Læs dagbog

noget om baggrunde

En side i dagbogen ""
Skrevet af hypenhjertet 15. april 2020 18:01

I dag har jeg mødt min svigerdatters (søns kærestes) forældre for første gang. Min søn var sikker på at jeg ikke kunne tale med dem for de var lidt specielle og helt anderledes end mig (mente han). Jeg kunne da sagtens smalltalke med dem. Det var overhovedet ikke noget problem.

Jeg tænker på at min børn nok ikke ved nok om hvordan jeg igennem mit liv har været i mange forskellige sammenhænge og der for kan tale med mange forskellige mennesker. Det er en stor gave for mig, men det gør måske også at jeg helt ikke hører til noget sted. Det er måske også en del af min ensomhed.

Det sker nok for en del at deres børn har en anden opvækst end dem selv. Mine børn har på mange måder haft en anden opvækst og er på forskellig måde blevet præsenteret for andre ting end jeg.

Det var lærerigt for mig at se svigerdatterens baggrund og det gør at jeg ser noget muligt godt forude.

Og så til de "helt nede på jorden glæder": I dag har jeg købt dejlig lattemælk til min kaffe. Det smager bare så godt. I aften skal min datter og jeg have grillkylling og jeg laver ris til. Glæder mig. I denne tid plejer vi at se en bestemt serie på Netflix, når vi spiser. Det er rigtigt hyggeligt.

Kommentarer fra andre brugere

Ja - det kender jeg godt - denne grundlæggende ensomhedsfølelse, som delvist kommer af, at man ikke kan puttes i en "kasse". Man kan være svær at læse for andre - og de kan nogen gange blive utrygge eller fejlfortolke een.
Omvendt, som det fremgår i din dagbog, kan man have rigtig meget glæde af, at have befundet sig i det forskellige miljøer.... og derved som regel også udvikler rummelighed og et differentieret syn på mange ting. Gode ønsker....

Skrevet af synet, 17. april 2020 12:37

Også rigtigt mange gode ønsker til dig, Synet :-)

Skrevet af hypenhjertet, 19. april 2020 08:40