Læs dagbog

Ja, hvad gør man ikke

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 5. januar 2019 22:14

Min yngste kat på 8 mdr. forsvandt torsdag aften.
Vi kaldte.
Vi ledte.
Og vi kaldte og ledte, men hun kom ikke.
Jeg gik sent i seng og stod tidligt op og kaldte og ledte.

Manden og jeg gik rundt i området, langs vejene, på marken, overalt, men hun var væk.

Jeg lavede efterlysningsplakater og gik hele byen igennem og hængte op og lagde i postkasser, imens jeg gik og kaldte på hende. Manden synes det var lidt for tidligt med efterlysning, måske var det, men et eller andet gjorde, at jeg bare måtte have efterlysningen ud!

Og det viste sig at være godt!

For senere på eftermiddagen ringede min mobil, det var en mand, det viste sig at være genboen, han sagde: Jeg har lige gået tur med min hund, og vi var inde og tjekke den ene lade af for rotter, som vi plejer, min hund jager rotter, men pludselig farer der en hvid kugle ud fra et skjulested i laden og hunden efter, de kommer op og slås, men katten, som det viste sig at være, søgte op og hunden kunne ikke følge med. Jeg fik fat i hunden og lukkede den ind. Lige inden vi gik tur, havde jeg tømt postkassen, og fandt din efterlysning. Jeg tror det er din kat vi har i laden, men jeg ved ikke hvor den er nu og om den har taget skade af slåskampen.

Manden og jeg spænede derover, jeg nåede lige at tage hendes tørfoderspand med. Hun er glad for mad og skal normalt bare høre, når jeg løfte låget på foderspanden, så står hun der. Så jeg tænkte, at jeg kunne lokke hende frem.

Det var genboens svigersøn det havde ringet. Datteren, svigersønnen og deres yngste søn bor i den ene længe og datterens forældre i en anden, de var der alle, da vi kom. Vi gik i laden og ledte, men det var svært for laden var fyldt godt op med landbrugsmaskiner, så der var mange gemmesteder.

Jeg raslede med foderspanden og tog låget af og på igen og igen, men der var ikke skyggen af hende.

Jeg tænkte, hun kommer ikke frem før der er ro. Her er for meget uro med alle os mennesker, og hun kender ikke de andres stemmer, vi skræmmer hende bare yderligere. Men det er jo svært at sige, når alle står og gerne vil hjælpe. Jeg fik sagt det sådan lidt indirekte og til sidst var vi kun manden, svigersønnen og mig. Jeg fik manden til at trække ud med svigersønnen og kaldte igen på hende. Ingen kat!

Jeg måtte tænke!!!

Jeg gik lidt udenfor!

Yes, jeg får fat i en katteinspektør med kattefælde, så kunne jeg lokke hende med mad, vådfoder med varmt vand så duftstofferne kommer frem og hun vil blive tiltrukket, og jeg kan gå over i laden i løbet af natten i ro og fred og tjekke fælden. Måske det kunne lokke hende frem!?

Men hvordan får jeg lige fat i en inspektør en fredag aften.

Jeg ringede til et internat hvor jeg ved der er katteinspektører tilknyttet, men telefonen var lukket for i dag.

Okay, tænke, tænke!

Jeg sagde til manden og svigersønnen, at vi skulle lade hende være lidt i fred i laden, altså hvis hun overhovedet var der endnu, for det vidste vi jo ikke! Og så ville jeg gå hjem og forsøge på en eller anden måde at få fat på en katteinspektør.

Jeg satte alle sejl til, får jeg vidste jo ikke om hun var skadet af hunden og i så fald hvor svært!? Så jeg følte det var lidt akut, at finde hende.

Manden og jeg gik hjem, og jeg satte mig ved computeren...

Okay, det bliver vist en lang historie det her, så jeg prøver at korte den af! ; )

Jeg ledte på nettet og lidt af bagveje fandt jeg en email adresse på en katteinspektør i nærheden. Jeg skrev og forklarede kort situationen og trykkede send - men tænkte hvad er chancerne en fredag aften?

Jeg skrev 16.56.

17.03 var der svar!

Hvis det er muligt for dig at nå det, kan du hente en kattefælde inden 18, og hun skrev adressen.

Tusind tak : ) Jeg kan være der 17.30! Vi kører med det samme.

Vi hentede fælden, betalte depositum og skyndt os hjem igen.

Vi kørte over til laden, manden satte fælden ind og jeg bankede på hos genboen og forklarede, at vi satte fælden op og jeg ville tjekke den flere gange i løbet af natten, så hvis de hørte eller så noget, var det bare mig. Helt okay, sagde de.

Inden jeg gik hjem efter foder til fælden gik jeg lige i laden igen, manden var kørt hjem, så nu var der helt stille.

Jeg gik ind og kaldte og raslede med foderspanden igen. Intet. Hm okay! Jeg henter foder. Jeg slukkede lyset i laden og gik ud af den store ladedør, der var lidt på klem.

Da jeg havde gået lidt synes jeg, at jeg hørte noget. En miauven??? Jeg stod promte stille og lyttede, jo den var god nok! : D Jeg vendte mig om efter lyden og så ud i mørket, pludselig kunne jeg skimte en lille hvid plet i ladedøren. Jeg kaldte stille og satte mig på hug. Turde ikke gå frem i frygt for at skræmme hende. Hun svarede, præcis som hun plejer og spænede imod mig : D

Jeg tog hende i min favn og holdt godt fast på hende, og gik hjem så hurtig jeg kunne.

Hjemme satte jeg hende ned på gulvet i stuen, hun gik på alle fire ben. Jeg mærkede hende igennem, ingen ømme steder. Det eneste tegn på hendes tur hjemmefra var, at hun ikke var så hvid mere ; )

- og så var hun meget sulten : )

I dag har vi været ude og aflevere kattenfælden tilbage. Vi har været rundt i byen og tage efterlysningsplakaterne ned igen, og jeg har også lagt en seddel i alle postkasserne:

Vores kat er fundet
: )
Tak for hjælpen

Kommentarer fra andre brugere

Kære jegvinder godt katten er fundet i gen knus fra kira

Skrevet af kirae2002, 5. januar 2019 22:20