Læs dagbog

Kun sorg

En side i dagbogen "I nat valgte jeg livet"
Skrevet af jegvinder 9. februar 2019 03:33

Jeg har været lamslået siden i onsdags.

Følesesmæssigt.

Det har virkelig slået mig itu, at manden vælger at tage på sejltur i vores sommerferie.

Hvorfor så parterapi.

Hvorfor noget som helst.

Jeg har trukket mig. Passer mig selv. Mit og drengenes.

I mandags kom min hankat ikke hjem, han har været væk siden. Jeg har efterlyst ham alle tænkelige steder. I går inden gruppeterapi lavede jeg efterlysningsplakater med billed af ham, og efter gruppen, og jeg havde hentet den ældste på stationen, gik jeg ud med plakaterne rundt i hele området, og hængte dem op og lagde dem i postkasser. Jeg gik rundt i regnen i 2½ time, jeg græd, jeg gik og græd, nok mest over katten i virkeligheden, for jeg ved slet ikke hvordan jeg følesesmæssigt skal håndtere manden.

Vi har ikke talt siden i onsdags.

Vi havde lavet madplan i weekenden og jeg skulle handle onsdag til resten at uge. Jeg har ikke handlet. Jeg kørte ud, kørte rundt på må og få, steder jeg aldrig har været før - og kørte hjem igen.

Jeg hjalp den ældste med at pakke, efter jeg havde været ude i regnen. Han skulle på kæresteweekend til Prag. Hans julegave til kæresten. Jeg hentede efterfølgende den yngste på stationen, da vi kom hjem var manden kommet hjem.

Jeg tror ikke han ved/forstår, hvad han har gjort ved mig.

Hvad hans valg har gjort ved mig.

Lige nu sidder jeg på 1. sal. Vi har hverken sagt godmorgen eller godnat de sidste dage. Jeg har undgået ham, svarer når han henvender sig, men har ellers holdt mig for mig selv. Jeg ved ikke hvor han er nu. Han er ikke i sin seng eller i stuen. Jeg tænker han er gået over i annekset på den ældstes værelse og sover der.

Det er typisk manden.

I stedet for at gå til mig, spørge hvad det er der sker, hvorfor jeg er sådan, få en forklaring. Nej, han venter til at jeg siger noget, gør noget, handler - det er altid sådan - og hvis ikke jeg gør noget, så er der ingen der gør noget.

Men jeg er lamslået.
Jeg føler mig helt færdig.
Mine følelser for ham har fået et chok.
Jeg tror der skal en hjertestarter til, hvis jeg igen skal føle noget for manden.

Jeg siger ikke noget. Jeg gør ikke noget. Det er lige meget - jeg føler det er lige meget.

Jeg vil bare have min kat hjem. Ham savner jeg. Han var jo grunden til at jeg købte hunkatten, de skulle have killinger, mit projekt - det jeg skulle gøre for mig, for min skyld. Min kæreste kat der hopper op i favnen på mig, når jeg klapper på mit bryst. Han hopper fra gulvet og helt op, så han har et ben på hver sin side af min hals - og så skal vi kramme - jeg har aldrig før haft en kat der ville kramme/krammes, men ham her kan ikke komme tæt nok på.

Det skær i mit hjerte ikke at vide hvor han er, hvordan han har det - er han død?

Det regner - er han derude et sted?

Der er hul i mig. Hele vejen igennem. Der hvor hjertet sad er der sorg. Kun sorg.