Læs dagbog

Gøremål med glæde : )

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 2. december 2019 11:19

Daglige gøremål i min hverdagsalenetid jeg værdsætter meget og finder glæde ved:

Når jeg åbner døren hver morgen og mine 4 katte stormer ind i køkkent til morgenmad. Jeg elsker det syn : )

Når jeg fodre havens fugle, altid med min yngste hunkat som assistent. Først løber hun i forvejen og skræmmer fuglene væk, så jeg kan komme til, imens slæber jeg de 4 spand med forskelligt foder ud. Derefter sætter hun sig på spandenes låg og rykker sig kun hvis jeg beder pænt om det, og giver hende en jordnød eller et solsikkefrø, hvilket hun elsker. Så kan jeg komme til fodret. En daglig begivenhed, der får mig til at smile : )

Når jeg går haveturen fulgt af alle kattene, hvor jeg på vejen lægger et par valnødder, indsamlet i efteråret under valnøddetræet, i egernfoderkassen. Kattene fjoller rundt med hinanden, vi kigger ud over marken, de jager lidt. Jeg elsker at se dem udfolde sig i leg, jagt og i samspil med hinanden.

Når vi kommer ind igen, hvor jeg tager en kop kaffe og ilden gnitre i pejsen. Og jeg sætter mig enten her, ved puslespillet eller på min fuglekiggertarburet, hvorfra jeg kan se fuglefoderpladsen og egernfoderkassen. Jeg elsker at sidde der og se ud, og i vindueskarmen har jeg lavet en lille katteplads med et tæppe, hvor der altid er en kat der lægger sig og kigger med. Derefter er der ro, alle katte sover. Jeg elsker at se rundt i stuen, hvor de hver især har deres favoritsoveplads, hvor de snorkbobler : )

Når jeg er heldig at fange egernene, jeg har to røde egern i haven, i at tage valnødder fra foderkassen. De er hurtigt ude, når jeg har puttet i. Det tog dog lidt tid for dem, at finde ud af at få valnødderne op af kassen, men nu har de regnet den ud : ) De letter lidt på låget med snuden, så de kan stikke hovedet ind og løfter derved låget helt med nakken, så stikker de hovedet og overkroppen ned i kassen, tager en valnød i munden, og så afsted. Det ser sjovt ud! : ) Jeg elsker at observere dyr!

Sådan starter min dag som regel - og jeg elsker det : )