Læs dagbog

Om retning

En side i dagbogen ""
Skrevet af hypenhjertet 4. august 2020 09:01

Spiser for meget i denne tid. Har haft gæster nogle dage og så kommer jeg til at spise rester af mad og kage og chips. Burde jo smide det usunde ud. Det er det samme når det er jul. Jeg går også for sent i seng, står for sent op, får ikke bevæget mig nok, er lidt ængstelig i dag.

Men i går var ok. Det må jeg huske. Jeg tænker for tiden på det jeg gerne vil . På retninger og drømme.

F.eks at genfinde glæde ved at synge. Jeg kan godt lide at nørde lidt om sange, finde ud af noget om dem og lære dem og synge dem. Det skal bare være for mig selv. Ingen præstationer. Da jeg var barn fandt jeg ro ved at sidde i sofaen med en sangbog og synge de sange jeg kunne.

Det samme med at bevæge mig.
Jeg vil gerne kombinere det med glæde og nydelse. Forleden gik jeg en tur med nogle. Vi kom forbi et sted hvor der var en del blomster og sommerfugle og vi snakkede om hvilke sommerfugle det var. Sådan noget.

Jeg vil gerne leve mere enkelt. Færre ting og enklere mad. Det vil hjælpe på rodet i mit hoved har jeg en ide om.

Men tingene skal gøres på en god måde. Ikke noget med at skælde sig selv ud.

Jeg tænker meget på, har faktisk besluttet at flytte til Jylland på et tidspunkt. Ikke i morgen men inden for en vis årrække. Måske inden for 5 år.? Jeg tror at det bliver godt. Men jeg ved at jeg allerede nu kan arbejde på at ting bliver godt. at finde glæde og ressourcer i små ting. At leve mit liv.

Mine yngste er 13. Den ældste er flyttet hjemmefra og den ml er mere eller mindre på vej hjemmefra.

Så jeg tænker en del på mit liv på en ny måde. Jeg er 48, hvad nu? Jeg kan også mærke at jeg har det anderledes på arbejdet end for bare et par år siden. Jeg overvejer en jobprøvning på et tidspunkt. (Tænk at jeg skulle skrive det). Min yngste gik i en supergod børnehave der ligger på en bondegård. Det kunne være en mulighed. Den ligger dog 15 km herfra. Men der findes jo cykler :-) En anden mulighed er en planteskole eller noget i den retning.Har været i jobprøvning på planteskole og i en blomsterbutik før. jeg var glad for det selvom det ikke gik fordi jeg havde det for dårligt. Jeg er faktisk åben overfor noget nyt også.
Jeg er stadig sart og vil altid have sarthed i mig. Er stadig ængstelig og bekymrer mig for fremtiden og for mine børn, men samtidig har jeg det så meget bedre end jeg havde det for 8-10 år siden. Der er ændringer på vej i mit liv og jeg oplever det også som nye begyndelser på forskellige planer. Livet er på samme tid meget trivielt og en meget dynamisk størrelse.

Skovtrolden: Jeg har læst din seneste kommentar i min sidste db. Den var så fuld af gode ting, som jeg kunne bruge. Så ville jeg kommentere på den, altså svare og så kom jeg til at trykke på slet og kunne ikke finde din kommentar frem igen. Så træls.

Men jeg kan godt huske hvad du skrev. bl.a noget om terapi kan være godt når man er klar og åben for det. Og at det at min mor ikke lytter måske er en lukkemekanisme for ting man ikke kan rumme og det tror jeg du har ret i. Desuden handler det også lidt om vane. At man kan vænne sig til at afbryde eller tale højt når man bliver ivrig eller ikke lytte efter hvad den anden egentlig siger og det er noget man skal lære og turde se i øjnene. Det er også noget med at den anden faktisk godt må mene noget helt andet end en selv og hvis argumenterne er i orden er det jo fint. På nogle områder virker det virkelig som om det er noget min mor har svært ved. Ikke på alle for hun kan være utrolig rummelig på andre områder. men der er områder hvor man bare skal lade hende snakke derudaf for der er ikke andre muligheder. Ikke noget ondt om hende. Hun er et godt menneske. Jeg skal bare finde min vej i det. Tak igen Skovtrolden, at du tog dig tid til at kommentere.