kan jeg gå i fitnesscenter. Men det er på en måde en skrækkelig tanke for jeg kan godt finde andet at bruge mine formiddage på. Jeg er sommetider så træt og i dag har jeg for eksempel taget en lur. Det kan være sundt men er det nødvendigvis ikke. Åh jeg tænker alt for meget over det. Så gør det dog, siger jeg til mig selv. Istedet for alt det tænkeri. Gåture kunne jeg også men jeg er begyndt af få ondt i mørbraden tror jeg det hedder. så de bliver ikke så lange. laver sommetider øvelser herhjemme.

Åh det jeg burde for ellers skal jeg betale i form af øget vægt og bevægelsesproblemer og andre helbredsproblemer om
x antal år.

Måske handler det også om at jeg skal have ændret en vane i forhold til hvad jeg gør om formiddagene.

Jeg lever ok sundt lige for tiden mht kosten.

Sådan tænker jeg og der sker ikke noget. Hm.

Bortset fra de tanker er der ro på og det elsker jeg.

Jeg har hygget mig en del med mine børn. Var i svømmehallen med den ene, vi lagde puslespil og så tv og i går var jeg alene hjemme med min mellemste. Vi snakkede, hun lavede lektier i stuen og vi snakkede. det er hyggeligt at snakke med dem efter de er blevet ældre. Det er dejligt at snakke sammen om ting der betyder noget for dem. Det, som de er i, skolen, meningen eller mangel på samme ved skole og arbejde, små og store oplevelser i dagligdagen, spørgsmål til mig som jeg fortsat må stille mig selv, matematikhjælp som jeg dels klarer ved at google. Alt det glæder jeg mig over og er taknemmelig for. Jeg ved godt at jeg sommetider bekymrer mig til tider for meget men lige nu er det godt.


Kommentarer fra andre brugere

Hej hybenhjerte

Ja, det er da rigtigt, at det er godt og sundt at bevæge sig, men jeg tror også, at det betyder rigtig meget at have det godt psykisk. Du tager dig tid til de ting, som virkelig betyder noget for dig. Børnene, at have ro på, hvile dig, læse. Det er da også vigtigt, synes jeg.

Jeg får det godt af at bevæge mig, men der er jo mange, der ikke gør, og som bare får dårlig samvittighed over fx at være meldt ind i et fitnesscenter og så aldrig komme der. Så tror jeg, man får det dårligere med sig selv, og det er jo ikke meningen. Måske kunne du arbejde i at finde en måde at bevæge dig på, som du nyder? Måske skal du ikke i fitnesscenteret, men svømme i stedet. Måske skal du gå til yoga. Måske skal du cykle en tur. Måske skal du tage en ekstra gang med støvsugeren. Al bevægelse tæller jo. Jeg ved ikke, hvad du er til, men jeg kan huske, at du engang cyklede med din datter til skole, eller var det kun for at gøre hende tryg ved turen? Måske kunne I cykle sammen?

Jeg tror, det betyder virkelig meget med den ro, du beskriver. At du har gode samtaler med dine børn. Osv.

Jeg tænker også alt for meget på, om jeg nu gør det rigtige her i verden. Det bruger jeg ufattelig meget energi på. Så det kender jeg godt. Jeg synes, det er så flot, at du udfordrer dig selv og gør ting, du egentlig er bange for. Der skal selvfølgelig være en balance, så du også passer på dig selv.

Flot at du spiser sundt!

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 10. oktober 2017 16:31

Jeg kender godt tanken om at ville ændre sine vaner, men det skal gøres gradvist, eller være sjovt, rart eller på anden måde tillokkende før det sker synes jeg.
Det lyder ikke som om fitness er videre lystbetonet, så måske ville det være en idé at starte med at satse på det én dag om ugen, en fast ugedag helst.
Sådan kommer jeg igang med at løbe hvis det går i stå, en fast dag, så bliver det konkret uden at blive for meget.
Det kunne også være der var et hold med motion af en art, hvor det ville være mere sjovt, så det ikke kun var slid og pligt måske.
Jeg ville også ønske jeg dyrkede mere motion, jeg dyrker dog lidt, men ja kender så godt følelsen med at kunne bruge tiden på rarere ting.
Alt det man læser skal man nok gøre sig selv den tjeneste at sortere lidt i.
Selvfølgelig er motion godt, men tilpasset individet.
Jeg får det mærkbart bedre af at være fysisk aktiv, men det behøver ikke være hård træning, og det er ikke sådan at jeg får det bedre jo mere motion jeg dyrker.
Så ja det var lige nogle tanker fra mig om motion :)

Skrevet af Skovtrolden, 11. oktober 2017 15:11