Læs dagbog

om at være der mv

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerter 10. januar 2019 22:27

Jeg har det heldigvis bedre, men for den da hvor jeg ikke yder på job. Sådan er det nu og det ændrer sig forhåbentligt, når min stemme bliver bedre.
Sov samlet to en halv time i nat. Jeg var ret bombet i morges, da jeg skulle vække min yngste. Fik heldigvis lidt søvn jeg jeg skulle afsted. Jeg håber virkelig, at jeg får sovet samlet i nat.
Jeg drømte også noget underligt noget og vågnede brat og kunne så ikke falde i søvn. Jeg følte mig helt mærkelig i hovedet.

Min mor har været omkring sygehuset i dag. Først troede de at det var noget alvorligt med hjertet fordi hun har noget med hjertet, Men det viste sig at det måske er noget med galden og nyerne og så har hun rosen. Hun er 74 og jeg tænker på at hun jo ikke altid vil være her. Som om en begyndende afsked selvom jeg jo ikke ved om hun bliver meget gammel, men jeg tvivler på det.
Jeg kan ikke bære at jeg ikke bor i Jylland. Jeg ville så gerne være mere omkring min familie derovre. Tænk hvis de lige kunne komme forbi til noget kaffe, de kunne komme og få middag, jeg kunne gå mere til hånde, se TV med min bror, min nevø kunne også komme forbi. Og når min mor dør, så vil de, min stedfar, og min bror blive ensomme. Jeg ved ikke om de kan hjælpe hinanden. Jeg kan ikke flytte, især pga min yngste på 12, der har sit gode netværk her. Sådan må det være selvom det er svært.
Der er også en i min stedfars famlie der lige har fået konstateret kræft. Det lyder ikke godt hvordan den er hos hende. men vi håber...Og så kender jeg en som er død lige pludselig og som efterlader sig et barn og en kæreste. Der sker en del på den front og det er jo næsten ikke til at bære. Jeg kommer til at tænke på døden, hvilket jo ikke kun er dårligt men jeg bliver så trist og grå og tænker at jeg jo også skal huske at leve. Hvordan gør man så lige det? Jo jeg kan godt men jeg bekymrer mig og er for angst. Det kan jeg jo ikke bruge til noget som helst. Jeg vil gerne glæde mig.
En positiv ting. Jeg har efter en længere pause fået tegnet en tegning. Den er anderledes end tidligere. Mere surrealistisk og grimmere på en måde. I nat tænkte jeg også på et billede man kunne tegne men jeg ved ikke om jeg skal tegne det. det er en menneskekrop med store huller hvor der vokser grene ud. Som om et træt vokser ud af personen. Jeg vil gerne tegne noget med farver, liv og glæde men den her tanke var så trist. Måske tegner jeg den. Men jeg er bevidst om at jeg vil søge mod noget liv.

Jeg fik en lille snak med min chef om min datter. Hun spørger sommetider til hende og har været rigtig god at snakke med om min datter og hendes spiseforstyrrelse.

jeg fortalte hende om min angst for at hun falder tilbage, bliver selvødelæggende og sulter sig og bliver indlagt. At det begynder med at hun begynder at springe over måltider. Sidste år ved denne tid og foråret var vildt hård. Det er så svært for mig at have tillid til hende.

Så sagde min chef noget meget klogt. Nemlig at der ikke var noget jeg kunne gøre gennem mit forsøg på at kontrollere hende. Hvis hun ikke ville spise så kunne jeg ikke gøre noget.

Og så sagde hun at tiden efter kriser jo også var en del man ikke skulle overse. Og det er nemlig rigtig. Der er en tid hvor ting og personer og relationer og tillid skal genoprettes og heles. Jeg tror og håber at vi vil kunne udvikle os og vores forhold til noget endnu bedre end før krisen. Jeg har besluttet at vise min datter tillid. Lytte og ikke komme med mange færdige løsninger eller svar.

på mit arbejde ville jeg gerne gøre det bedre, men tror at der er noget jeg skal lære. Noget med at det sommetider bare bliver så godt som det nu bliver og at det måske ikke er godt hele tiden. jeg gør nogenlunde mit bedste. Mere skal jeg ikke.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Hybenhjerte


Jeg tænker på den tegning med menneskekroppen og træet. Er det ikke også en positiv tegning, for et træ er jo tegn på liv? Jeg synes, du skal tegne den.

Måske er det også symbol på dit eget liv? At der vokser nyt liv ud af dig, selvom du synes, du er grå? Bare en tanke. :)


Ja, der sker meget trist rundt omkring, og det er også det, der er svært ved livet, synes jeg. Sygdom og ulykker osv. Vi skal leve på trods af det, men det kan godt være svært at finde glæden.


Din chef har ret. Du kan ikke kontrollere din datter, men du kan være der for hende, hvis det går galt igen. Jeg håber det bedste for jer, for det var ikke en god tid, mens hun var syg.


Pas godt på dig!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 11. januar 2019 06:58

Hey Hybenhjerte:) Godt at læse at du faktisk fik tegnet en tegning, og at du fandt noget i mine ord til dig, omkring blokering. Jeg har svært ved at skrive, så det er med bævrende hjerte at jeg skriver til jer, men skal lige øde en kamel på onsdag, så kan det være det hel gir mening igen:) Jeg forstår godt din bekymring ang. din mor, for jeg har det på samme måde, hverdag er en gave, selv de dage som er slemme. Men hun lyder som om hun slås med rigeligt:( Rosen og nyerne?:( det gir ekstre angst og bekymring, det er så svært at se ens kære blive mere og mere skrøbelig uden man kan gøre særlig meget:X

Og det at du ikke kan flytte, det gir os en form for sorg, at man ikke er helt fri til at handle som man gerne vil. Lyder faktisk smukt og sandt med grene igennem kroppen, med din tegning. Vi er fyldt så meget til tider, at alting lægger sig som tungsind og verden bliver alt for stor, det kan forløse hvis du vælger at tegne den, måske kommer farverne først bagefter? Sjovt nok, så kan jeg stirre mig blindt på en tegning, og så lægger jeg den væk for et par dage, og ser noget helt andet? Humøret gør meget ved det vi vælger at tegne, jeg er lige blevet færdig med en af en kvinde med slør, og som faktisk er et svært sted i sit liv, og det er ok ikke at være OK:)

Lyder fornuftigt med det din chef sagde, ikke lægge for meget press på din datter, men samtidig er sygdommen en svær størrelse, og den har stærke rødder, og hun er en slave af et sygt sind, da jeg havde det sværrest med min vægt, i 20´erne var den kontrol du skriver om, måske er det godt ikke at kaste ens egen frygt over på hende, men at lade hende vide at du altid er klar på en snak, hvis hun kan mærke det ikke køre så godt? Vi kommer alle samme igennem svære perioder i vores liv, men det er måden vi håndtere dem der kan gøre en forskel sagde jeg lige højt for mig selv:) Et skridt først!- Det vigtige først:) Håber du kan bruge noget af min lange romano:) knusss herfra Juze.

Skrevet af juce, 12. januar 2019 23:25