Læs dagbog

Røvrendt! + Reaktion til Frederik! Og tak til Øllgård

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 7. februar 2019 06:04

For et stykke tid siden viste manden mig, hvilken sejlture han gerne ville på i år, og spurgte mig om det var ok. Jeg sagde ja, men bemærkede at en af dem lå, der hvor vi plejer, at have sommerferie sammen.

Så jeg sagde til ham, at han nok skulle være tidlig ude med at lægge sommeferie i år på arbejdet, da han skulle have den tidligere end han plejer.

Så har vi ikke talt mere om det.

I tirsdags sendte han en mail til mig, hvori han skrev, at han havde bedt om ferie i følgende dage/uger på hans arbejde i 2019.

Jeg fik ikke set nærmere på det, da jeg jo skulle til lægen og fik først set ordentlig på mailen i går.

Der ser jeg, at han har bedt om sommerferie i præcis de 3 uger, hvor vi plejer at have sommerferie?

Jeg tjekker med sejlerkalenderen, og ser at han skal på sejltur i 6 dage midt i 2. uge af sommerferien.

Okay!?

Senere i går skyper vi sammen.

Jeg skriver:
Dit sejlads plejer ikke at gå ud over vores sommerferie, gør det? Ifl. din plan skal du sejle midt i vores sommerferie!

Han svare:
ja
det gør det

Hvorefter han spørger mig om noget med den ældste.

Jeg svare ikke. Kort efter logger jeg af.

Jeg bliver ked. Rigtig ked.

Jeg ved godt, at vi ingen planer har, heller ikke med drengene, da den ældste jo arbejder og den yngste måske er startet på arbejde, hvis han finder en elevplads. Det er derfor vi ikke har planlagt noget endnu.

Men det gør jo ikke at manden og jeg ikke kan holde de 3 uger sammen. Og når vi kommer tættere på, kunne planlægge noget ferie, bare manden og jeg, hvis drengene ikke kan/vil.

Vi, manden og jeg, har i alle vores 30 år sammen holdt 3 ugers sommerferie sammen. Og så nu hvor vi nok har allermest brug for at være sammen, finde hinanden! Hvilket ville være oplagt på en sommerferie sammen i længere tid, måske væk hjemmefra, hvis det var det vi valgte. Ja, så vælger han at tage på sejltur.

Jeg føler mig røvrendt, i den grad.

Jeg tror, at han hele tiden har været bevidst om, at sejlturen lå midt i vores sommerferie, og at sommerferien ikke blev ændret. Men han har intet sagt om det, da han vidste, det ikke ville falde i god jord.

Han reagerede heller ikke, da jeg sagde det med, at han så skulle lægger sommerferien tidligere.

Det forstår jeg godt nu.

Han har hele tiden vidst det. Og så sender han det på mail til mig.

Smart!

Jeg er målløs.
Jeg er såret.
Jeg er skuffet.

Jeg er....?
Jeg kender ikke et ord, der præcis kan beskrive mine følelser lige nu?

Altså udover røvrendt!

Kommentarer fra andre brugere

Knus til dig kære jegvinder

Skrevet af kirae2002, 7. februar 2019 06:40

Synes du burde unde din mand at tage ud at sejle med sine kammerater/venner. Han må sataneme være en af de mest tolerante og tålmodige mennesker i verden. Ham skal du være glad for. Så har du også mulighed for at være Stærk so fucking stærk igen, som du var forleden. Det virker som jalousi, voksen babysittingr, og gidsel tagning. min psykolog kalder det passiv aggressiv, nuvel det er 6 dage ud af 3 uger, så er der 15 dage hvor i kan lave noget sammen, du kan jo flyve eller kører i forvejen, eller hygge dig. noget i den stil.

Skrevet af Frederik40, 7. februar 2019 15:48

Måske har han ikke forstået det med pointen i at lægge ferien tidligere, og bare tænk ferien dér hvor den plejer at være?
Eller måske er der problemer mht. andre medarbejdere hvis han vil søge ferien tidligere? (Hvis han er konfliktsky, kan det forklare både dette og de manglende tilbagemeldinger)
Og måske forstår han ikke dit behov for en sammenhængende ferie?

Måske skulle I snakke om det, og måske kan han nå at ændre sin feriesøgning?

Skrevet af Skovtrolden, 7. februar 2019 16:32

Jeg bliver nød til lige at reagere!

Frederik, når jeg læser det du skriver er min første reaktion: Ja, han har ret! Jeg er en forkælet snotunge, der bare burde være taknemmelig over, at manden overhovedet bliver sammen med mig.

Men nej, jeg er ingen snotunge, jeg er så meget værd, jeg kæmper en kamp for at være der for alle, især vores børn. På punkter han ikke slet ikke magter. Jeg er så meget mor, kone, menneske, for alle omkring mig til trods for hvad jeg ellers kæmper med.

Jeg sidder ikke i et hjørne og forventer at alle andre tager ansvar, jeg står konstant op, og jeg kæmper.

Nå tingene bliver svære her, og så er lige meget for hvem og hvad der er svært, så ved jeg lige hvor jeg finder manden hver gang: I sofaen eller i sengen, sovende.

Det er ALTID mig der må tage om den varme kartoffel og gøre noget, ellers sker der INTET.

Står det til manden sover han fra det hele.

Men sådan er livet ikke, slet ikke når man har valgt at få børn.

Jeg har i den grad føjet mig for at leve et liv med ham, og alligevel har jeg formået at passe vores børn, aldrig svigtet - for jeg er en god ansvars- og til tænderne omsorgsfuld mor.

Og lige der burde han værdsætte min indsats, og selv tage ansvar - også nå tingene er svære!

Og ja, jeg er stærk - fucking stærk, for hvis ikke, ville jeg forlængst være død - og hvem skulle så tage sig af vores børn når tingene bliver svære?


Tak for kommentaren, Frederik, den gjorde mig kun stærkere!


(Tænker ikke det var hensigten!)

jegvinder

Skrevet af jegvinder, 7. februar 2019 20:31

Synes det er godt at du er blevet så meget stærkere, det er kun til glædeligt for alle, jeg formulerede det måske lidt hårdt. Men mener stadig at du burde unde din mand at sejle med sine venner/kammerater. Han har måske også brug for lidt - herre tid- eller hvad man kalder det. måske får han lidt mere energi til det der hjemme efter lidt restitution. fra job og lege far mor og børn.

Skrevet af Frederik40, 7. februar 2019 22:48

Ja, men nu var det ham der ønskede den leg!

Skrevet af jegvinder, 7. februar 2019 22:53

Jeg forstår sagtens dine følelser.

Men vil også spørge; Hvis han har "reserveret" 6 dage af jeres ferie til sig selv, så gør du vel bare det samme?

Men ja, jeg havde nok givet ham en håndmad. Synes slet ikke det er i orden. På nogen måde. Og det får mig til at tænke; Har det altid været sådan? At han bare tog en beslutning og så rettede du ind? Eller er det blevet anderledes efter hans sygdom?

Jeg er heldigvis ikke i forhold. Men godt for det. Havde jeg oplevet det der, sku han/hun ikke vise sig eller slå en prut de første 14 dage. Kæft jeg var blevet sur :( Det er sgu ikke ok. Og jeg håber du får sagt det til ham, omend på en nogenlunde måde.

God weekend

Skrevet af MKå, 8. februar 2019 09:37


Det er okay at holde lidt ferie hver for sig hvis man er enig om det

Frederik::Lege far mor og børn? ?? Syntes det er mærkelig skrevet det er ikke noget man leger det er noget man er....

Ja jegvinder kunne jo også tage en uges ferie alene i ferien
Men hvad så med børnene skal de kun have et par dage sammen med begge forældre<?
Lidt ferie hver for sig er fint hvis man er enige ,, Men kan forstå det går jegvinder meget på

Skrevet af Lunaj, 8. februar 2019 12:43

Jeg vil ikke tage nogenn i forsvar og der er en grund til at man har fået en personlighedsforstyrrelse som fx. traumer i opvækst, en evig syg mor der ikke viser sit barn opmærksomhed og sådan noget.

Jeg kender selv en med personlighedsforstyrrelse. Heldigvis er det ikke min mand/kæreste, men et ungt menneske. Og det er pissesvært. Jeg skal sådan passe på ikke at provokere med det jeg siger og finde mig i at blive manipuleret eller løjet for. Borderline betyder grænsen til psykose og manipulation er en del af hverdagen. Jeg kan mærke, at jeg stille og roligt trækker mig mere og mere væk fordi jeg ikke gider blive manipuleret. Venskaber med personlighedsforstyrrede er da også til tider storfulde og kortvarige.

Dermed ikke sagt, at du er skyldig i de kvaler du udlever med din mand. De er virkelige for dig.

Skrevet af Øllgård, 10. februar 2019 13:09

Tak Øllgård

Dine kommentarer er altid så brugbare.

Men jeg er i tvivl om du ved, at diagnosen personlighedsforstyrrelse dækker over mange typer, med forskellig personlighedsstruktur, hvor borderline er en af dem.

Den struktur er ikke min.

jegvinder

Skrevet af jegvinder, 10. februar 2019 14:40