Læs dagbog

Jeg er identitetsløs. Tak Bip <3 og tak AnonE : )

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 8. februar 2018 08:26

De sidste par dage har været svære for mig.

Jeg ved godt hvad det handler om. Jeg går i selvsving over det hvert år omkring denne tid.

Mandens sejllads.

Han starter snart til sejllads hver tirsdag og torsdag, og han har meddelt mig at i maj skal han på to kapsejlladser og i juni en, hvor han vil være væk op til 5 dage i træk.

Jeg kan tydeligt se hvad der sker hos mig. Alt det jeg beskrev i min caseformulering bliver sat i gang:

Jeg kan ikke håndtere at blive afvist/fravalgt, det forstærker min opfattelse af mig selv; jeg er ikke noget værd.

Og det fører mig direkte til mine kerneantagelser:
- Lige meget hvad, er jeg ikke værd at elske.
- Alene er jeg ingenting.

Og undervejs bekræfter mine negative automatiske tanker og mine uhensigtsmæssige leveregler mig.

Og så sidder jeg der hvor jeg er aller mindst og alene og ked.

Så jeg gik helt i selvsving. Ja, jeg blev bitter.

Bitter på mit liv.

Manden har sig selv intakt. Alt hvad han havde og var har han endnu. Jeg mistede alt da vi fik børn. Og med alt mener jeg min identitet, for min far har lært mig, at jeg er hvad jeg arbejder med, resten har ingen betydning og uden arbejde er man ingenting. Og jeg måtte sige mit job op, jeg magtede ikke både at være den mor jeg VILLE være og så også have mit job.

Så jeg mistede mig, og jeg har faktisk ikke fundet mig siden.

Men manden har alt endnu. Og tilmed de børn han insiterede på at få.

Og så blev jeg bitter. Jeg har altid levet andres liv. Jeg har adlydt og dækket alle andres behov. Jeg har aldrig lært, at det er okay, at gå efter mine egne behov. Og hvad endnu sværere er, jeg ved ikke hvilke behov jeg har?

Og nu står jeg her!

Livet gå videre for manden. Han har job. Han har børn. Han har sit sejllads. Han har alt hvad han har ønsket sig.

På min bekostning.

Det er her jeg ikke kan lide mig selv!

Den tanke smager grimt.

Men jeg føler, at hele mit liv har været på min bekostning.

Jeg føler mig snydt.

Jeg føler jeg har tabt.

Og så får jeg tanker om, at jeg ikke har lyst til at leve mit liv længere.

For jeg ender altid op alene. Helt alene, for jeg står også her uden mig selv, for hvem er jeg?

Jeg er ikke nogen.

Vi fik en god snak i går. Manden og jeg. Og jeg forstår godt hvorfor jeg har det sådan her, og jeg ved også hvad der skal til, at jeg får det bedre. Jeg skal finde ud af hvad der dækker mine behov. Jeg skal leve for min skyld. Ligesom alle andre lever for deres og gør ting de har lyst til og som giver dem mening med livet.

Men jeg ved ikke hvordan jeg gør, hvordan jeg kommer derhen, for jeg kender ikke mine behov.

Jeg er identitetsløs.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Vinder.


Du kan være stensikker på at du er noget værd.
Du er meget værd.
Fordi du er dig.

Og manden vælger dig ikke fra, han dyrker sin hobby/sport..
Dine børn elsker dig.
Vi her inde elsker dig, har du set hvor mange der læser din dagbog?

Ja du ved hvorfor du får det dårligt.
Og du bliver måske nok nødt til at arbejde med din fortid.

Og ja, finde ud af hvad DU vil, i stedet for hvad alle de andre vil.
Det fortjener du i den grad.

Du bliver ikke for fem flade ører mindre værd fordi du ikke har et arbejde.
Det er rigtigt at vi lever i en tid hvor mange lader sig definere af deres arbejde.
Og det er noget så ærgerligt.
Jeg er så meget mere end socialpædagog.
Og du er uendelig meget mere end sygeplejerske.

Ligningen er, at hvis du ikke har et liv uden et arbejde, så er du et begrænset og "fattigt" individ.

Og du har jo rigeligt at lave i forvejen...
Du får det hele til at fungere der hjemme....
Er der for de andre når de er nede og har brug for dig.

Vinder, du er rigtig meget værd.
Sig det til dig selv når du føler dig utilstrækkelig...
Med tiden vil det sætte sig at du er en hel masse værd, du vil opdage at det er sandt.
Sig det til dig selv, også hvis du ikke tror på det.
Det kommer når tingene falder på plads.


Kærlig hilsen Bip.

Skrevet af Bipolarix, 8. februar 2018 11:22

Kære jegvinder

Du skriver to ting:
At du ikke er værd at elske.
At alene er du ingenting.

For mig er det de to antagelser der skal laves om.

Som mennesker har vi brug for mening med alt og mål for os selv.
Jeg tror du skal finde mening i rigtig mange ting.
Hvis du gør det tror jeg automatisk at de dine negative antagelser ikke længere giver mening.

Jeg tror du har et behov for at lave andet end husarbejde.
Find nogle ting du kan lide at lave og dyrk dem.

En helt tredje ting er:
Prøv ikke at tænke så meget. Det lyder sikkert dumt, men jo mere du tænker over din situation jo værre bliver det.
Man kan ikke ændre sin adfærd, sine følelser og den kropslige reaktion. Du kan dog ændre dine tankemønstre. Tag tingene som de er.
Jeg siger: jeg har det dårligt.
Derefter tænker jeg ikke mere over det for så bliver det værre.

Jeg håber du kan bruge det.

Mvh. AnonE

Skrevet af AnonE, 9. februar 2018 09:04

Tak kære Bip

Det du skriver til mig her betyder uendeligt meget for mig!

Og det har fået mine tanker frem om en drøm, jeg rigtig længe har haft, som jeg tror vil kunne dække mine behov.

Både som det menneske jeg er, men også som veterinærsygeplejersken der stadig ånder i mig : )

Tak for hjælpen, Bip <3

Dit skriv har ledt mig frem til de tanker, jeg skrevet om i min dagbog i dag : )

Kærlig hilsen
jegvinder

Skrevet af jegvinder, 9. februar 2018 09:04

Kære AnonE

Tak for dine tanker, som jeg i den grad kan bruge og meget apropos det jeg skriver i min dagbog i dag.

Og ja, jeg ved jeg tænker for meget og netop derfor ville det være rigtig godt, at skulle koncentere mig om andet og andre, end det her hjemme.

Så mangler jeg bare at gøre det! Der skal så nok lige lidt tilløb til ; )

Tak til dig, AnonE : )

Kærlig hilsen
jegvinder

Skrevet af jegvinder, 9. februar 2018 09:21