Læs dagbog

dybe tanker og divaagtig måske og nervøsitet eller noget

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerter 9. oktober 2018 18:38

Jeg ved ikke hvor jeg er henne og hvad tingene skyldes. Hvad min ked af det hed skyldes?, min anspændte stemme eller mangel på stemme? min stress, mine tårer? Jeg ved heller ikke hvor jeg mentalt er på vej hen? Bryder jeg for alvor sammen? Hvad bliver resultatet af mine beslutninger? Det vil tiden vise.

jeg tænker dybe tanker om Gud og min elendighed, men også om en større sammenhæng. Hvordan mon det egentlig hænger sammen? Jeg ved godt at jeg ikke får det endelig svar her. Jeg har dog lånt en bog om jødedommen. For når man graver ned eller ind i Kristendommen, historisk og den slags, hvad finder man så?
Når man bliver ved med at grave ned i noget eller ind i noget hvad finder man så?

I min seneste db skrev jeg at jeg havde sagt til mit kor at jeg holdt pause pga stress og at det havde sat sig på stemmen. Jeg havde fået tilbagemeldinger om at de savnede min stemme og mig.

jeg tænker og tænkte at så har de ikke hørt hvordan jeg sang sidst.

Jeg stod alene med mine stemme, så koret var og er ret sårbart når det kommer til julekoncerterne. De har dog fået en anden på min stemme og nu har jeg så aftalt at komme til de korprøver jeg kan inden jul så hun kan høre vores stemme. Hm tænker jeg. Kan der overhovedet komme en tone ud af mig? Jeg skrev som sagt at jeg ville komme til det jeg kunne man at de må bære over med min stemme (mangel på samme), bærer over med mine tårer og stressede adfærd.

Så skrev hun at de glædede sig over og til at være sammen med mig og over min stemme. Jeg bliver både rørt og bange for jeg kommer jo til at skuffe dem.

Og så går der noget gammelt i gang i mig. Noget som jeg tror jeg altid har haft i mig.

Nemlig det jeg må kæmpe. Jeg må arbejde med det jeg har svært ved. Her betyder det. Daglige vejrtrækningsøvelser, måske inførelse af forbud på at drikke kaffe og alkohol fordi det kan stresse stemme, gåture så jeg kan få ilt i lungerne, indmeldelse i fitnesscenter, styrkelse af mavemuskler. Der bliver jeg så hård ved mig selv og jeg har aldrig oplevet at kunne leve op til det pga mangel på selvdiciplin og så bliver det bare til endnu et nederlag. Men nu prøver jeg det alligevel. Hm.

Jeg kan ikke forstå at nogle kan lide mig eller at finde mig dejlig eller interessant på nogen måde. jeg har ikke mere at byde på i koret. Ok jeg kan virke flink. men nu er jeg bare ked af det, eller også er jeg stresset og så er der bare ikke overskud til toner.

I det hele taget har jeg også noget med min alder for tiden. 46 år. Ved at gå i frø. gråt hår, tyk, træt, stor mave, ikke attraktiv på nogen måder. Taler med folk, får dem til at grine men det er kun et dække over noget meget deprimeret og stresset. Hvem vil det?

Jeg er ved at dø. Ikke pga sydom men alligevel og det ved jeg godt for det er man jo idet man bliver født. Men jeg er ved at være færdig. Jeg lever og har mine børn og skal være der for dem, men alligevel er jeg ved at være færdig. jeg kan godt forsøge at kæmpe men hvad nytter det? I bedste fald holder jeg den bare gående lidt endnu.

Hvis jeg ikke kæmper føler jeg at jeg dør?

Som sagt føler jeg at jeg går i frø nu. Også indeni.

Jeg har talt med min mor i dag om noget af det her. Hun forstår ikke mig ikke helt for hun er indrettet anderledes. jeg forstår heller ikke altid min datter der også har sit at tænke på, fordi hun er indrettet anderledes end mig. Jeg ville gerne sige noget til hende som hun kan bruge men jeg føler mig magtesløs.

Tak Skovtrolden for din kommentar. Det var tankevækkende.

jeg har det som om jeg svømmer som disse heste. jeg ved dog at jeg skal dø. Men jeg kæmper og bliver ved med at svømme. Jeg mener nu heller ikke at alt bare forsvinder når man dør. Alt er ikke meningsløst. jeg har det bare som en hest der er i noget hav og som svømmer og svømmer og kæmper uden at der sker noget, selvom man prøver:
13 horses swimming in the sea
Waiting for someone to find them
Their ship is gone
And now they are alone
With water everywhere around them
The men were saved
From the sinking ship
Right before it started to burn
And while they're safe
Their loyal friends need help
Patiently waiting for their turn

13 horses swimming in the sea
They don't even know it's pointless
Their pride remains
But this time it won't help
They used to be so tall
And suddenly they're small
There's a couple waiting far behind
Soon they will be out of sight
But then who cares -
They're dying anyway
All of them are doomed this night

11 horses swimming in the sea
The sea they thought was just a river
They're used to this
It's probably just a race
That helps to ease their minds
But where's the finish line
The night grows dark
The body wants to rest
It hurts to breathe
And still they do their best
They want to live
No matter for how long
Their thoughts all disappeared
'Cause now they're really scared

7 horses struggling in the sea
Waiting for someone to find them
They don't look back
'cause what's the point of that
There is only death behind them
They cry for help
But help will never come
They don't know where to swim
Or what they're swimming from
They try to swim some more
When panic starts to spread
They're swimming in to shore
But only in their heads

The 3 last horses
Dying in the sea
Shouting out their cries for no one
They're born to win
They're screaming in their hearts
The strength of thousand men
They're fighting to the end

The sun is out
Birds are everywhere
They're flying high
Surfing in the air
It's nice to live
When life is such a blast
One horse still swims
It seems to be the last

The thirteenth horse
Has always been the best
His owner will be proud
But now he wants to rest
He's longing for his home
The girl will give him food
"Good boy" - she'll say
Together they will play

13 horses swimming in the sea
Soon they will be gone forever
And while they swim
One thing still remains
And that's the hope that never dies
It never dies
It never dies
Alexander Rybak lavede denne sang udfra en fortælling han havde hørt i sin barndom.

Kommentarer fra andre brugere

Åh den sang er så sørgelig og så god.
Jeg græder hver gang jeg hører den, men den er tårerne værd.
Og ja måske symboliserer den livet, sådan har jeg ikke rigtig før tænkt det så konkret, men ja måske, det er pointless men håbet driver os videre for alternativet er at give op.

Jeg er også dér i livet hvor det ikke længere fremstår uendeligt med alle muligheder, det er hårdt at nå til den erkendelse og man synes måske ikke at kampene bar den frugt de burde, men ja måske er vi som heste in the sea.... vi kan ikke gøre andet end at svømme...

Skrevet af Skovtrolden, 12. oktober 2018 01:24