Læs dagbog

Døden er min sidste udvej

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 2. februar 2019 07:43

Jeg er alene
alene i mørket
og her bliver mørkere
og mørkere
jeg vil gerne dø
for jeg kommer ingen vegne
jeg er i vejen
jeg prøver gøre alt det gode
smile
være sød
sige det rigtige
men det holder ikke
jeg holder ikke
ved den mindste modstand
vælter jeg
jeg falder helt til bunds
og der er ingen der hjælper mig op
længere
dem der forsøger
skal ikke have det ansvar
jeg er alene
så alene
så jeg kan lige så godt dø
jeg vil så gerne dø
det ville alle være bedst tjent med
men jeg ved ikke om jeg tør
og jeg er i tvivl om måden

jeg prøvede at ringe til psyk. skadestuen i går aftes, jeg var bange for hvad jeg kunne ende med at gøre og de havde sagt på Psyk. at hvis jeg fik selvmordstanker skulle jeg love at kontakte psyk. skadestuen

Så det gjorde jeg

Jeg talte med en sygeplejerske, jeg forklarede min situation, min baggrund - hun stak mig en ligegyldig plade - det lød virkelig som at det for hende bare var en remse af spørgsmål, hun skulle fyre af, men hun lyttede ikke på svarene - det næste spørgsmål i rækken svarede jeg ikke på - jeg blev tavs, lukkede i - hun sagde intet, så der hang vi - i tavshed. Indtil jeg brød den med et: Farvel

Og lagde på.

Jeg græd og græd - alene - jeg er bare så alene i det her.

Jeg kan ikke mere
Jeg vil ikke mere

Døden er min sidste udvej

Kommentarer fra andre brugere

Kære JegVinder
Der er andre udveje og muligheder. Du ser dem bare ikke nu. men de er der.

Skrevet af hybenhjerter, 2. februar 2019 11:43

Jamen sødeste jv da ❤️ Hvad sker der???

Husk vi er der altid for dig ❤️

Som hyben skriver, der er andre muligheder og udveje. Men nogle gange kan de bare være svære at se ❤️

Skrevet af Noralie90, 2. februar 2019 13:22

Jeg tænker at du virkelig kæmper ligenu, med og imod dig selv, at barnet inde i dig reagerer kraftigt på nogle ting måske fra terapien, og fra dit sande jegs ønske om at komme videre og fri af fortidens fængsler.
Barnet har lært nogle mønstre meget meget grundigt og har lært at det er livsfarligt ikke at følge disse mønstre (for et barn er det jo potentielt set livsfarligt ikke at passe ind og dermed risikere at blive udstødt).
Det går så vidt at døden kommer på tale.
Det er de psykologiske mekanismer der slås i dig, det er ikke dig, det er ikke det du vil, husk på hvad du kalder dig herinde, lyt til det.

Bortset fra det, jeg synes du skal sige i terapien næste gang, at du har brug for et sted du kan ringe hen, som er mere nærværende og mere informeret end psykiatrisk skadestue, det er ikke fair at der bliver rippet op i så dybe ting og den eneste hjælp du har er en iskold telefondame et sted hvor de nærmest er indoktrineret med at de skal afvise folk hvis overhovedet muligt, pga at presset er for stort og ressourcerne for små.
De må kunne tilbyde et andet nummer du kan ringe på.
Pas nu godt på dig.

Skrevet af Skovtrolden, 2. februar 2019 14:52

Kæreste Vinder

Som de andre siger; der ER andre udveje! Men de kan være så forbandet svære at se. Jeg håber så inderligt at du kæmper dig igennem og kan se der er håb <3

Er samtidig rigtig ked at at du skal opleve ikke at blive mødt i det behov du har på psyk. skadestue, det er forkasteligt at de ikke kan tilbyde dig bedre. Det ville så måske være lettere at se de andre udveje!

Sender dig god energi, varme tanker og kram - Meggie

Skrevet af Meggie, 2. februar 2019 18:51

Jeg håber virkelig at du får kæmpet dig tilbage. Jeg ser dig for mig som en stærk kvinde, men som lige nu har brug for hjælp også er det virkelig ikke ok at de ikk tager dig seriøst når du ringer.

Jeg håber inderligt på det bedste for dig

Skrevet af Jegkan, 2. februar 2019 21:43