Læs dagbog

bidte fingre

En side i dagbogen ""
Skrevet af hybenhjerter 11. juni 2018 18:37

Det er nok ikke min allerbedste periode lige nu.
I dag på arbejdet spurgte min kollega om jeg havde eksem på min tommelfinger. ”Nej” sagde jeg. ”Det er fordi jeg piller ( mine fingre)” ”Er det ikke irriterende?” Spurgte han. Det er det mest tåbelige spørgsmål jeg længe har fået. Og hvis jeg ikke var civiliseret hæmmet, havde jeg givet ham en lussing og sagt at sådan noget spørger man ikke folk om. Jeg skulle måske have svaret ironisk: ”Nej jeg elsker bare at folk kan se mine grimme fingre. Jeg er så glad for at bide i dem og pille i dem” Helt ærligt mand. Jeg svarede ”Jo, men det er noget jeg har gjort i mange år”. Et lige så tåbeligt svar. Jeg er da ked af at jeg bider i mine fingre. Jeg ville da gerne have nogle pænere fingre. Det var som om han borede i min smerte. Nu skal han heldigvis på ferie men jeg vil undgå ham så meget jeg kan i en periode. ....Sådan en klaphat.

Jeg er også ked af at jeg er blevet uvenner med min udlejer. Jeg tænker på det hele tiden. Jeg vil jo bare gerne leve i fred og fordragelighed med mine omgivelser og så kommer der sådan en dum konflikt. Men jeg ved også godt at man ikke kan undgå konflikter.
Jeg er så mat og træt. Kæmper og er gået i gang med at rydde op på min reol i min stue. Jeg kan ikke rydde alting op men jeg kan nå lidt af gangen.

Min mellemste datter, der har (måske skulle jeg skrive haft) en spiseforstyrrelse har fået et job i sommerferien. Det bliver noget med ekspedition, madlavning og rengøring. På arbejdet har de sagt at det bliver meget hårdt, men hun synes de virker meget søde og flinke. Jeg holder vejret for hun er ret følsom eller hun har en følsom side. Men hun må på den anden side gøre sig sine erfaringer.

Jeg tænker sommetider på det med en kæreste. Jeg ved ikke helt hvorfor for jeg kan finde flest argumenter for ikke at få en kæreste. Det er noget med at jeg ikke har tid til det. At jeg ikke er forelsket i nogen, og dem jeg er tiltrukket af er tilsyneladende ikke tiltrukket af mig. Men det er nok det bedste. Jeg har ikke noget at byde på, hverken psykisk eller fysisk. Der er ro i familien (børn og sådan) når jeg er alene. Jeg er fri, hvilket er noget af det vigtigste i mit liv.

På den anden side: Tænke at være elsket af en mand, at opleve godhed, beskyttelse, tryghed. Det er samtidig en drømmeverden for mig som jeg er bange for, for jeg er helt sikker på at jeg bliver skuffet.

Juce: Tak for din kommentar. Jo et kram er godt. Jeg har heldigvis en familie hvor vi giver krammere.

Kommentarer fra andre brugere

Hej hybenhjerte

Mon ikke din kollega bare ville udvise omsorg eller opmærksomhed? Måske kom det ud på en lidt tosset måde, men han vidste måske ikke, hvordan han skulle sige det ellers. Jeg tror da ikke, det var for bevidst at såre dig.

Ja, konflikter er trælse og kan køre rundt i hovedet på en hele tiden og længe. Sådan har jeg det også. Måske skal du se på, om det er dig eller udlejeren, der har ret, hvis altså nogen af jer har det? Hvis det er dig, så hvil i det, og hvis det er udlejeren så giv ham en undskyldning. Det er bare en idé. Det er så træls at lade det fylde. Men ja, som sagt, jeg kender det.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 11. juni 2018 19:31

Hej Amar😊

Tak for hilsen

Jeg kan sagtens huske dig, vi har snakket rigtig meget sammen.

Det med kærester er rigtig svært, på den ene side er det dejligt, men jeg har været single så længe nu, at jeg er blevet sær eller hvad man kalder der. Jeg elsker at bo alene og gøre tingene på min måde mm

Kh mac

Skrevet af macshy, 12. juni 2018 09:30